Tag-arkiv: iPhone

Flowerista og Ananas

Flowerista
Jeg prøver hver sommer at få købt tøj i andre farver end sort, men sort vinder oftest når jeg er ude i butikkerne. I stedet er det lidt nemmere, at få tilført noget farve på andre måder, for jeg kan nu godt lide at min sommer er farverig.

I går, da jeg var i ført en sort kjole og armbånd, samt sandaler i samme farve. Var neglene i det mindste lilla, da jeg havde lagt Flowerista på, den er fra Essies forårskollektion* og er i øvrigt noget mørkere hvis den ikke ses i fuldt dagslys. Ud over sommeren gerne må være farverig, må den da også gerne være lidt festlig, derfor har jeg købt et nyt cover til telefonen, fra spanske Zavart, som man kan finde inde på Etsy.

Jeg har en svaghed for ananasprint i sommermånederne, så det er perfekt det nu pryder min telefon.

* neglelakken er modtaget til test.

Tip: Spar 50% på Sofie Schnoor iPhone cover

SofieSchnoor_coverJeg har manglet et cover på min iPhone i evigheder og det er jo lidt skørt når der er så mange steder der forhandler dem. Men jeg er åbenbart en smule krævende i forhold til hvad jeg gerne vil have…..og undlader så at tænke på hvor mange gange den allerede er røget på gulvet uden der er sket noget, ahem.

Det sorte cover på billedet herover har jeg stået og kigget på og overvejer det nu endnu mere hvor det kan erhverves til halv pris og derved koster 250 kr.

Det brune fås til iPhone 4 og 5 lige her. Og det sorte fås ligeledes til iPhone 4 og 5 lige her.

3 fra MICHAEL Michael Kors

MK-3Ganske tilfældigt er 3 af de ting jeg gerne vil eje lige pt. fra MICHAEL Michael Kors, men de er samtidigt også fra 3 forskellige webshops, hvilket bare er typisk, for så skal der altså hostes op med 3 x betaling for forsendelse. Anyway så mangler  jeg faktisk et nyt cover til min iPhone og er ret vild med denne blå sag fra My Wardrobe der er portoen dog halv pebret, så med mindre jeg finder noget andet uundværligt derinde er jeg noget tilbageholdende med at købe det.

Ballerinaerne kan jeg rigtig godt lide, da det er sådan en pæn klassisk model og de kunne godt blive mit næste ballerina køb til de godt og vel 77€ de koster fra Nordstrom. Sidst men ikke mindst er der den lille clutch til iPad’en, som er i samme materiale som den taske jeg har til min computer, samt min lille pung og det er da meget rart at have noget der matcher. Den er fra Apple Store og koster 1.090 danske kroner. Jeg har dog et cover til min iPad og det fungerer upåklageligt, så det ville være lidt frås at købe et nyt allerede. ;)

iPhone snapshots #2

Lidt tid siden sidste iPhone snapshots, men mobilen bliver stadig brugt flittigt til fotografering og det er stadigvæk ikke alt der ender på Instagram.
iphone_snap2_1
Pigernes begejstring for neglelak er stor og de vil også gerne prøve de nye farver, her er det et udpluk af Essies sommerkollektion, jeg er selv helt vild med den koralfarvede!

iphone_snap2_2Kaffe bliver der stadigvæk drukket en del af, selvom det er noget af en udfordring i varmen. Heldigvis ligger stamstedet med den venlige betjening og gode kaffe i skygge, så det fungerer fint at sidde der og vente mens ungerne får styrket deres læsefærdigheder.

iphone_snap2_3Leo er en god detalje når påklædningen er sort, mine ben ligner i øvrigt noget der er løgn! Jeg ligner en der render rundt med en eller anden børnesygdom, eller har fået lavet stjernebilleder på benene med røde prikker – myggene elsker åbenbart smagen af mig. Er glad for det i det mindste ikke klør, men kønt er det ikke – jeg er ved at afprøve et af mine skønhedsprodukter, som egentligt slet ikke er tiltænkt myggestik, men det lader til at det får dem til at svinde ind lidt hurtigere.

iphone_snap2_4Folk aftenbader på stranden, det ser simpelthen så hyggeligt ud når de samtidigt holder picnic på land. Jeg gjorde gerne kunsten efter, bare ærgerligt at det er sten og ikke sand hele strandbredden er fyld med (det foregår længere til højre uden for billedet og er altså ikke de kæmpe af slagsen lige foran). Løsningen må være små stole eller et meget tykt tæppe at sidde på vil i hvert fald gerne derned – fuldstændigt badet i myggespray selvfølgelig.

Video på bloggen – Magisto app


Som jeg skrev på bloggen i går, så tog vi til byen Guadalest for at opleve en lidt anden del af Spanien. I den forbindelse valgte jeg at afprøve en video-app, da jeg gerne vil have lidt lidt mere “liv” på bloggen i form af små videoer. Jeg har ikke gjort mig så meget i videoer på bloggen tidligere og jeg valgte også bare at hente den første app, jeg læste en anbefaling af. Det blev derfor til Magisto, som gør videoredigering og deling gevaldigt nemt. Det eneste jeg skulle gøre da app’en var hentet var bare at filme de små klip (jeg burde havde filmet flere, men det var blot lige en tester) og via app’en kunne jeg så vælge tema og musik inden den klippede det hele sammen. Eneste minus er dog at kvaliteten ikke er så knivskarp fordi det bliver blæst op på en computerskærm, men app’en er nok også mest tiltænkt videodeling på mobilen.

Jeg kunne dog godt finde på at bruge den igen og vil hermed give tippet videre omkring Magisto og lade videoen være en lille bitte forsmag på hvad vi så i Guadalest, der vil komme en masse billeder på bloggen meget snart.