Jeg har købt en del kjoler her i det nye år, men de fleste af dem er med lange ærmer og de vil derfor være alt for ubehagelige at have på når de varme sommerdage sætter ind. I sidste uge var jeg heldig at finde en god basiskjole i Zara til kun 129 kr. og jeg valgte derfor at købe den i både sort og mørkeblå, sidstnævnte indviede jeg i går. Den er behagelig at have på grundet snittet, jeg synes nemlig det er rart tøjet ikke sidder for tæt til kroppen når det er varmt.
Varmt var det i øvrigt også i går i store dele af Spanien, et af de steder jeg befandt mig nåede temperaturen op på 40 grader, heldigvis var jeg indendørs det meste af tiden for at købe fødselsdagsgaver. I dag har den yngste nemlig fødselsdag, så når arbejdsdagen er slut (og hun har fri fra skole) står den på fejring af hende.
Den ligner noget man ender med at bruge rigtig meget i den spanske sommer! Den må jeg lige have kig på, jeg leder også efter pæne, lette sommerkjoler. Tag en tur til Tarifa hvis du vil væk fra heden, er her på weekendbesøg og her er kun lidt over 20 grader! Det er helt rart at fryse i skyggen!
Den er helt sikkert værd at tage et kig på, især til den pris!
Nu har jeg set dine billeder på Instagram, der er godt nok smukt i Tarifa, vi har faktisk snakket om at tage et køligt sted hen i Spanien til august, hvor der for alvor bliver varmt her hvor vi er, San Sebastian er bl.a. på tale.