Jeg har i lang tid haft i tankerne, at der skulle tilføres hvide bukser til jeans samlingen. For det første koger man ikke i dem, som det kan være tilfældet når man har sorte jeans på i solen og så synes jeg bare de vil være bedre at kombinere med en hel del af mit sommertøj samt sko. Da jeg ydermere opdagede at mine yndlings-jeans fås i hvid var jeg slet ikke i tvivl. Jeg kender pasformen og behøver slet ikke at prøve dem, jeg kan bare klikke dem hjem når de er på lager igen. Lige nu er der nemlig kun str. 34 og 36 tilbage, men lageret er tidligere blevet fyldt op, så jeg håber det sker igen. Både hende her og hende her er også ret glad for Lisa som buksemodellen hedder, så der må være noget om snakken ;)
Hvordan har du det med hvide jeans eller bukser for den sags skyld? Befinder de sig allerede i klædeskabet, eller skal du ud og have nogle? Eller er det bare slet ikke dig (måske er du lidt pletforskrækket, som jeg rent faktisk også er).
Jeg frygter bare, at jeg er alt for klumset til at kunne holde dem pæne :) Men et par i helt lys blå kunne jeg godt tænke mig.
Jeg er da også lidt bange for at jeg bliver det plettede eksempel på hvorfor andre så ikke vil købe hvide jeans, he he.
Åh Lisa er den eneste rigtige bukser! Dog synes jeg faktisk de sorte giver sig væsentligt mere end både mellemblå og mørkeblå jeg har i garderoben, har overvejet om jeg skal gå en str ned i de sorte. Hardu erfaringer med den problemstilling? ☺️
Jeg har ikke oplevet de sorte giver sig mere end de andre. Men generelt giver bukserne sig godt, så man kan uden problemer svinge +/- 2-3 kg., men så skal der nogle gange et bælte til ;)
Sjovt… jeg er selv lige gået på jagt efter hvide jeans..
Jeg havde et par sidste år, som jeg valgte at klippe til shorts… og lige nu kan jeg altså slet ikke forstå, hvad der gik af mig…
Jeg har luret lidt på H&M, da de er billige og man derfor ikke spilder for mange pange, hvis uheldet skulle være ude…. at de bliver beskidte og ikke kan blive rene igen (sådan noget sker altid med hvide ting for mig ha ha)
Måske jeg skulle prøve at se på Lisa-modellen… når I nu er flere der synes den er rigtig fin…
Hvis ikke Lisa kommer på lager snart, så er det meget muligt at jeg når forbi H&M i stedet, så håber jeg har de har nogle fine hvide jeans med god pasform. Jeg har i øvrigt heller ikke lyst til at bruge for mange penge på et par jeans, hvor sandsynligheden er stor for at de får dem nusset til ;)
Elsker hvide jeans og vil virkelig gerne snart kunne iføre mig et par! Jeg skal bare lige finde ud af, om det overhovedet klæder mig, så jeg må ind og prøve nogle først ;)
Jeg kan altså ikke forestille mig andet, end at de klæder dig :)
Lækker Kombination du har sammensat :D
Elsker hvide jeans, det er sommerligt
Mange tak Stephanie og ja meget mere sommerligt og knap så varmt ;)
Fed styling!
Knus http://www.gittemary.com/
Tak skal du have!
Jeg ville på ingen måde kunne gå i hvide jeans :) Det passer bare ikke til min figur, men synes det ser rigtig flot ud med hvide jeans :)
Altså jeg vil nu også helst have en løsthængende skjorte ud over mine hofter ;)
Tak for link! <3 Ja, jeg er stadig rigtig glad for de jeans. De sorte og de grå er dog ret færdige, så jeg skal have mig nogle nye. Har et par lyseblå, jeg fik af min kæreste i foråret. Tror faktisk rigtig gerne jeg vil have de hvide også. Dem har jeg ikke set før, tak for tip :-) Jeg har et par lyse jeans fra Selected Femme, så hænger ubrugte i mit skab på andet år, stadig med mærke i. Tror ikke de kommer på.. Så jeg må hellere give Lisa et forsøg :-)
Jeg var forbi og prøve dem i går. Prøvede både de sorte og hvide i str.38. De sorte sad perfekt. De hvide kunne jeg ikke få på.. Meget mystisk. Så vær lige obs på det. Jeg lod begge par ligge. Vender tilbage til de mørke til efteråret, da jeg har ok med jeans her over sommeren.
Orv det var da godt nok spøjst, men tak fordi du lige nævnte det, så tør jeg da ikke købe dem online – er ikke stor fan af at skulle rode rundt med at sende retur.