Jeg har altid været vild med brætspil, da jeg var yngre var det ofte de voksne der spillede, mens jeg ivrigt fulgte med fra sidelinien og efterhånden som jeg blev ældre var jeg selvfølgelig med. Husker stunder i sommerhus med ild i pejsen, hvor folk sad samlet ved spiseboret med et brætspil, en tid før de til tider forstyrrende elementer som mobiltelefoner og tablets, der kan få folk til at sidde i deres egen lille boble i et selskab. Jo der findes da også masser af sjove app’s man kan muntre sig med, men skulle jeg vælge hvordan vi skulle hygge i juledagene skulle det være med spil, som i de gode gamle dage, 1. eller 2. juledag.
Et af de nyeste skud på brætspil stammen er Modspil, som hverken kræver held eller terninger, men derimod viden og strategiske evner. Du vælger selv kategori og sværhedsgrad hver gang det er din eller dit holds tur, kategorierne er: ”Historie & Geografi”, ”Mad & Sundhed”, ”Religion, Kunst & kultur”, ”Sport & Spil”, ”Underholdning” og ”(U)Brugelig Viden”, så det kan jo være at man har mulighed for at brillere med sin viden inden for en af kategorierne ;)
Spillet er kåret som Årets voksenspil og koster 299,- Det forhandles bl.a. hos Arnold Busck, Bog & Idé, Boghandleren, Legekæden, på hyggeonkel.dk, måske en oplagt mulighed for at byde venner, familie eller kæresten på lidt modspil. Læs evt. mere her og se eksempler på spørgsmålene.
Har du ligesom jeg spillet en del brætspil med tiden og hvad har været (er favoritterne)? Her er det blevet til en hel del Trivial Pursuit og Tegn & Gæt, sidstnævnte har godt nok ført til en del grin, grundet folks evner til at tegne….eller mangel på samme.