Kategoriarkiv: Blogging

Slut med blogging – tak for denne gang

Tanken at stoppe med at blogge har tit været oppe at vende, men jeg har hele tiden holdt fast i at fortsætte fordi jeg gjorde det, fordi jeg godt kunne lide det. Det kan jeg sådan set også godt stadigvæk, men der er så meget andet der tager min tid, ting jeg også godt kan lide og jeg har ikke lyst til at blogge halvhjertet.

Bloggen vil aldrig blive et forsøg på en levevej, respekt for dem der gør det, men min kæreste holder mig rigeligt beskæftiget med alle mulige andre ting, der er vores levevej og som jeg også godt kan lide at tage mig af.

Jeg har virkeligt tænkt en del i fordele og ulemper ved at stoppe og prøvet at argumentere overfor mig selv hvorfor jeg burde fortsætte. Men konklusionen er den at det er bedst at stoppe nu og jeg har jo stadig min instagram konto, hvor jeg kan pippe løs og gå hen og være lidt mere aktiv en tidligere, når jeg ikke skal tænke blog.

Jeg beskæftiger mig bl.a. med sociale medier til dagligt og er online en stor del af mine vågne timer. Jeg kan godt mærke at jeg på mange måder er mættet og derfor har godt af at skære lidt ned på nogle punkter, hvilket “bloglivet” så kommer til at lide under.

Det har været spændende og lærerigt, og via bloggen har jeg fået en hel masse oplevelser og bekendtskaber i bagagen, som jeg ikke ville være foruden. Men blogverdenen har ændret sig en del de seneste år og gnisten forsvandt stille og roligt og så tog instagram efterhånden også en hel del over, sådan generelt.

Tak for denne gang til alle jer der har fulgt med, er taknemmelig for jeres tid <3

Hvorfor blogger jeg, stadigvæk?

blogger
I perioder går der ofte lang tid mellem at jeg poster et indlæg, så jeg kunne passende spørge mig selv hvorfor jeg stadigvæk bliver ved med at blogge. Jeg får ikke noget ud at det hverken økonomisk eller matrialistisk, men jeg gør det stadigvæk fordi jeg ikke kan lade være.

En gang tænkte jeg at det var en god idé at holde liv i bloggen, hvis jeg nu en dag kastede mig ud i at producere tasker eller lign. og derfor ville kunne bruge bloggen som en lille reklamekanal. Men jeg har pt. ikke planer om selv at begynde at producere tasker, sko eller tøj for den sags skyld. Min kæreste har mange jern i ilden, så jeg vælger at støtte op om ham i stedet.

Det kan irritere mig nogle gange, at jeg ikke tager mig sammen til at få skrevet og udgivet indlæg, for jeg er langt fra tom for idéer. Men når jeg sidder mange timer foran computeren i løbet af dagen ifm. mit arbejde, så kan jeg være pænt sløv og computertræt, når jeg endelig lander derhjemme.

Jeg håber hele tiden på at det vender, at jeg prioriterer bloggen fordi jeg nu engang godt kan lide det, lige for tiden er jeg inde i en god rytme, så måske kan jeg nu holde det ved lige. Jeg har i øvrigt ikke noget imod at bloggere tjener penge på det de laver, faktisk kan jeg godt blive lidt sådan “årh bare det var mig” når jeg ser bloggere poste billeder og videoer fra deres blogger-delekontorer, det må altså være hyggeligt at sidde sammen med andre og dele sin passion for blogging!

Blomstershopping

blomstershopping
Et billede fra en fin søndagstradition, blomstershopping, som jeg prøver at holde i hævd ugentligt, så der er lidt fint at kigge på herhjemme i løbet af den travle uge. Jeg har to gange påbegyndt et indlæg omhandlende hvor meget jeg har at se til og hvordan energien nogle gange ikke rigtigt er der, men jeg har aldrig fået skrevet dem helt færdige og klikket udgiv, så nu springer jeg i stedet helt over.

Jeg visker tavlen ren og undlader at bruge energi på at skrive et langt indlæg om manglende energi. I dag har jeg trukket stikket, som jeg nogle gange gør og har valgt at arbejde hjemme. Af og til har jeg brug for at isolere mig, for ikke at blive forstyrret af andet end telefonen der tikker beskeder ind på, men det er lidt nemmere at ignorere, end hvis der står en person lige ved siden af en og spørger om noget.

Og hjemmearbejdet har allerede haft en positiv effekt, jeg har nået en del, både arbejde og praktisk ting herhjemme og så ikke mindst blogindlægget her, jeg har det jo med at springe dem over, hvis jeg ikke lige kan overskue det. Engang var det inspirationen der kunne drille, nu er det bare lige det der med tiden.

Ny instagram konto – Guapi Beauty

GuapiBeauty
Jeg er ret begejstret for skønhedsprodukter, selvforkælelse og det at leve et sundere liv, så vidt det nu er muligt i en travl hverdag.

Men særligt for at skønhedsprodukterne ikke skal fylde for meget på bloggen har jeg nu oprettet en instagramkonto, som jeg har valgt at kalde Guapi Beauty, bare for at læne mig lidt op ad mit nuværende blognavn.

Min blog er en livsstilsblog og jeg skriver om hvad jeg lyster, den tilhørende instagramkonto viser oftest billeder fra min hverdag i de fine omgivelser jeg har hernede og så er den på engelsk, fordi mange jeg kender hernede også følger med og så vidt jeg ved er der ikke nogle af dem der forstår dansk.

Men Guapi Beauty kører jeg altså på dansk og jeg viser de produkter som jeg ikke har kunne afholde mig fra at købe og prøve og nu er blevet glad for at bruge. Nogle af produkterne får også spalteplads på bloggen, men ikke alt, for så ville I nok drukne i skønhedsindlæg. Desuden vil Guapi Beauty formentlig også indholde lidt indput til at leve lidt sundere og være god ved sig selv.

Så hvis du vil have lidt skønhedsprodukter, sundhed og selvforkælelse i dit instafeed, så hop ind og følg med lige her.

Nyt objektiv til kameraet

Canon_10-18mm
Canon_10-18mm_
Det er flere år siden jeg har købt fotoudstyr. Selvom jeg altid godt har kunne lide at fotografere, så prioriterede jeg ikke fx. at udvide min samling af objektiver. Her på det seneste har jeg dog fået øjnene op for hvad forskellige objektiver kan og særligt ét fik jeg lyst til at eje nu og her.

Det er Canon EF-S 10-18mm som jeg har købt, det er et vidvinkel objektiv hvilket betyder at jeg kan få meget mere med på mine billeder, når jeg bevæger mig ud for at fotografere bygninger og landskaber. Naturen her er ret fantastisk og derfor er det oftest jeg det vælger at fotografere. Jeg har endnu ikke fået brugt det så meget ud, da jeg har haft lånt det ud, men en enkelt gang var det med mig og billedet herover giver lidt en idé om hvor meget man får med på én gang.

Selvom det er varmt at rende rundt hernede i dagtimerne, så har jeg dog alligevel planer om at komme lidt ud for at fotografere i weekenden. Det vil være en fin afveksling fra de mange timer foran computer og med telefon i hånden, hvilket mit arbejde nu engang kræver. Fordi jeg har haft udlånt mit objektiv, er det nu min tur til at låne og derfor har jeg over weekenden også glæde af at prøve et makroobjektiv til nærfotografering. Jeg lover på forhånd at jeg ikke kommer til at spamme jer herinde med blomsterbilleder, det kan man sikkert godt blive fristet til at fotografere når man kan komme helt tæt på.

Hvis jeg bevarer interessen for fotografering og sørge for at tage mig tid til det, så kunne jeg godt finde på at købe en nyt og bedre kamera, måske som en julegave til mig selv. Men jeg vil altså lige se tiden an, så jeg ikke ender med at føle jeg kaster penge ud af vinduet, for hvad nu hvis jeg slet ikke får ordentligt tid til at bruge det?!