Tag-arkiv: børste

Derfor glatter jeg mit hår

Jeg syntes det kunne være sjovt at vise hvorfor jeg bruger et glattejern til at tæmme mit hår, så her er lidt billeder med forklaring.

ghd_1
Morgenhår

Jeg går normalt altid i bad om aftenen, da jeg ikke kan nå det om morgenen. Eller jo det kunne jeg måske godt, men jeg ville ikke kunne nå at sætte håret. Og når jeg går i bad om aftenen er det ikke altid det når at blive 100% tørt inden jeg skal sove, så det kan ende med at være ganske uglet næste morgen, som på billederne herover.

ghd_2
Håret er børstet

Jeg børster oftest mit hår med en Tangle Teaser, det er så nemt – altså det bliver børstet igennem, men det efterlader mig ikke lige med en frisure jeg er tilfreds med.

ghd_3
Håret er glattet med min styler fra ghd

For at blive tilfreds og få en “good hair day”, som ghd står for, ender jeg med at glatte mit hår. Det går efterhånden ret hurtigt, men jeg har heller ikke længere det tykke hår, som jeg havde engang. Kameraindstillingerne har gjort at mit hår ser en anelse lysere ud på de sidste billeder, desværre skjuler det ikke, at jeg snart at nødt til at svinge forbi frisøren og få trimmet spidserne.

ghd_4
Jeg har denne sag fra ghd, som fungerer ganske fint. Den dag det ikke længere virker kan det simpelthen ikke gå hurtigt nok med at få købt et nyt – jeg vil meget nødig undvære det!

Med indlægget her vil jeg lige slå et slag for den nyeste styler fra ghd, nemlig Vintage pink ghd V™ styler, ja faktisk hele serien der er lavet for at støtte kampen mod brystkræft. Skulle jeg ud og have nye stylingredskaber til håret kunne valget meget vel falde på dem, ved køb donerer ghd nemlig til beløb til Støt Brysterne.
Så jeg kan både få pæne stylere og støtte en god sag.

ghd_DK_Vintage_Pink
Føntørrer, Vintage pink ghd air ™ kr. 1.299,- * Styler, Vintage pink ghd V™ styler kr. 1.499,-
Børste, Vintage pink ghd paddle brush kr. 239,-

Kalenderlåge 1. december: Skønne produkter fra ghd

Så er den store pakkekalender sat i gang og der venter mange spændende præmier til en masse heldige læsere. Jeg lægger ud med at udlodde et sæt af skønne produkter fra ghd som indeholder følgende: Final Shine Spray, Final Fix Hairspray og Oval Dress Brush til en samlet værdi af 687 kr.
vind_ghdFinal Shine Spray er den perfekte afslutning til alle looks. Den giver en naturlig og forførende glans som normalt kun ses på catwalken.

Final Fix Hairspray er den perfekte afslutning, som sikrer frisuren hele dagen. Den giver hold og bevarer hårets blødhed er nem at frisere ud og giver et naturligt look som samtidigt giver håret plads til bevægelse.

Oval Dressing Brush: En friseringsbørste af vildsvinehår, som er super til at tilføre håret glans, ligesom den er ideel til at afslutte et look til perfektion. Eksempelvis til at børste de sidste fimrehår på plads eller til at frisere en toupering glat på oversiden. Ligeledes til at samle håret i en evt. hestehale.

For at deltage i konkurrencen skal du i kommentarfeltet fortælle hvorfor dit hår vil have godt af disse produkter og så ville jeg da blive umådeligt glad for en “follow” på Bloglovin eller et “like” på Facebook.

Du kan deltage i konkurrencen om produkterne her til og med torsdag d. 5 december. Vinderen bliver fundet næste weekend og offentliggjort her i indlægget.

Tag i øvrigt gerne et kig forbi Malsen, hun har smukke øreringe på højkant fra Pandora <3

Vinderen er fundet og kontaktet pr. mail, det blev Camilla T.W. deltag evt. i nogle af de andre konkurrencer i julekalenderen.

Beauty wishes

Jeg har med tiden fået noteret nogle ting ned jeg rigtig gerne vil have hjem til samlingen af skønhedsprodukter og så er jeg som så mange andre mennesker desuden nysgerrig anlagt, hvilket betyder der er nogle ting jeg bare gerne vil prøve får at se om det virker som lovet. Min liste består derfor pt. af:

  1. Michel Mercier Detangling Brush, som er specielt beregnet til tykt hår. Selvom min nuværende hårbørste egentligt er noget lidt særligt da den er købt på kæresteferie i Paris for et par år siden, så overvejer jeg at købe en der er bedre for mit hår. Børsten fra Michel Mercier skulle gøre håret lettere at rede ud og modvirke skader og spaltede spidser – desuden har den modtaget prisen for “best detangling brush” hos Your Hair Awards 2012. Set hos Beautybay til 140,20 kr.
  2. Essie stroke of brilliance, den blå pendant til Essies lyserøde a cut above. Den lyserøde er simpelthen så fin på neglene og med forkærlighed til farven blå er jeg jo nødt til at eje stroke of brilliance også. Jeg har endnu ikke set den online, så jeg venter på at den snart dukker op, ellers napper jeg den nok bare på ebay.
  3. Lé edge blue, da jeg først så denne troede jeg at det var en eller anden form for skraber, det er det sådan set også men ikke til barbering som først antaget. Derimod er det til exfoliering af huden, som blot klares med vand og det specielle blad i rustfrit stål. Det skulle være meget nemmere og jeg er da fristet til at prøve. Set hos HQ Hair til £20.00 og den fås også i en Lé edge pink udgave.
  4. Suki exfoliate foaming cleanser, og skulle jeg blot holde mig til et produkt i stedet for en skraber, så ville jeg gerne prøve dette fra Suki, som jeg også har set i blogland nogle gange. Set hos Spashop til 199,20 kr.
  5. New Cid I-Blossom, en pudder blush jeg tror er let at arbejde med. Lige pt. bruger jeg cremeblush fra Chanel, men skal snart have en ny og har fået lyst til at prøve denne, der også er lige til at have med på farten, hvis kinderne mister farve i løbet af dagen. Set hos Nicehair til 170 kr.
  6. Balance Me Rose Otto Salve, endnu en sag der passer lige ned i tasken. Jeg er ret glad for produkterne fra Balance Me og skal have købt en ny læbebalsam til når vi går den kolde tid i møde, derfor overvejer jeg kraftigt denne. Set hos The Green Factory til 99 kr.

Det var lidt om mine skønhedsprodukt ønsker, har I også nogle produkter I godt kunne tænke jer at prøve, eller snart ender med at købe? Så del gerne hvad det er, det kunne være der var noget jeg ikke vidste at jeg manglede ;)