Kategoriarkiv: Skønhed

Jeg har bestilt pakkekalender fra Lookfantastic

pakkekalender_Hvis du har fulgt med på bloggen i løbet af året, har du måske bemærket at jeg i en periode abonnerede på beautyboxen fra Lookfantastic. Men i sommers valgte jeg at opsige den, da jeg efterhånden syntes at jeg havde flere produkter end jeg kunne nå at afprøve dem og så var der også en lille bagtanke ved opsigelsen.

Lookfantastic har nemlig også en pakkekalender og i den kan der godt være produkter der har været med i deres beatybox og pakkekalenderen, den ville jeg gerne have fingrene i! Selvom jeg altid går rundt og tror at december bliver en stille og rolig hyggelig måned, hvor jeg nok skal nå det hele, så ender det ofte stik modsat, i det mindste vil det så være rart med noget selvforkælelse og derfor skyndte jeg mig forleden at bestille Lookfantastics pakkekalender, så jeg har den at glæde mig over i december.

Jeg ved at den bliver hurtigt udsolgt, så jeg ville ikke vente for længe med bestillingen og beløbet bliver så heller ikke trukket på mit betalingskort før de afsender den engang i oktober eller november. Prisen for pakkekalenderen er 735 kr. men værdien er over 2.600 kr. Hvis du er nysgerrig for at se hvad der var med i pakkekalenderen sidste år, kan du se det lige her nederst på siden.

Har du prøvet Lookfantastics pakkekalender tidligere, eller nogle af de andre beauty-pakkekalendere der findes?

Søndagsspa – Rituals Miracle Scrub

Rituals1Rituals2Hvis jeg skal forkæle mig selv er det altid søndagen jeg vælger til det, fordi jeg føler at jeg har bedst tid den dag. Det er dog alligevel ikke alle søndage jeg har holdt fast i selvforkælelsen, men nu skal “søndags-spa” være et fast ritual, hvor jeg så også kan få prøvet nogle af de mange produkter af, som jeg har modtaget hver måned via Lookfantastics Beautybox.

Og hvorfor ikke starte ritualet, med et produkt fra Rituals. Deres Miracle Scrub til at skrubbe hænderne, så de bliver dejligt bløde. Nu er det ikke på denne tid af året, at jeg lider af tørre hænder, men jeg prøvede den alligevel og den er god. Der er mange små korn i så hænderne blive skrubbet godt og når man skyller produktet af efterlader det hænderne virkeligt bløde!

Det er helt sikkert sådan et produkt jeg vil have stående fast på hylden og jeg tror faktisk også at jeg skal have fingrene i en af deres Body Scrub for at prøve den af.

Rituals Miracle Scrub koster 101 kr. hos Lookfantastic og med koden LF15 sparer man 15%, så den kun koster 86 kr. inkl. levering.

Gode produkter til håret når det er udsat for sol

sachajuan_sunSe det ved jeg jo rent faktisk ikke om de er, eftersom jeg endnu ikke har prøvet dem – men jeg har tænkt mig at finde ud af det. Hair In The Sun og Hair After The Sun er de to produkter fra SACHAJUAN, som jeg i et tidligere indlæg nævnte stod højt på min ønskeliste. Mit hår bliver mere eller mindre udsat for sol hele året, men lige pt. og de næste par måneder frem er det særligt slemt, UV strålingen selvfølgelig er endnu højere i sommermånederne.

Hair In The Sun er en stylingcreme, som man putter i enten vådt eller tørt hår inden det skal udsættes for sol. Det indeholder et UV-filter, som beskytter håret og ens hårfarve og så forbliver det i håret hvis man skulle vælge at hoppe en tur i poolen eller havet.

Hair After The Sun er som navnet også antyder et produkter der bruges i håret efter det har været udsat for sollys. Produktet plejer og gennemfugter håret og man kan enten vælge at lade det blive i håret, eller skylle det ud.

Begge produkter koster 140 kr. stk. for 125 ml. og kan bl.a. klikkes hjem her og her.

SACHAJUAN Over Night Hair Repair

SachaJuanHårprodukter fra det svenske mærke SACHAJUAN har længe stået på min “must try”-liste. Jeg har løbende læst gode anmeldelse af nogle af de forskellige produkter og så finder jeg emballagen så pæn, at jeg gerne ser at flere af sagerne kommer til at stå hjemme på hylden.

Det første produkt jeg har valgt at prøve er deres Over Night Hair Repair. Det tiltalte mig med et produkt jeg kunne efterlade i håret om aftenen efter et bad og lade det sidde natten over, uden at skulle skylle det ud næste morgen. Dejligt praktisk og samtidigt får jeg plejet og styrket håret.

Jeg er vild med duften, selvom den er ret intens og lige dér opstår ulempen ved at det skal i før sengetid for næste morgen har duften selvfølgelig fortaget dig lidt. Derfor har jeg et par gange efter morgenbadet alligevel puttet det i håret så jeg kunne nyde duften i løbet af dagen, lidt ekstra pleje skader nok ikke.

Der er et par produkter mere fra SACHAJUAN, som jeg virkeligt gerne vil have fingrene i her og nu, det fortæller jeg mere om i en kommende indlæg.

Over Night Hair Repair, kan bl.a. købes her til 290 kr.

Jeg glemte at afbestille boksen…

LF_Hello LF_Hello_
Jeg havde i tankerne at afbestille min beautybox fra Lookfantastic, men nåede det ikke i tide. Måske var det egentligt også lidt bevidst, for boksen indeholdte spændende ting i sidste måned og jeg er egentligt også ganske tilfreds med denne. Så her er mine tanker om indholdet:

1. iomaOptimum Moisture Cream: Jeg kendte ikke mærket på forhånd, men ser frem til at prøve det, særligt hvis jeg kommer ind i en periode hvor jeg har rigtig tør hud.

2. Eve Lom Cleanser: En lille prøve på det noget dyre renseprodukt, lidt farligt for pengepungen hvis jeg finder det helt fantastisk.

3. Vichy Liftactiv Supreme: Dette produkt har jeg prøvet før, faktisk har jeg allerede tømt en hel krukke, men ikke fået købt en ny, så denne mindre prøve er kærkommen.

4. Uniq One: Jeg fik kokosudgaven af denne hårmaske i min boks og har allerede prøvet den et par gange. Den virker fint, har puttet den i håret et par gange om aftenen hvor jeg har vasket hår, men der er ikke meget kokosduft tilbage næste morgen. Ikke et produkt jeg kunne finde på at købe når prøven er tom.

5. Decléor – Intense Nutrition Cream: Endnu ikke afprøvet, men ser frem til det. Jeg har før prøvet et andet af deres produkter, som jeg var ret begejstret for.

6. Wet Brush Pro: Full Size produktet i boksen, som virker upåklageligt i mit hår. Håber også den er super effektiv i mine døtres tykke hår og så tror jeg faktisk, at jeg vil teste Wet Brush op mod den populære Tangle Teezer.

7. REN – Night-Time Facial: Jeg kan godt lide sådanne “over night” produkter, som man bare skal sørge for at påføre og så forhåbentligt kan se et godt resultat af næste morgen. Er den et hit skal jeg nok fortælle mere om den herinde, det gælder også de andre produkter hvis jeg føler at de bør have lidt flere ord med på vejen.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med boksen. Jeg fortryder ikke at jeg ikke nåede at afbestille den og jeg er allerede spændt på at modtage boksen for juni måned. Skulle du være fristet til overraskende selvforkælelse med posten hver måned kan boksen bestilles her.