Jeg var i Københavns lufthavn tidligere i dag for at sætte manden af, der skal være på forretningsrejse en lille uges tid. Jeg har prøvet at undvære ham mange gange før, men jeg hader altid den første dag hvor jeg synes det er underligt han ikke er der, resten af tiden ved jeg dog at det vil gå bedre. Da man altid skal få det bedste ud af tingene benyttede jeg lejligheden til at købe en kaffe fra Starbucks og så var der også lige et lille udsalgskøb jeg skulle hente i pakkeshoppen vej hjem.
Weekenden kommer til at foregå hjemme, med et mix af hygge og arbejde, jeg vil gerne prøve at nå så mange arbejdsopgaver som muligt så jeg får en rolig uge hvor jeg evt. kan gå tidligt.
Jeg har forresten tænkt på at lokke manden til at købe noget Mac makeup med hjem til mig, lyder det ikke som en god idé? :D Nu kan jeg jo benytte mig af alle de tips I har givet og lave en lille indkøbsliste til ham, så må jeg se hvor meget han synes jeg fortjener, he he.