Tag-arkiv: Keds

Double up on RED

Keds_1 Keds_2 Keds_3Lidt modigere på fremmed grund? Måske, jeg hoppede i hvert fald velvilligt i mine røde Keds i går og lod læberne få samme farve som skoene, endda af samme navn RED. Smilet var ikke på hele dagen, jeg var gevaldigt træt og bare et stille gemyt det meste af tiden, men det tager jo et splitsekund at smile på et billede og hellere det en sure trætte miner. Jeg smiler da også helst til verden omkring mig, for så skulle den også gerne smile tilbage til mig.

Undlader så lige at komme nærmere ind på hvad chokolade og kaffe gør ved humøret og hvad der var indtaget forud for billederne. I stedet vil jeg hellere minde om Sund&Slank, som jeg skriver med på. Jeg har dog ikke været særligt aktiv hen over sommeren, men skulle gerne snart blive det igen når jeg begynder at træne inden længe. Dog har Mette sadlet hesten og er godt aktiv på bloggen, så tag et kig hvis I ikke allerede følger med :)

Keds by Taylor Swift

Taylor Swift har indgået et flerårigt samarbejde med det amerikanske skomærke Keds, der faktisk opfandt verdens første sneakers tilbage i 1916 (well tak for det!). At det er blevet til en rød model med påskriften Red er ikke helt tilfældigt, Taylor Swifts aktuelle album Red fejres lige netop med denne limited edition sneaker.

Jeg kendte ærligt talt ikke Keds før pressemeddelelsen landede hos mig, modellen virkede alligevel bekendt og jeg gætter på at mine elskede gårdsangersko som barn er affødt af Keds. Jeg er blevet spurgt om jeg vil modtage et par og jeg sagde simpelthen ja for at udfordre mine styling egenskaber, for det er umiddelbart ikke så lige til, selvom jeg har nogle idéer i hovedet. Tænker det er nødt til at være lidt råt, for jeg kan ikke finde ud af at lave en “Taylor Swift” som på billedet. Jeg har ikke modtaget dem endnu, så jeg kan ikke sige noget om Keds måske er populære grundet pasform og kvalitet, kender I mærket og er der mon nogle af jer der har prøvet dem på?

De forhandles i øvrigt hos Smartgirl (nu Stylepit) til 399,75 og fås i str. 36-41.