Good coffee in Madrid

Det er helt bevist jeg vælger, at lade overskriften være på engelsk. For hvis der nu er nogle der på et tidspunkt står i Madrid og googler efter god kaffe i byen, så dukker min blog forhåbentligt op som et af resultaterne. Jeg googlede selv efter gode kaffesteder da vi var i byen. Selvom Starbucks kan være et ganske fint valg, så kan jeg godt lide de lidt mere personlige kaffebarer, hvor der er knap så meget fastfooddrink over konceptet.

Toma_CafeTOMA CAFE
Det første sted lagde vi blot vejen forbi for at købe kaffe to-go og det var nok også et meget godt valg, da der ikke var så mange siddepladser i biksen og alt var optaget. Men stedet er ganske fint og hyggeligt indrettet og jeg fik følelsen af at de har en passion for kaffen, som også smagte vældig godt. Det er helt sikkert en sted jeg vil besøge igen, næste gang jeg er i byen og så ligger kaffenbaren godt placeret i forhold til, at tage en kaffe med i hånden og opleve livet i de smalle omkringliggende gader.

TOMA CAFE
Calle de la Palma 49
28004 Madrid

 

Monkee_KoffeeMonkee Koffee
På vej til lufthavnen om lørdagen lagde vi vejen forbi Monkee Koffee og det var lidt ærgerligt, at vi ikke havde bedre tid. For her var der godt med siddepladser et et større udvalg af kage, sandwiches og lign. Kaffen var velsmagende, men jeg fandt min Café Latte en smule stærk, jeg kunne selvfølgelig bare have valgt at bede om et shot mindre, for kaffen i sig selv fejlede ikke noget. Skulle jeg sidde ned og nyde en kop kaffe ville jeg vælge Monkee Koffee frem for Toma Café, også selvom Monkee Koffee ikke ligger helt så centralt i city.

Monkee Koffee
Calle Vallehermoso 112
28003 Madrid

Comments

  1. Louise says

    De steder må jeg helt sikkert prøve… Vi er lidt kaffefanatikere herhjemme, så vi undgår som regel den fortyndede tjære de serverer på den klassiske spanske bar! ;)