Jeg har med jævne mellemrum forsøgt mig med forskellige selvbrunere. Nogle har jeg haft det lidt svært med fordi jeg ikke rigtigt kan se hvad jeg laver når jeg smører det på og det er så endt i nogle knap så heldige resultater bagefter. Og så er der de selvbrunere jeg synes lugter en tand for meget, så jeg rent faktisk er bange for at andre kan lugte jeg har det på. I perioder har jeg valgt at smøre benene ind i BB-creme bare for at give dem en smule glød.
For en uges tid siden prøvede jeg så Vita Liberatas selvbruner Rich, som allerede har høstet mange rosende ord. Der fulgte en handske med til at smøre sig ind i, hvilket helt sikkert er en ret fornuftig ting at bruge. Og jeg kunne hurtigt finde et par positive ting ved produktet, det er uden parfume og lugter derfor ikke og så har det en guidefarve som hjælper ved påføring. Desuden efterlader det en fin glød på kroppen med det samme, så man behøver som sådan ikke at vente på et resultat.
Og hvordan blev resultatet så? Well se selv her…
Mine ben så helt tossede ud forinden, jeg har allerede fået farve på fødderne, af den grund fremstår mine ben endnu mere kridhvide. Som I kan se så benene allerede ret pæne ud lige efter indsmøring og jeg kunne snildt have bevæget mig udendørs i bare ben. Lyset snyder dog en smule, for det er et mere varmt lys de blev fotograferet i, hvilket giver dem en pænere glød. Og dagen efter indsmøring vågnede jeg så med benene på billede nr. 3, her så vidt muligt fanget i samme lys som billede 1, men forskellen er nu ikke til at tage fejl af. Jeg skal dog stadig være lidt mere påpasselig omkring knæ og på fødder, når jeg påfører produktet og måske prøve en body lotion på de helt tørre steder næste gang. I øvrigt er det dumt at sove med bukser der strammer på benet, I kan måske lige ane en streg på højre ben, som mine bukser efterlod.
Alt i alt er jeg godt tilfreds, blandt de selvbrunere jeg har prøvet indtil videre er Vita Liberata det jeg er mest begejstret for.
Produktet her koster 199 kr. og kan bl.a. købes hos udvalgte Helsam og Matas butikker, eller på Vita Liberatas webshop. Der findes flere andre produkter fra mærket, jeg finder bl.a. deres Solmake-up interessant. Det er ikke en selvbruner, men blot en body lotion med farve, som kan vaskes af. Hvis den giver samme glød som Rich lige efter påføring, er den da værd at prøve.
Lise/walkinrunout says
Jeg har også kun hørt godt om VL… så fedt at du også kan lide det…
Jeg har aldrig selv prøvet det, men tror godt, at jeg snart tør ha ha…
– jeg har det lige som dig med “duften” af selvbrunere… jeg kan næsten slet ikke klare det… så fint, at der ikke er parfume i :-)
Guapízimo says
Ja du må da snart få det prøvet ;)
Jeg er heller ikke vildt med den normale selvbruner lugt, da jeg var yngre generede det mig ikke så meget, men nu er min næse altså blevet sart.
Lullumut says
Godt at du kan anbefale det :-) Har selv netop hentet en Sunspa tan in a can på posthuset. Ved sgu ikke om jeg tør! :D
Guapízimo says
Dem har jeg faktisk haft liggende længe, men jeg har aldrig fået dem prøvet. Nu lader jeg dig gøre forsøget først :P
Lullumut says
Haha, nu er jeg gået i gang. Og det er ikke gået så godt :D Så jeg skal nok have lange bukser på i Kongens Have i morgen ;-) Har det heldigvis kun på benene. Det kræver sikkert bare lidt øvelse..
Guapízimo says
Ha ha, det der har jeg også prøvet. Man tror rigtigt at man skal ud og flashe ben og så er man nødt til at gemme dem i stedet :D