Hamborg tur/retur

I går morges købte jeg kaffe på den lokale Riccos og satte kursen mod Hamborg grundet et møde. Jeg fordrev bl.a. tiden på færgen med at kigge på makeup fra Chanel og overvejede en lak men lod være, har vist rigeligt. I Tyskland kørte jeg bag en pimp og da det planlagte møde var overstået nåede jeg lidt rundt i Hamborgs gader for at lede efter et sted at spise frokost, beundrede igen Chanel og ærgrede mig over at der slet ikke var tid til at ose i butikker. Ingen Hamborg tur uden Starbucks, så den blev drukket mens jeg ledte videre efter frokost og fandt en Joe & The Juice. Jeg var faktisk ikke klar over de havde butikker i Hamborg, men det var meget bekvemt med et koncept man kendte og dansktalende betjening.

Det var en kold fornøjelse og svært at nyde byen, men da jeg har aldrig brugt så meget tid i Hamborg, vil jeg virkelig gerne derned og kigge lidt mere på stedet når det er bedre vejr. Det tager jo heller ikke så lang tid at køre derned, så jeg håber på en tur inden længe. Jeg var hjemme igen om aftenen og noget flad, det er jeg sådan set også i dag, det er ikke turens skyld men vejret, det er godt nok tarveligt! Kunne godt bruge nogle solstråler meget snart.

12 tanker om “Hamborg tur/retur

  1. Hamborge r så dejlig en by. Jeg var på udveksling dernede og nød virkelig bylivet og alle de muligheder byen byder :-) Kan dog også varmt anbefale juleshopping dernede og en god steak, til dem der er til det. :-)

    1. Jeg har også indtryk af det er ej dejligt sted, hvis du kan anbefale et steak sted (eller andre gode spisesteder) må du meget gerne det :)

    1. Lucky you ;)

      Det er så dejligt at komme ud og opleve verden og selvom Hamborg ikke er voldsomt langt væk, er det helt sikkert også et sted der gerne må opleves flere gange :)

  2. Jeg har aldrig været i Hamborg men jeg skal der til lige inden påske og jeg glæder mig super meget til at opleve stemningen :) Og jeg krydser fingre for at vejret er godt!

  3. Jeg elsker hamburg.
    Lige hvad angår steak, kan jeg anbefale Block house, en kæde med bøffer og rimelig god mad, ikke gastronomisk skoleridt, men lækkert.
    Der ligger en overfor banegården, og en ved gænsemarkt.

    1. Tak for tip, så den godt og spekulerede på om det var værd og prøve, skulle dog bare have noget hurtigt at spise så det en sandwich denne gang :)

  4. Hamburg er klart en af mine favoritter i Tyskland – der er så mange lækre forretninger og byen rummer en masse historie og kultur … kan kun anbefales :)
    Man når sjældent meget når det bare er sådan en sviptur med planer, men om ikke andet er det altid rart med en lille smule luftforandring :)

  5. skøn by… du må helt sikkert få planlagt en ny tur derned… jeg kan anbefale DSBrejsebureau… med dem kan du komme dertil, overnatte to nætter og komme hjem igen for ca. 800 kr…. det er da vildt billigt :-)

    1. Tak for tippet, kan nu godt lide roadtrip i bil så det vil jeg sikkert vælge, særligt hvis ungerne skal med ;)

Der er lukket for kommentarer.