Det var lidt en pludselig indskydelse, at jeg startede til træning tilbage i marts. Helt sikkert et fornuftigt valg, men ikke noget jeg havde gået og spekuleret på længe, jeg kunne snildt have udskudt det en del måneder endnu. Men nu hvor det i morgen er én måned siden jeg startede, er jeg virkelig glad for at jeg tog beslutningen! Det har virkeligt været tiltrængt og jeg kan helt sikkert både se og føle en forskel.
Jeg har ikke så mange tal at gå ud fra ud over min vægt, jeg har ikke målt mig nogle steder på kroppen. Min vægt er ikke altafgørende, men en indikation på om der sker noget eller ej og det kan jeg se der gør. Jeg kan ikke huske min vægt den dag jeg begyndte at træne, men jeg vil tro at den har ligget på 73,4 kg. og siden er den gået ned ad:
16. marts – 73,4 kg.
31. marts – 72,9 kg.
7. april – 72,1 kg.
14. april – 71,6 kg.
Alt i alt -1,8 kg på lige knap en måned, det er jeg ret tilfreds med, særligt fordi min vægt steg den første uge og fordi jeg hovedsageligt kører et styrketræningsforløb hvor jeg opbygger muskler, i stedet for at bruge virkelig lang tid på cardio. På den måned er jeg også kommet ind i bedre rytme og har fået forståelse for hvad jeg vil. Lige pt. træner jeg 4-5 gange om ugen og skifter mellem at træne underkrop og overkrop. Og efter en succesfuld HIIT træning i fredags, satser jeg på at gøre det fremover som opvarmning, inden jeg kaster mig over vægtene.
Den vigtigste forskel pt. er ikke så meget vægten, men følelsen af velvære. Jeg har det så meget bedre med mig selv og føler at jeg virkeligt gør noget for mig selv og bliver stærkere og mere fit. Jeg føler at jeg er et andet sted nu end jeg har været tidligere og at jeg denne gang kan komme rigtig langt og nå i mål, selvom jeg ikke helt ved hvad det er. Lige nu stræber jeg efter at komme under 70 kg. men når det sker er jeg slet ikke færdig, jeg vil gerne kunne se på min krop at de store fedtdepoter er blevet mindre og jeg har fået forståelse for at ting kan tage tid, lang tid, måske er jeg først tilfreds om et år, men jeg føler slet ikke at det er langsigtet. Jeg er så glad for hvad jeg gør nu, det er mindst lige så sundt for hjernen, som det er for kroppen og jeg håber at jeg kan dele langt flere positive opdateringer herinde.
Min inspiration og motivation er først og fremmest min søn, som via sin crossfit træning tidligere har lært en del om træning og så har jeg en særskilt instagramkonto, hvor mit feed udelukkende er fyldt med hvilke øvelser jeg kan lave og hvilken sund mad jeg kan spise.
I går sprang jeg træningen over, hovedsageligt fordi centeret kun havde åbent 4 timer og det ikke lige passede med hvad jeg skulle. I dag er der lukket fordi det er søndag og enten skal jeg nappe endnu en hviledag, eller også skal jeg tage mig sammen og klare det uden et center – lad os se hvad der sker.