Der var mulighed for en gåtur i lørdags, hvor vejret ikke var alt for koldt eller ustadigt og så kunne jeg for en gangs skyld lokke kæresten til at agere fotograf.
Vejret her kan nogle gange være så fint, at jeg lidt glemmer at det er december og for den sags skyld julemåneden. Før i tiden kunne jeg blive noget så frustreret når julestemningen ikke rigtigt ville indfinde sig, men nu trives jeg med det og nyder bare at omgivelserne trods alt er pæne og ofte lune.
Modsat det danske vejr jeg lidt frygtede ville tage pusten fra mig grundet kulden, forrige weekend. Men det var knap så slemt og det lykkes mig at holde varmen, bl.a. i først jakken her fra REDGREEN, som jeg havde glæde af at prøve af. Den kan lynes godt op i kraven og så gemmer der sig i øvrigt en hætte under mit hår, som jeg også tog i brug i Danmark under regnbygerne. Den er ikke sort, men klassisk marineblå, som passer ganske godt til det maritime REDGREEN brand.
Jakken kommer også med mig til Düsseldorf og jeg håber faktisk lidt på en gang snevejr, først og fremmest for julehyggens skyld, men også for at jakken for alvor kan bevise sit værd. Den er i tyk uld og godt foret, så jeg satser nu på at kunne holde varmen. Jeg er lidt af en frossenpind, men mon ikke man kan købe diverse skiundertøj mv. i Düsseldorf – kulden skal i hvert fald ikke få lov til at afholde mig fra at trave gaderne tynde!
Jakken er modtaget til test.
BRUUN by BRUUN says
Hvor er den flot og classy til dig! :-)
Det er et fedt brand!
/Linda
Guapízimo says
Tak Linda <3
Og ja de laver nogle ret lækre ting!