For et års tiden siden blev familien udvidet med endnu et kæledyr. Det var overhovedet ikke planlagt, men derimod en ret impulsiv beslutning. Vi blev tilbudt at overtage (købe) en hund, som ejeren ikke længere kunne beholde grundet problemer med naboerne og det hele foregik altså på den lokale kaffebar, hvilket må siges at være en lidt anderledes form for “hundehandel”. Men vi kendte godt ejeren i forvejen, så der var intet snusket ved det, vi havde mere følelsen af, at vi hjalp ham og at vi kunne give hunden et rigtig godt hjem.
Det hele gik ret hurtigt med overtagelsen, for det var ikke nemt for ejeren at sige farvel, så hund blev overdraget på kaffebaren og alle hendes ting blev stillet ind i bilen. Kort tid efter kørte jeg mod børnenes skole for at hente dem, noget usikker på hvordan hunden ville tage køreturen, men det gik heldigvis perfekt. Og børneflokken blev selvfølgelig vældig begejstrede for at blive hentet fra skole og møde et stk. ny hundehvalp.
Stitch hed hun da vi overtog hende og det gør hun stadig, for selvom vi prøvede at finde et andet navn til hende, så hang Stitch ligesom ved. Hun er simpelthen det sødeste og mest kærlige hundevæsen jeg nogensinde har kendt. Hun sover altid hos en af børnene, elsker at putte og hilser altid en meget velkommen når man kommer hjem eller hvis man møder hende om morgenen når man er stået op.
Hun skulle egentligt have været godt selskab til Elvis, men han blev syg et par måneder efter vi fik hende. Jeg har ikke fortalt det på bloggen før, fordi jeg først ville have det på afstand. Men Elvis blev ramt af en slem diskusprolaps i ryggen i december 2015 og dyrlægen kunne ikke love at han blev rask selvom han blev opereret og derfor valgt vi at lade ham sove ind. En svær beslutning, men bedst at han fik fred.
Stitch skulle jo ikke være en erstatning for Elvis, men jeg er glad for at vi trods alt nåede at få hende et par måneder før han blev syg, så der ikke opstod det der tomrum og hun er altså det bedste der nogensinde er sket for familien når det gælder kæledyr!