Tag-arkiv: Ganni

Ny Karen by Simonsen kjole

Karen-by_Simonsen_dressEn af de kjoler jeg bestilte online i slutningen af februar er denne smukke blå sag fra Karen by Simonsen. Den koster normalt 900 kr. men var sat ned til halv pris. Jeg forstår dog godt den oprindelige pris, for kvaliteten føles rigtig lækker.

Den eneste ting jeg dog ikke lige havde været opmærksom på, er at den er i 100% viscose og der derfor intet stræk er i stoffet. Jeg bestilte en M, da jeg synes det vil være ærgerligt hvis den blev for stor grundet mit ønske om at smide et par kilo (der er i stedet røget 1 kg. på siden jeg bestilte den). Da der heller ikke er lynlås i kjolen, har det været et kønt syn i min kamp om at få kjolen rullet henholdsvis af og på! Men jeg er stadig meget tilfreds med den og står man og skal bruge en pæn festkjole i mørkeblå er den helt klart værd at gå efter!

Work Wear with a hint of pink

outfit_110913Det kan gøres meget simpelt og selvsikkert når det er en af favoritskjorterne man hopper i, bedst af alt er at den var super billig og efterhånden har klaret mange ture i vaskemaskinen. Den blev købt i Forever21 for snart et år siden og nøj hvor ville jeg gerne shoppe der igen, ved godt det kan lade sig gøre online, men jeg havde altså stor fornøjelse af at bevæge mig rundt i deres butik i Dubai Mall.

Der måtte pink solbriller til og farve på neglene, for at bryde lidt med det sorte – det er egentligt ikke bevidst at påklædningen skal være så farveløs, men sort er bare gevaldig dominerende i mit klædeskab! Jeg ville gerne bevæge mig lidt væk fra det, men et del af mine nye køb de seneste måneder har været sorte, så pt. satser jeg på køb af smukke skjorter i efterårsfarver.

Ny draperet nederdel – Dagens #26

Det blev ikke til billeder efter bogen, så jeg har lysnet dem lidt for at de rent faktisk gav mening. Jeg vil nemlig gerne vise at jeg stadigvæk kan finde ud af at hoppe i andet end bukser, samt at det denne gang blev min nye nederdel fra Allez Allez der kom på, det var endnu en ting jeg købte da de havde et super tilbud på A Good Sale. Det er en rigtig lækker grå sag i uld jeg kun gav 210 kr. for og nu hvor jeg har haft den på for første gang er jeg sikker på at jeg får den brugt meget.

Resten af påklædningen blev hovedsageligt holdt i grå og sorte toner, med en smule farver fra t-shirt og neglelak, lige som jeg kan lide det.

Pieszak *Rock My Heart* Sweatshirt


Her i 2013 har jeg allerede tilføjet to nye sweatshirts til garderoben og denne fine lyserøde sag fra Pieszak kunne sagtens blive den tredie, farven er skøn og jeg kan godt lide den brede halsudskæring. Normalt køber jeg gerne sweatshirts så de er lidt oversize, men jeg skal også passe på med ikke se bredere ud end jeg er. Så denne vil jeg meget gerne finde i en butik og prøve i to forskellige størrelser før jeg beslutter mig endeligt. Jeg har ikke spottet den nogle steder endnu, men ved dog at den skulle komme til at koste 599,-

Sweartshirten kunne jeg passende style med Pieszak’s Sena jeans, det er ikke helt til at se på billedet, men de har fine sten ned langs begge sider som evt. kan ses bedre her. Mit håndled skulle være prydet med Mono & Me armbånd, dem er jeg slet ikke færdig med og jeg kunne godt tænke mig at tilføje et i blå og koral til samlingen. Den skønne glimmerlak fra Deborah Lippmann i farven Some Enchanted Evening, er væsentlig mere forårsagtig end de fleste af de farver jeg har fra samme mærke. Tasken fra Depeche til 1.399,- har fine fletdetaljer og tilføjer lidt ekstra til outfittet. Sidst men ikke mindst er der de smukke stilletter fra Ganni, som jo minder meget om efterårsmodellen jeg har, derfor kan jeg ikke lige forsvare at skulle eje par der ligner, men de er flotte, rå og ser faktisk ud til at være ganske behagelige at gå rundt i på trods af højden.

Alt i alt ville jeg kunne bruge looket både på arbejde eller en tur i byen med veninderne, hvor jeg dog lige ville skifte “arbejdstasken” ud med en mindre clutch, evt. i samme flet-udgave.

En plysset cardigan… Dagens #18

Jeg er vist blot en blandt mange der kan berette om hvor fantastisk jeg synes vejret var i går, men jeg gik altså nærmest rundt i en lykkerus bare fordi solen skinnede fra en skyfri himmel og på en smuk dag som i går kunne man også godt fornemme at dagene er blevet en smule længere. Vores stue var badet i sol og altandøren fik lov til at stå på vid gab i nogle timer da der blev relativt varmt, så jeg havde heller ikke lyst til at bevæge mig nogle steder.

Jeg var blot hurtigt ude for at handle og derfor tillod jeg mig at have bare tæer i mine Ganni pumps, savner at kunne gøre det! Desuden havde jeg et udsalgsscoop på fra Gestuz, en virkelig skøn cardigan jeg har ønsket mig længe, men den er godt nok lang (eller også er jeg lav), så det er en nødvendighed for mig at have heels på, for at undgå at ligne en på 1 meter og 10. Halskæden er også relativ ny, købte den på Smartgirl for en 50’er da jeg i forvejen havde noget andet i kurven. Ulven er mit yndlingsdyr, så jeg kunne altså ikke lade den være ;)