Tag-arkiv: Gina Tricot

Dagens 03.05.12

Dagen i dag har været lang men god, vi havde en aftale og jeg stod lidt for sent op til at jeg kunne nå at komme online. Som jeg også nævnte i går, så var vi i Alicante og jeg fik købt lidt accessories og neglelak. Vel hjemme igen havde det nok været oplagt at spise aftensmad der var lynhurtig at bikse sammen, men jeg havde altså bestemt mig for at vi skulle have raclette. Sådan noget tager tid og endnu længere når 4 børn deltager, men det var ganske hyggeligt alligevel.

Billederne her er fra i går da vi var i Calpe, jeg havde valgt praktisk tøj inkl. sko da jeg helst vil skåne mine fine ballerinaer for det støvede sand. Jeg har måske lidt meget tøj på i kontrast til parret i baggrunden, men jeg synes altså det var køligt da det var ret blæsende. Jeg kunne i øvrigt have valgt at beskære det nederste billede anderledes, men I får lige lov at se hvordan min lille spirrevip der snart fylder fire, igen fjollede imens jeg fik taget billeder – det gjorde hun jo også her, hvor jeg ironisk nok havde samme t-shirt på.

Resten af aftenen bliver nok brugt online, med bloglæsning og en del kommentarer jeg skal have svaret på. I morgen skal vi igen bruge det meste af dagen ude, da vi kører til en nærliggende by for at hygge. Og hvis det er strandvejr kan det da godt være jeg sætter mig lidt i sandet for at få noget farve, men nu må vi se….jeg har svært ved at sidde stille og lave ingenting ;-)

Dagens 20*02*12

Cardigan: Zara // Scarf: Asos // Jeans: Gina Tricot // Boots: Mango

Min mandag morgen startede meget “mandag-agtigt”, 2 minutter før vækkeuret ringede bedte manden mig om at køre børn i skole og så lige tanke inden. Det er i sig selv nok en helt normal mandag for mange mennesker, men jeg har endnu ikke kørt drengene i skole i vores store bil gennem Københavns trafik fyldt med cykelister, så jeg vågende altså brat – men fik dog tanket bil og afleveret børn på klokkeslet! Og så kunne mandagen alligevel ikke være startet bedre, det resulterede også i at jeg var tidligere på arbejde.

At klæde sig på her til morgen var en lynhurtigt beslutning, men det er heldigvis lige til når man har favoritter der fungerer sammen og så havde jeg trods alt overskud til lige at knipse dagens inden jeg skulle ud af døren. Jeg synes faktisk i det hele taget at jeg har fået lidt mere energi og blevet mere overskudsagtig i takt med vinteren så småt er på retur, jeg har ellers nærmest været i hi og har bare ikke orket særligt meget.

Dagens 13*02*12 – Paris print

Blazer: Mango // T-shirt: River Island // Necklace: Gestuz // Jeans: Gina Tricot // Boots: Zara

Den tredie og sidste ting jeg købte hos River Island var en grå t-shirt med Eiffeltårn/Paris print (nu udsolgt, derfor linker jeg ikke). Jeg er stadig meget betaget af byen og spotter jeg tøj med Eiffeltårnet er jeg meget tilbøjelig til også at ende med at købe det. Desuden udvider jeg stadig lystigt min samling af t-shirt, da jeg aldrig har haft særligt mange t-shirt og nu sørger jeg for at bruge dem både sommer og vinter, så jeg kan forsvare købet af dem ;-)

Min mandag startede ellers ganske fint, jeg var i højt humør, solen skinnede og jeg havde nået lidt arbejde i går aftes, så jeg fik knap så travlt på arbejdet i dag. Men mødet med “min” bil satte skår i glæden, en eller anden har enten i en ordentligt koger eller irritation (don’t ask why) set sig sur på bilen og havde knækket vinduesviskeren bagpå samt skubbet til det ene sidespejl, sidstnævnte kunne jeg dog rette tilbage, men vinduesviskeren skal skiftes Jeg blev først vred, men også virkeligt skuffet over nogle mennesker kan finde på sådan noget. Det er jo ikke så længe siden jeg fik kørekort og så er det firmaets bil så jeg passer virkeligt på med hvordan jeg kører – derfor ikke særligt fantastisk at møde op på arbejde med sådan en “souvenir”. Jeg må trøste mig med at det kun er materiel skade, bare sure penge arbejdspladsen skal betale for andres hærværk!

Dagens 30*01*12 – Med nyt print

Top: Gestuz // Jeans: Gina Tricot // Boots: Zara // Necklace: Gestuz

I dag iførte jeg mig et af de nye print jeg modtog med posten for noget tid siden. Det er en kjole fra Gestuz med let puffede ærmer og fald både foran og bagved, den er desuden lidt tynd i stoffet så jeg har en bluse under den. Ankelstøvlerne fra Zara er jeg ret glad for, men det er bare ikke så tit jeg for den på – nok fordi de ikke er så høje og derfor ikke varmer så meget. Jeg fik forresten en pludselig indskydelse i lørdags og mente at jeg burde eje tårnhøje sorte pumps, så jeg har et par på vej med posten og er ret spændt på om de passer som de skal og om jeg kan holde ud at gå rundt i dem.

Knit: Designers Remix // Scarf: Zara

Inden jeg tog vinterjakken på sørgede jeg for at tage en tyk strik samt tørklæde på, jeg glemmer faktisk stadig at få vanter med mig, men det har slet ikke været så koldt endnu at jeg har haft brug for dem, de er dog et must nu!