Kategoriarkiv: DIY

3 DIY’s to try

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har udfoldet mine kreative evner, men nu hvor der er en påskeferie i sigte, overvejer jeg nogle små projekter jeg kan kaste mig ud i. Jeg bogmærker tit ting jeg gerne vil bruge tid på, når det engang lader sig gøre og jeg deler her de tre ting der står øverst på min DIY-liste.

succulent_propagateEn af mine sukkulenter er vokset ganske meget og den er overhovedet ikke pæn længere. Derfor overvejer jeg nu at lade den blive til en masse små nye sukkulenter, ved at nippe bladene af og lade dem få rødder og nye skud. Der er en ganske fin guide her, som jeg vil følge når jeg går i gang.

DIY_flaskerJeg har længe været glad for minimalistisk indretning og har det godt når tingene i mit hjem er enkle og der ikke står for meget fremme. Jeg har en hel del skønhedsprodukter, men de fleste ting opbevares i kasser i et skab. I vores badeværelse er der en lille blanding af forskellige produkter, shampoo mv. som aldrig bliver stillet væk og derfor vil jeg gerne hælde tingene på ens flasker. Jeg er blevet inspireret af Almost Makes Perfect og skal blot have indkøbt flasker og vinylklistermærker.

snackSidst men ikke mindst en opskrift på en hurtig snack med bl.a. kakao og banan, som jeg er sikker på er god at have liggende i køleskabet når jeg bliver lækkersulten. Jeg har fyldt køkkenskabet med de få ting der skal bruges, så det er bare om at komme i gang en af de nærmeste dage.

Billeder fra: Needles + Leaves, Almost Makes Perfect og Let it be cosy.

 

 

DIY: Krus med neglelak

DIY_neglelakNår efteråret sætter ind vender min lyst til DIY’s altid tilbage. Mindre dagslys og ændring i vejret gør, at jeg bruger mere tid indendørs. Ud over at jeg finder det hyggeligt at sidde ved computeren, eller stå i køkkenet og bage, så er jeg også gerne kreativ med hænderne.

Det er sjovest hvis det ikke er så svært og man ikke skal bruge for mange remedier. Og så er det da rart hvis det er noget man også vil bruge bagefter. Jeg har en ting med krus og har jeg ret meget neglelak, så hvorfor ikke kombinere det.

Guiden og billeder er fundet lige her på bloggen Poppytalk.

Hvordan har du det med DIY’s? Er det noget du får mere lyst til nu eller nøjes du med at kigge på andres kreationer?

Mit mest populære indlæg til dato

DIY_Paris_4Dengang syntes jeg bare at det var en sjov idé, som måtte prøves. Jeg havde aldrig forestillet mig at der ville blive taget så godt imod den i blogland. Selvom indlægget snart er 2 år gammelt, så bliver der stadig henvist til det rundt omkring og det er simpelthen så skønt. Det giver altid et lille boost til læsertallet og jeg ville da ønske jeg havde mere tid og måske bedre evner til at lave flere af den slags DIY’s

Indlægget er fra dengang jeg lavede min DIY Paris t-shirt, jeg har den stadigvæk men det er ikke så tit at den er i brug.

Hvis du blogger, har du så også et indlæg du kan se har været ganske populært? Enten grundet mange kommentarer eller måske fordi andre har henvist til det.

Blogger påskeferie

For nogle uger siden besluttede jeg mig for, at min computer skulle holdes lukket i påskeferien (17-21 april). Sådan noget sker yderst sjældent, men det er helt sikkert sundt at være offline engang imellem over flere dage. Desuden satser jeg på at være en hel del udendørs og nyde vejr samt omgivelser og jeg gætter på flere af jer har de samme planer i DK? Jeg kan i hvert fald forstå metrologerne lover skønt vejr.

Helt stille bliver der dog ikke herinde, jeg får gjort indlæg klar inden jeg lukker ned. Og jeg kommer nok heller ikke til at ligge og dase hele påskeferien, der er i hvert fald flere ting jeg gerne vil give mig i kast med.

PineapplePlantJeg får virkeligt brugt mine “grønne fingre” for tiden, da jeg synes det er dejligt afstressende at passe planterne på terrassen. Der er ikke så meget grønt indendørs og derfor ville jeg gerne afprøve denne eksotiske version af en plante, hvor jeg selv har været lidt inde over. Bloggeren Gina Michelle fortæller hvordan det skal gøres.

Derudover kommer jeg nok til at bruge en del tid i køkkenet, da jeg bl.a. gerne vil lave macarons (for første gang nogensinde), peanutbutter granola og en hel masse andet, hvis ikke lige solen lokker for meget.

Rigtig god påskeferie til jer derude og hvis der er nogle der alligevel skal arbejde, så håber jeg ikke at det bliver nogle alt for stressende dage.

DIY: Ombre træstub bord

Stump_DIYJeg er godt nok omgivet af en hel del natur, men jeg ved ikke lige hvor stor sandsynligheden er for, at jeg kan bevæge mig ud og finde en brugbar træstub indenfor en nogenlunde beskeden radius. Den “brugbare træstub” skulle i så fald bruges til et gør-det-selv projekt, som jeg fandt inde på WhimseyBox. En projekt der forvandler en alm. træstub til et virkelig fint lille opbevaringsbord og med det rette værktøj kan det vel ikke være så svært, jeg fandt i hvert fald sløjd ganske underholdende dengang jeg gik i folkeskole.

Hvis vi ikke allerede havde sengeborde, så kunne sådanne to færdiglavede træstubbe være gode til formålet. I stedet ville jeg blot bruge dem som små borde jeg kunne placere blomster eller lys på og evt. slæbe dem udendørs og lade dem være nyttige der. Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at have nogle hvide “træstubbe borde” i baghovedet jeg så i en møbelbutik i starten af ugen, de stod til 200-300 €!! Måske jeg bare skulle starte min egen produktion de kan få lov til at sælge ;)

Billedkilde: Alyssa Wible, WhimseyBox