Dagens 20*01*12 – I ny kjole

Kjole: Asos // Halskæde: Asos // Sko: Zara

Jeg kan lige nå at poste et dagens inden jeg smutter ud af døren om et øjeblik, jeg har taget min nye kjole på jeg købte fra Asos for noget tid siden. Jeg er rigtig glad for den grundet de røde detaljer, hvis den var helt sort ville den nemlig nok være en anelse kedelig ;) Min spike halskæde kom på igen og for at få lidt mere guld med i outfittet valgte jeg at tage skoene på fra Zara med små guldfarvede lynlåse bag på.

Må hellere få pakket mig sammen nu, om lidt modtager jeg besked på telefonen om at flyet er landet fra Dubai og så kan jeg kører mod lufthavnen, mens manden skal igennem paskontrol og vente på bagage.

God fredag til jer derude! :)

Spike Ball

Lige siden Milana bloggede om denne fine halskæde har jeg vidst at jeg ville klikke den hjem så snart jeg valgte at lave en større ordre hos Asos. Så da jeg foretog min bestilling for nogle uger siden kom den med i kurven, endda til udsalgspris og nu er min samling af “guld”halskæder en smule større. De har den stadig på shoppen til 67,54 kr. men man skal nok være hurtigt da der kun er få tilbage på lager.

Jeg havde den forresten på i går sammen med min DIY t-shirt hvor jeg selv har bleget nogle af områderne på blusen, en projekt jeg helt sikkert skal kaste mig ud i igen!

Dagens Detaljer 15*01*12

Jeg kom ind af døren for en lille time siden, skiftede med det samme til joggingbukser og bryggede en kaffe, føler mig pænt træt og er i hvert fald slet ikke klar til en ny uge allerede i morgen, det bliver en hård mandag!! Tidligere i dag var jeg egentligt mest opsat på at tage til fødselsdag i joggingtøj, men det kunne jeg nok ikke være bekendt. I stedet blev det til jeans, bluse og blazer samt halskæde fra Mango og sko fra Zara som de bærende detaljer. Jeg skulle ikke gå særligt meget og kunne derfor hoppe i skoende, der ikke lige er det mest behagelige fodtøj – så en hel nat i byen duer de i hvert fald ikke til!

Feel Good Shopping

Jeg tillod mig at shoppe lidt i går, ikke mindst fordi jeg havde gode argumenter på hånden, for at vælge de varer. Cardiganen har jeg haft kig på engang for lang tid siden og nu var jeg heldig at finde den, oven i købet den aller sidste, så jeg er glad for at jeg slog til – den kostede mig i øvrigt kun 364 kr. Jeg vil stadig gerne have flere halskæder i min sparsomme samling og det er efterhånden længe siden jeg har købt en sidst. De mange ebay halskæde indlæg rundt omkring i blogland giver mig også endnu mere lyst til halskæde-shopping og da jeg så fandt denne fra Gestuz til 158 kr. synes jeg det var noget af et scoop og klikkede den hjem. Sidst men ikke mindst tørklædet, dem kan man i hvert fald aldrig få for mange af, det kostede mig også kun 158 kr. og var også det sidste jeg fik købt.

Jeg købte det på siden Stayhard, ikke en side jeg har shoppet på før, faktisk troede jeg ikke de havde noget interessant da jeg klikkede derind for nogle måneder siden, men da google ledte mig derind i går, i søgningen efter noget fra Gestuz opdagede jeg lidt godter, som jeg nu glæder mig til at modtage!

For lige at komme med en update på min svigerinde, så fødte hun først i morges lidt over 7, så det har været en lang fødsel! Jeg ved ikke andet end det er en pige og det var de så godt klar over i forvejen, nu skal jeg ud og købe en lille gave og blomster om lidt og så ud og hilse på. I aften kommer min lillebror på besøg igen og jeg vil lave lidt lækre snacks inden – lige nu skinner solen og jeg er bare happy, happy, det er sgu en dejlig dag!

Monica & Joe Sale

Jeg har tidligere gjort nogle gode køb hos Monica & Joe og vil lige tippe om deres udsalg hvor de nu har op til -75% rabat. Halskæden herover, som er fra Day er jeg ret vild med i det hele taget kan jeg godt lide looket især mixet af rå og markant sort kæde mod enkel og fin skjorte, dog er skoene ikke lige mig, der havde jeg nok valgt ankelstøvler eller stilletter. Kæden er sat ned med -50%, men jeg står ikke lige og mangler, så jeg holder mig i skindet.

Monica & Joe har en del af de danske mærker bl.a. By Malene Birger, Day, 2ND Day og Munthe plus Simonsen, grundet de gode rabatter nu er nogle størrelser selvfølgelig udsolgt, men det kunne jo være der var noget af det man har haft kig på længe – se udvalget her.