Der er gået iPad tema i bloggen i dag, men jeg kan lige så godt fortsætte i forlængelse af dagens tidligere indlæg med at vise et virkeligt labert cover fra Liebeskind, jeg så til pressedagene. Det nuværende cover jeg har til iPad’en er ikke meget værd efterhånden, det ene hjørne er gået i stykker og er man ikke forsigtig glider iPad’en ud, ikke særligt smart! Så jeg er faktisk på udkig efter et nyt og holder øje med udvalget på markedet.
Jeg kan rigtig godt lide dette her fra Liebeskind, sådan et pænt et man gerne viser frem, jeg er ikke bekendt med prisen men sammenlignet med hvad nogle af deres andre iPad covere ligger på vil jeg skyde på det er omkring 1000 kr. det kommer til at koste, hvilket er en fin pris for et cover hvis både kvalitet og design er i orden.