Tag-arkiv: Ganni

6 fra Fashion Fifteen


Jeg prøver egentligt så vidt muligt at undgå diverse tøj og sko fristelser grundet nært forestående ferie. Det er nok meget naturligt at man har i tankerne, at man hellere vil shoppe på feriedestination, men når det så hovedsageligt er danske mærker jeg er glad for, så er det svært hele tiden at ignorere alle de lækre sager i diverse webshops. Fashion Fifteen klikker jeg jævnligt forbi og det gjorde jeg i går hvor jeg fandt en del sager der gerne måtte flytte hjem til mig.

  1. En pailletblazer må blive denne vinters musthave for mig, jeg synes der findes et hav af lækre bud og pt. jeg kan slet ikke beslutte mig for hvilken det skulle være. Men denne fra Karen by Simonsen er i hvert fald en af mulighederne, prisen er 1.399 kr.
  2. Jeg har faktisk et ganske fint forhold til rullekraver, så længe de ikke sidder helt tæt på halsen, så man nærmest føler man bliver kvalt. Det ser der dog bestemt ikke ud til at være risiko for her, på den lækre Gestuz strik med læderdetaljer til en pris på 899 kr.
  3. Jeg skal altså ikke have flere tørklæder foreløbigt, men måtte lige tage dette med fra Margit Brandt, da jeg synes printet er ganske fint og prisen ligger på 399,-
  4. Pænt men behageligt fodtøj er begyndt at rangere højt på min ønskeliste, jeg er helt vild med disse sko fra Ganni grundet designet med de små metalstykker forrest. At der oven i købet står at skoene har foer af økologisk skind, samt optimal pasform vækker virkeligt min interesse og jeg skal i hvert fald holde et vågent øje med dem! Pris 1.499 kr.
  5. Dette er egentligt en relativ plain tunika, men kraven gør at den minder mig lidt om en bluse jeg købte da vi skulle på ørkentur i Dubai og så kan jeg godt lide at den er asymmetrisk forneden. Den er fra Karen by Simonsen og koster 599 kr.
  6. Sidst men ikke mindst en strik i muligvis er stødt på flere gange i blogland, jeg kan godt lide den lange cardigan version her, som jeg er sikker på er meget blød. Den ser måske ikke ud af meget, men på lookbookbilledet er den virkelig tiltalende. Den er fra Gestuz til en ganske fornuftig pris på 799 kr.

Er der noget af det der frister jer og er I ligesom jeg, allerede begyndt at tænke lidt på det kommende udsalg og hvad der evt. skal købes til den tid?

5 grå favoritter fra Zalando

Flere af jer har sikkert allerede hørt om Zalando i blogland, jeg stiftede bekendtskab med dem for nogle måneder siden kort før det blev officielt at de åbnede en dansk side. Jeg var nemlig på udkig efter Replay skoene jeg tidligere har blogget om og en googlesøgning sendte mig bl.a. forbi deres tyske side. Men sidenhen er de så gået i luften på .dk domæne og de cool Replay sneakers har de stadigvæk, eller faktisk er det nye modeller der er kommet til og da jeg er ret hooked på det ene par, er de nu endt i en samling af grå og sølv favoritter fra siden.

Jeg er meget glad for sort, men grå er faktisk også ret kraftigt repræsenteret i mit klædeskab, farven er knap så “hård” og der et hav af nuancer. Ofte er det endnu bedre i min verden hvis der er en snert af sølv eller der er tilføjet et tvist i form af print, nitter, glitter eller andet pynt.

De 5 favoritter jeg var fundet frem er hovedsageligt i den lidt mere casual genre, men alle med et godt lille tvist, som jeg kan lide det:

  1. Sweatshirt fra Selected Femme, jeg også har haft kig på i en af deres butikker. Blev selvfølgelig med det samme begejstret for de små pailletter der pryder skuldrene og det er bare sådan en man lige kan tage på, uden at tænke for meget over alle mulige andre detaljer man skal tilføje.
  2. Strik fra Just Female i en mørk sølvgrå nuance, der er god til et par jeans og så måske lige tilsat et afdæmpet tørklæde.
  3. Ingen grå favoritter uden et tørklæde, dette er en ganske fin sag grundet printet og de lækre materialer som er et mix af 92% uld og 8% silke, whats not to like. Tørklædet er fra Gerard Darel et indtil nu, ukendt mærke for mig.
  4. Fin sweatshirt fra Ganni der selvfølgelig altid får mig til at tænke på manden når jeg læser teksten, selvom vi har været sammen i rigtig mange år kan jeg stadig godt få den tanke og hvor ville jeg dog gerne eje den og ligesom dedikere den til ham.
  5. Sidst men ikke mindst The Replay Sneakers, Ventura modellen som jeg i sin tid spottede i Berlin og blev ret vild med. Det var oprindeligt guldmodellen jeg faldt for, men sølvudgaven er også virkelig cool!

Udarbejdet i samarbejde med Zalando