Den internationale modemesse MOMAD Metrópolis løb af stablen i Madrid her hen over weekenden, jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg havde været med, så havde det også være mine egne billeder I havde set, men i stedet har jeg lånt fra ifema.es. Jeg har en ven der åbner butik senere på måneden og han er bl.a. interesseret i spanske mærker, derfor havde det været spændende for mig hvis jeg havde kunne tage et kig rundt på messen, ud over at det selvfølgelig også kunne være ganske relevant for bloggen.
Men det passede ikke ind i planerne denne omgang og det gør Mercedes-Benz Fashion Week Madrid den kommende weekend desværre heller ikke. At opleve en modeuge i Spaniens hovedstad ville være ganske specielt, men da det også ville være helt nyt for mig på de kanter, ville det nok sikkert være noget af et arbejde at få foden bare en lille bitte smule indenfor. Jeg overvejer dog alligevel at smutte til Madrid til foråret, mest med henblik på at besøge MOMAD og så opleve Madrid, det burde jo komme på “rejse-CV’et” ;)
Billeder fra ifema.es