Hvis jeg producerede lige så meget mad, som jeg havde kogebøger, så ville jeg simpelthen ikke bestille andet end at stå i køkkenet. Der findes en hulens masse inspiration og opskrifter online, men jeg har en stor svaghed for kogebøger, altså den fysiske udgave og helst ikke e-bøger, hvis jeg kan undgå det.
Jeg skulle selvfølgelig have nogle bøger med mig retur, da jeg var i Danmark. Food Pharmacy har jeg allerede nævnt her, de tre andre jeg købte er følgende:
HverdagsFavoritter af Stinna G. Marker og Julie Bruun. Stinna har jeg fulgt længe på instagram og hendes blog har bl.a. inspireret mig til at lave denne suppe og denne banankage. Da jeg vidste, at hun sammen med Julie ville udgive en bog, kom den straks på indkøbslisten.
SalatSnedker af Ditte Ingemann. Det er ikke den første kogebog jeg ejer fra hende, jeg har også Vegetar og Mit Grønne Køkken. Hendes bøger er meget inspirerende og billederne er super indbydende. Jeg kunne godt bruge inspiration til salater, så jeg får spist nogle flere af dem og bogen var derfor et ret oplagt køb.
Blender af Søren Ejlersen og Ditte Ingemann. Bogen var ikke et planlagt køb, men den blev foreslået da jeg havde lagt SalatSnedker i kurven, så den blev også klikket hjem og så gik der ikke længe før jeg også havde bestilt en blender, hvilket jo nok ville være et ret god idé at have. Jeg har ikke prøvet nogle af opskrifterne endnu, men der er mange af dem og der er allerede mange jeg vil prøve.
Det er lige det der med at finde tiden, men jeg nåede dog trods alt at få afprøvet en enkelt opskrift i går, det nytter jo ikke noget at bøgerne bare ligger og samler støv. Jeg skal helst kunne retfærdiggøre flere kogebogskøb i fremtiden.
kathrine johansen says
4 fine bøger! :)
Rigtig god mandag :).
http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/
Guapizimo says
Det er det nemlig Kathrine og i lige måde :)