Tag-arkiv: Gina Tricot

En sommerlig weekend

dagensd_060414_ dagensd_060414Shirt: Zara // Jeans: Gina Tricot // Sandals: Zara (old) // Bag: Gucci // Sunglasses: Prego

Vejret hernede er begyndt at arte sig helt fantastisk, havde man mod på det kunne man sagtens lufte stængerne – men da mine er nogenlunde samme farve som A4 papir, skal selvbruneren lige i brug først. Sandaler er jeg dog altid hurtig til at hoppe i så snart varmen melder sin ankomst og det er bestemt ikke dårligt med muligheden for at tage sandalerne i brug i starten af april.

Påklædningen er fra i går hvor vi var ude for at spise frokost, stedet var virkelig hyggeligt, men jeg fik simpelthen stress af tjeneren der vitterligt løb rundt, det var komisk men også synd for oplevelsen på en og samme tid – særlig når stedet er til “chill-out”.

***

We went out yesterday for lunch and enjoyed the lovely weather, I’m so happy I can wear sandals already!

Crime Sneakers in Action

Crime_Sneakers_ Crime_Sneakers_1 Crime_Sneakers_2Det har været en af de der søndage hvor tøjet lige skulle være komfortabelt nok til en tur på kaffebar, derfor valgte jeg at tage mine nye Crime sneakers i brug, som fik selskab af en gammel varm strikfavorit fra By Malene Birger. Apropos skostørrelser som jeg skrev om i går, så er der fin plads til tæerne i skoene her og jeg kan ikke helt vurdere om jeg kunne have snuppet et nr. mindre, de svupper ikke så måske det bare er sådan nogle sko hvor der er plads til at vippe med tæerne. Der er i øvrigt et indlæg i hælen på en 3-4 cm der giver et lille løft, jeg var ikke klar over det da jeg bestilte dem og det ses heller ikke lige udefra.

Lige nu står den på et par timers papirarbejde så jeg er klar til den kommende uge, eller i det mindste klar til mandag, fordi mandag bare ikke er sjov hvis den er stressende. Og i aften vil jeg bruge tid på sofaen foran fjernsynet og se en god film for at komme helt ned i gear inden hele mandag til fredag rutinen starter igen. God søndag, de timer der nu er tilbage :)

Sunshine baby

030114I går var solen min bedste ven, som en rar varm støttende hånd på mine skuldre der ikke drænede mig for energi som regnvejret dagen forinden. I forhold til årstiden er temperaturerne ganske pæne, på vej hjem fra arbejde passerede jeg endda en mand og en kvinde der bare kom gående hen ad vejen i henholdsvis shorts og bikini! Det havde jeg dog ikke lige selv kunne præstere, men måske er de vinterbadere i fritiden ;)

Jeg stod alt for sent op i går og med en aftale jeg ikke lige kunne tillade mig at komme for sent til, greb jeg det tøj der var nærmest, droppede makeuppen men nåede dog at få en børste gennem håret. Tror jeg skal indføre det der med at lægge tøj frem om aftenen, det vil helt sikkert gavne mig den efterfølgende morgen! Men det fungerede da med min t-shirt fra 2ND Day, blazer fra Zara, jeans fra Gina Tricot og så sko fra Hummel hvor jeg selv har skiftet snørebåndene ud til noget mere friskt og så et godt humør til at komme igennem dagen.

Ønske nytårsoutift

newyear_outfit
Jeg blev ramt af en ond mavepine onsdag aften og det meste af dagen i går brugte jeg på at komme til hægterne med en lang gå-tur i Valencias gader og nu er jeg vist så klar til weekend som jeg nu kan være og ser frem mod nytårsaften og et nyt år.

Vi har endnu ingen faste planer for nytårsaften, men det bliver formentlig bare holdt hjemme og byder muligheden sig for en tur i byen senere kunne det godt ske at jeg tog ud, i så fald ville jeg rigtig gerne trække i dette outfit. Skjorten fra Designers Remix blev faktisk købt tidligere på måneden til en god pris under udsalg, de andre ting kan jeg dog blot drømme om.

Øreringene fra By Malene Birger er det perfekte bling, lige på nær at jeg ikke er helt tryg ved at det blot er øreklips og ikke ørestikkere – jeg er sådan en der nok skal komme til at tabe sådan en i løbet af en aften. Tasken fra Naledi Copenhagen, er så smuk, klassisk og sofistikeret og kan bruge til mange forskellige lejligheder og ikke kun i festligt lag og for ikke at sprænge budgettet fuldstændigt ville jeg bare holde mig til Lisa Bukserne fra Gina Tricot, her i en coatet udgave, som jeg gerne vil eje, men min størrelse er udsolgt, sidst men ikke mindst skal der selvfølgelig hæle til på sådan en aften og jeg har valgt et par fra Boss Black.

Har du nogle spændende planer for nytårsaften? Bliver det stille og roligt hjemme, vild fest ude eller noget helt trede?

Det hurtige dagens…

dagens_141213Bluse: 2ND Day // Tørklæde: Suite Blanco // Jakke: Ilse Jacobsen // Jeans: Gina Tricot // Støvler: Bianco // Solbriller: Prego

…i et snuptag med en iPhone, på vej ud for at købe fødselsdagsgaver til min søn der fylder 10 i morgen. Den rynkede mine opstod, da jeg var i tvivl om der blev fotograferet og jeg kunne høre en bil nærme sig i baggrunden.

Støvler med hæl (som dog ikke lige kan ses på billedet) var en knap så god idé, endte nemlig med at gå adskillelige timer før der var indkøbt gaver og handlet ind til fødselsdagshygge. Drømmer stadig om super flotte støvler uden hæl, men jeg har endnu ikke fundet de rigtige, eller de er jo nok derude et sted, jeg har bare ikke opdaget dem. I løbet af lørdagens program fik jeg også lige bestilt tid til frisøren, så bunden kan få en gang farve inden jul, det trænger!