Da jeg forrige uge bladrede i Maria Blacks seneste smykkekatalog, blev jeg ud over smykkerne lynhurtigt betaget af neglene. De er så fine i den neutrale farve med en lille sort trekant, der så fint komplimenterer smykkerne. I går var jeg nødt til at prøve at gøre kunsten efter, jeg brugte dog en pink nailart pen, da jeg ikke har en sort (eyeliner havde måske været en mulighed) og så kan jeg jo altid undskylde det lyserøde med at det er Valentines Day. Jeg valgte at lave mine trekanter lidt større da jeg har så lange negle, næste gang jeg prøver, skal jeg have filet neglene lidt ned og dekorere med sort.
Baum und Pferdgarten hår – CFW
Det første show jeg var til under modeugen var Baum und Pferdgarten og inden de gik på catwalken var jeg backstage for at tage lidt billeder og høre Marta Spizewska fra Wella fortælle lidt hårtendenserne der gik igen ved flere shows. Der har været mange produkter i spil det seneste stykke tid, både tørshampoo og hårolie, til foråret er det mere gel og wetlook, som der også blev vist til flere SS12 show i august, men når vi rammer efteråret er vi tilbage til det naturlige, sunde og velplejede look. Nogle modeller fik lavet lette bølger i håret med et glattejern, men det var stadigvæk vigtigt at bibeholde det naturlige look, sideskilningen blev redt ud fra ét punkt på hovedet, så den faldt lidt tungt ned over panden og så var det fæstnet med to hårnåle der dannede et kryds, så skilningen blev siddende. Jeg har ofte sideskilning, men aldrig så tydeli
gt, jeg tror jeg vil prøve det af og se om det duer til mig.
Et produkt der i øvrigt blev brugt meget var Wellas Velvet Amplifier, der er et lækkert produkt der ikke ses i håret, men rigtig god til styling, det er også et af de produkter der er muligt at vinde i konkurrencen, der slutter i morgen – og der er gode vinderchancer!
Tøjet på catwalken tiltalte mig ikke voldsomt meget, det skal helst enten være råt/dystert, have spændende print, eller være prydet med en god gang guld, glitter og lign. kjolen på billede nr. 2 er selvfølgeligt godt derhen af. Leojakken som Malsen blogger om er dog ret cool og der var lige så cool matchende leoluffer, som jeg dog ikke kunne tage et ordentligt billede af, da de lå en plastiklomme ude backstage og det ville være lidt uhøfligt at gramse for meget ;)
Billeder er taget med Canon PowerShot SX40 HS
En god natcreme?
Det pludseligt kolde vintervejr har allerede haft en effekt på min hud i ansigtet, jeg synes den er blevet meget tør på kort tid og der skal en fed natcreme til for at huden kan lade op i løbet af natten. Jeg bruger Cliniques 7 day scrub cream til at fjerne de døde hudceller og så har jeg en lækker natcreme fra Clarins som jeg vandt en mindre prøve af i en konkurrence engang. Nu er den snart ved at være tom og det er en af de dyre natcremer til omkring 700 kr. for 50 ml, derfor har jeg brug for jeres hjælp, for jeg vil gerne finde et noget billigere alternativ og der må findes en masse andet godt på markedet. Så kom gerne med jeres tips til hvilke cremer der hjælper jer igennem perioder med tør hud, det må også være dagcreme for det varer nok ikke længe før jeg skal have en ny en af dem også.
Dolce & Gabbana Kohl Collection
Jeg er altså en sucker for lækkert design når det kommer til makeup, uden at vide om indholdet matcher prisen. Jeg er fx også ret glad for neglelakkerne fra Chanel fordi jeg synes deres små flasker er så fine og nogle af de farver de laver er også virkeligt skønne, men holdbarheden er ikke altid i top – alligevel køber jeg dem.
Jeg er slet ikke bekendt med hvor god kvalitet produkterne er fra Dolce & Gabbana, men jeg kunne virkeligt godt tænke mig at prøve en af neglelakkerne fra deres nyeste Kohl Collection, for jeg synes ærligt talt at de små flasker er så smukke. Så hvis det lykkes mig at opstøve den røde et sted i udlandet (for jeg formoder ikke de sælges i DK) så er jeg nødt til at købe den, ikke mindst fordi jeg også gerne vil vide om det rent faktisk er en god kvalitets neglelak.
Er der nogle af jer der har prøvet nogle af deres makeup produkter? Det kunne jo være I havde opstøvet noget i udlandet :)
New in: M.A.C Red & Creme D’Nude
Lige så meget som jeg sprudlede af energi i går, lige så dvask er jeg i dag. Vejret spiller nok en ret stor rolle for jeg er sikker på, at jeg var gået en lang tur med varm kaffe i hånden hvis solen havde skinnet fra en skyfri himmel. Jeg har dog været ude og shoppe lidt for jeg kunne simpelthen ikke vente længere med at få købt lidt MAC produkter, jeg ville have læbestifter og valgte en klassik rød (M.A.C Red) og en nude (Creme D’Nude) som jeg nok også vil bruge som base for nogle af mine lipgloss’. Til den røde valgte jeg også at købe en læbeblyant for at farven holder længere og for at være helt sikker på læbestiften ikke løber ud, farven på læbeblyanten er Kiss Me Quick. De kommer nok på i løbet af ugen så I kan få set farverne rigtigt :)