Tag-arkiv: Chanel

Dagens 02*08*12 – med nye bukser…

Jeg startede dagen på langs i går da jeg ikke var helt på toppen og derfor kunne jeg hurtigt se, at det nok var bedst at jeg trak computerstikket. I dag er jeg dog på toppen igen og for en gangs skyld gearet til et dagens.

T-shirt: 2ND Day // Bukser: Munthe plus Simonsen // Sko: Zara // Armbånd: Ash // Neglelak: Chanel Peridot

Bukserne er nye og et af mine gode udsalgskøb, de er fra Munthe plus Simonsen og har været på bloggen nogle gange, og da jeg pludselig så dem nedsat med -70% for lidt tid siden valgte jeg at klikke dem hjem. Det er faktisk kun få udsalgskøb jeg har foretaget i denne runde, men det har også været nogle rigtig gode nogle hvor besparelsen har været på 50% eller mere. Jeg er ret vild med at kunne mixe disse afslappede bukser, med fine detaljer på siderne sammen med et par stiletter, en løs t-shirt og et par smykker. Og skal det være endnu mere afslappet nøjes jeg bare med et par ballerinaer eller sneakers.

Nu vil jeg skynde mig ud og ordne et par praktiske ting + indkøb af guf (vigtig detalje!) imens jeg har barnepige i huset, jeg er nemlig græsenke disse dage og det er nu nemmest at ordne ting uden hele børneflokken skal med.

Super sommerdag…

….mere passende titel kan indlægget vist ikke få! Jeg forsømte bloggen i går til fordel for det gode vejr, var dog på Instagram (@guapizimo).

Jeg startede kort på kontoret inden jeg skulle videre ind til byen og tage billeder ifm. en arbejdsopgave, hvor jeg så ind imellem oplevede det skønne og meget glade sommerliv i Kbh. City, dejligt hvad det gode vejr gør ved folk.

Efterfølgende gik turen hjem for at pakke børn og mad sammen, inden vi blev hentet afvores gode venner i båd og sejlede nordpå. Frokosten blev nydt ud for Bellevue, og efterfølgende sejlede vi til Rungsted havn for at købe is inden turen så gik hjem igen. En meget lang men dejligt dag, det gjorde at jeg sov som en sten i nat! Det eneste jeg faktisk savnede i går var at kunne grille, så det håber jeg at vi kan gøre i dag :)

Jeg havde mine nye øreringe på og så fik jeg luftet stængerne lidt, de er lidt mere gyldne end de plejer at være. Fik nemlig den ide at bruge en BB Creme jeg havde købt billigt, men som var alt for mørk til min hudtone i ansigtet – så den fungere som fake tan på benene i stedet.
Håber også at I nød det gode vejr i går og kan gøre det samme igen i dag.

Earrings Fake Chanel

Jeg har haft kig på en halskæde fra Isafrosty tidligere, men det var altså øreringene jeg klikkede hjem i går. Jeg kan godt lide den måde de har leget med logoet på, lige så vel som 5Preview gør det og så kostede de ca. 130 kr. inkl. levering, hvilket jeg synes er en ganske fair pris. De har dem bl.a. også i blå, men lige i dette tilfælde er jeg nu mere tryg ved den lidt mere diskrete sorte farve.

Det var min ene fødselsdagsgave til mig selv og det bliver forhåbentligt ikke den sidste, der er lige en ting på eBay jeg gerne vil hive hjem også – kryds gerne fingre for at det lykkes :D

Grå favoritter

Sort er nok den mest dominerende farve i min garderobe og blandt accessories mv. derefter kommer grå, jeg har derfor en del grå favoritter som jeg har samlet dem herover og beskrevet nedenunder.

1. Det er ikke helt tilfældigt min MacBook er nr. 1 herover, for den er nu nok min største grå favorit og jeg har stort set brugt den dagligt siden jeg fik den i september 2009. Nu kan den dog godt trænge til en kærlig hånd (altså ud over når jeg selv aer den fordi den ikke er helt på toppen….og ja jeg personificere den nogle gange, he he), den larmer, sikkert fordi blæseren er godt støvet til, så jeg må nok snart overgive mig og lade den komme til rep.

2. Nok den mest ombloggede halskæde pt. evt. i skarp konkurrence med et par H&M kæder, men den er pæn og jeg er meget glad for at jeg valgte at købe den!

3. Min grå lak Cocktail Bling fra Essie, egentligt ikke særligt meget hokus pokus over den, den er bare grå men det er nu også godt.

4. Bløde og rare ballerinaer fra Mentor, købt på tilbud engang hvor jeg heldigvis var tålmodig og kunne vente på de blev sat ned.

5. Chanels Illusion d’Ombre, jeg er glad for cremeøjenskygger og denne er helt sikkert en af de gode.

6. Tørklædet fra By Malene Birger, ikke bare en grå favorit men en tørklæde favorit. Det er helt sikkert et af de tørklæder jeg er mest glad for og så er det, det tørklæde jeg har brugt aller mest!

7. T-shirt fra Tiger of Sweden med symetrisk print, jeg foretrækker den dog i en ukrøllet version, men jeg havde ikke fået lagt den ordentligt ind i skabet.

Det var mine grå favoritter, jeg har jo også engang været igennem de lyserøde og så overvejer jeg at tage en tur med de sorte, selvom det hurtigt kunne blive til mange ting, så jeg må nok vælge et max antal ting på forhånd.

Check in from Spain

Første indlæg fra Spanien i 2012, vi ankom i går omkring 21.30 efter vi lige nåede at handle ind til sen aftensmad, inden supermarkedet lukkede. Dejligt at ankomme på et nogenlunde normalt tidspunkt for det er tidligere lykkes os at komme frem midt om natten. Turen gik godt og fordi vi kørte direkte føltes den heller ikke så lang. Vejret hernede er ikke helt med os, solen titter frem enkelte gange men vi har også haft en regnbyge ind over, dog er der selvfølgelig noget varmere end i DK, foråret kan duftes og fuglene synger.

Vi har ikke helt lagt planer for resten af dagen, det er jo lidt begrænset hvad man kan lave hvis himlen åbner sig, jeg klager dog ikke hvis vi tager i shoppingcenter!

På færgen fik jeg lige købt mig et par nye neglelakker, Péridot har jeg længe haft et godt øje til da jeg synes det er en smuk og ret speciel farve. June har jeg vidst at jeg skulle eje siden jeg så den første gang, jeg har bare trukket købet ud indtil det kunne gøres taxfree.

Jeg skylder stadig at svare på et hav af kommentarer og skal også lige en tur rundt i blogland, har efterhånden en del ulæste indlæg ;-)