De bedste blogminder

Modeugen er i gang og jeg bliver altså en smule vemodig fordi jeg ikke er med. Mest af alt fordi mine bedste blog-minder er mine oplevelser fra modeugen, som netop lod sig gøre grundet bloggen. Jeg kunne sådan set godt tage med, men flybilletterne koster altid spidsen af en jetjager omkring sommerens modeuge, så jeg springer pænt og elegant over, indtil Vueling eller Norwegian sender mig gratis billetter, ha ha ha!

Nåh men tilbage til modeugen, måske er den ikke det samme som den var engang, måske ville jeg ikke føle det sådan. Jeg aner det ikke, men blogverdenen har ændret sig meget i de seneste år, så det ville modeuge-oplevelsen måske også føles som om den har gjort, i hvert fald i mine øjne.

Nogle gange tøffede jeg rundt alene, det var ikke det sjoveste. Til gengæld havde jeg meget sjov af selskabet fra Malsen, både når vi var backstage, stod op alt for længe og ventede på et eller andet show begyndte, fik tillusket os siddepladser eller tog vores tiltrængte kaffepauser.

Mit bloggerliv er meget stille og roligt den dag i dag og hernede går jeg ikke rundt og præsentere mig som blogger, det er bare mit eget lille hyggeprojekt og en form for forbindelse til Danmark. Men dengang hvor jeg kunne spotte chancen for at komme backstage og lign. der var jeg lidt mere fremme i skoene og det er jeg glad for. Jeg er taknemmelig for de mange gode blogminder jeg har i bagagen og jeg håber stadig der kan komme lidt flere til, på trods af jeg har gearet ned.

Her lidt billeder af nogle af minderne:

cfw_MAC
Jeg syntes det var ret interessant dengang at komme backstage og tage hundredvis af billeder af modellerne mens der blev lagt makeup og sat hår.

Designers_Remix_SS15_Medina_2
Jeg plejede at låne et kamera fra Canon så jeg kunne zoome langt mere ind end jeg kunne med mit eget kamera. Det betød også at jeg kom ret tæt på Medina…

Designers_Remix_SS15_Medina_3
…og ikke mindst hendes guldsko. Brune fødder, røde negle og høje guldsko, så er man da i den grad sommerlækker!

Backstage_MAC_Elite_6Jeg var også med til et andet show, hvor jeg kunne zoome ind på hende her. Søde Ibi Makienok, som jeg overhovedet ikke kender, men bare synes virker til at være en virkelig sød og rar person.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_8
Mine modeuge toppede altså da jeg kom backstage til By Malene Birger. Faktisk tror jeg at det var den sidste modeuge, den sidste tur backstage og det sidste show jeg så, men det er også et ret fint punktum at sætte, da det altid havde været min drøm, at komme med til showet og jeg havde spurgt et par gange tidligere.

Det er derfor så vidt jeg husker, 3 år siden jeg var afsted sidst og så kan jeg jo ret kliche-agtigt sige at tiden flyver. Om jeg nogensinde kommer til modeuge igen aner jeg ikke, en ting er at flybilletterne kan være dyre, men jeg ville ikke tage afsted for at tøffe rundt alene. Det skulle være noget hyggeligt halløj, hvor der også blev tanket op på den sociale konto.

Modeuge – det er ikke med min gode vilje…

DR_SS15_Show
Folk er ved at finde deres pladser til Designers Remix modeshow sidste år, på en smuk dansk sommeraften

…men jeg er nødt til at springe den over i denne omgang. Hvis man vil score billigere flybilletter skal man nogle gange købe dem et halvt år før de skal bruges, hvis man rammer ind i en højsæson. Men så tidligt kunne jeg ikke planlægge sommerens modeuge, det betyder at en flybillet fra Alicante til København koster lige knap 4.000 kr.!!! Og selvom jeg synes modeugen er vældig hyggelig og en spændende oplevelse, så synes jeg at det er lige i overkanten at betale meget for at deltage for hyggens skyld, jeg kunne lige så godt købe mig en lækker taske ;-)

Da jeg ikke har gode kontakter hos Vueling (kunne ellers godt skrive et pænt indlæg om dem, ha ha), så må jeg kigge med fra sidelinjen. Jeg har dog også indtryk af at modeugen er sjovere for mig end for jer der læser med. Hvis ikke man vinkler sine indlæg godt, kan mange af oplevelserne være ligegyldige, at læse om lige her og nu.

Nogle af de indlæg jeg lavede fra modeugen sidste sommer kan du læse her:

Modeuge dag 1
Backstage med Mac Cosmetics til Designers Remix Show
Medina @ Designers Remix SS15 show
Backstage inden By Malene Birger Show
Backstage med Mac Cosmetics til Elite Model Look
Fanget i en kameravinkel til Tommy Hilfiger Brunch

 Jeg er spændt på at se hvor mange blogindlæg der bliver udgivet rundt omkring ifm. med modeugen, for jeg vil rigtig gerne følge lidt med. Men jeg ved også at mange bloggere ikke har den samme tid som før, til at deltage i de mange begivenheder.

Backstage inden By Malene Birgers show

Der er ét dansk modeshow jeg altid har drømt om at opleve siden jeg ifm. bloggen begyndte at interessere mig for modeugerne og det er By Malene Birger. Endnu mere fordi det til tider har virket uopnåeligt. Jeg har et par gange spurgt om adgang, ikke at jeg forventede at kunne smække numsen i frontline, tilbød mig mere som en “flue på væggen”, men den gik ikke.

Da jeg så fik adgang med MAC Cosmetics til SS15 showet, blev jeg en meget glad blogger og jeg kunne udføre “mit arbejde” som jeg til tider påtænker det at være, selvom min blog stadig er en hobby jeg har det sjovt med. Så hermed stemningsbilleder, med lidt kommentarer.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_1Looket hængt op på en af betonvæggene, så der ikke var nogen tvivl om hvordan modellerne skulle se ud.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_2 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_3 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_4 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_5 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_6 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_7Friske røde glossy læber, som altid hos By Malene Birger var looket ganske feminint.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_8By Malene Birger showet er det største under modeugen, det fornemmer man allerede backstage, hvor der er mad og drikke til hele crewet….

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_9…og der er båret sofaer og andet interiør ind i de store lagerhaller, så bl.a. modellerne kan slappe lidt af i loungeområdet inden showstart.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_10Det store set-up, det var masser af styles og hele 32 forskellige modeller gik showet, som bl.a. Prinsesse Marie, der sad front row overværede.

By Malene Birger var det sidste show jeg oplevede under modeugen og hermed slutter min egentlige modeugedækning også for denne gang. Jeg spottede dog nogle ting på messerne der allerede kommer i butikkerne i år og derfor vil de komme på bloggen inden længe.

Modeuge dag 1

slikMed ankomst i Københavns Lufthavn kl. 13.20 var der ikke så meget tid til modeuge, på min første dag. Jeg lagde vejen forbi CIFF Kids, da jeg havde en aftale med nogle af de andre piger fra Petit Podium hvor min børneblog jo hører til. Et rigtig hyggeligt gensyn, hvor vi fik præsenteret Petit by Sofie Schnoors SS15 kollektion og drak gode dråber Crémant, Manja havde medbragt fra vingården i Frankring. Når man ikke er vant til alkohol og maven er ret tom, ja så kan man hurtigt mærke sådan et glas ;)

Og så blev der også budt på en del sukker både på standen og i presseområdet hvor der var chokolade og kage, men jeg har klaret mig igennem den første dag uden at falde for fristelserne.

I morgen starter jeg dagen på Christianshavn til brunch og derefter går turen igen til CIFF hvor jeg både vil kigge på ting til børn og voksne. Dagen bliver sikkert lang, men jeg skal ikke rundt så mange steder og kan jo sætte mig ned hvis jeg får ondt i fødderne, så det skal nok blive en fin dag.

Weekend-flytten-rundt

Designers_Remix_catwalkRandom billede, og alligevel ikke….den tomme catwalk, før showstart hos Designers Remix tilbage i august – fantastiske omgivelser i Den Blå Planet.

Jeg har næsten bogstaveligt talt stået på hovedet over weekenden med en noget længe afventet flytten rundt, som forhåbentligt er helt på plads i løbet af ugen.

Som så mange andre fungerer jeg bedst når der er helt styr på ting omkring mig, og alting har sin faste plads, så bliver der også overskud til en masse andre ting, der ellers bare er blevet skubbet til side. Det gælder selvfølgelig også bloggen, min kære blog og indlæg der er blevet syltet fordi jeg har afventet at ting faldt i hak. I morgen skulle den almindelige internetforbindelse fungere igen, så jeg ikke er nødt til at trække på mobilens netværk og så bliver der også igen mulighed for at fordybe sig i blogland og måske modeuge, selvom det foregår på lang afstand.

Dog intet piv herfra, dagene har nu været ganske rare alligevel og på trods af blæst der holdte mig vågen en stor del af natten til i dag, så var vejret så fint og forårsagtigt (dog stadig med en del blæst) at jeg kun kan være tilfreds <3