Fødselsdagsønsker på dagen

birthday_wishes
I dag er det min fødselsdag, jeg har ikke de store planer men nyder bare det er søndag så jeg kan slappe af og ikke behøver at stresse for meget rundt.

Jeg plejer at have en tradition med at købe en gave til mig selv, men denne gang har jeg ikke nået det endnu, simpelthen fordi jeg ikke har kunne beslutte mig. Ellers går jeg egentligt ikke så meget op i gaver, det bedste der kan ske på min fødselsdag er alle de lykønskninger der tikker ind (hurra for sociale medier, der gør det nemmere for folk at ønske tillykke og evt. husker dem på det), det betyder virkeligt meget at modtage dem og jeg værdsætter hver og en!

Her er dog alligevel mine ønsker, altså ønskelisten som er fabrikeret til mig selv, så er det bare at finde ud af hvad jeg lige synes at jeg fortjener i denne omgang. Der er ret meget logo, men nu var der jo heller ingen der sagde jeg skulle have det hele på én gang, bare en enkelt ting eller to.

  1. Armbånd fra Louis Vuiton, jeg har ikke ejet et pænt armbånd i evigheder og derfor ønsker jeg mig dette.
  2. Pung fra Saint Laurent, fordi jeg mangler og fordi jeg synes den er pæn.
  3. Et bælte mangler jeg også, dog kan det godt være jeg vælger modellen med mindre G’er.
  4. Jeg har sukket efter disse LV sneakers længe og spurgte også efter dem i butikken da jeg var i Düsseldorf, men de havde dem ikke og de har desværre ikke været mulige at klikke hjem fra deres webshop.
  5. Nøglering fra Naledi Copenhagen, jeg har altid gerne ville have den sorte udgave.
  6. Hvis jeg nu ikke kan få fingrene i LVs sneakers, så kunne jeg godt finde på at købe modellen fra Hugo Boss.

Fødselsdagsønsker på dagen

I går fejrede jeg datteren, i dag er det min tur til at have fødselsdag. Dagen er smuk og solrig, men det kan jo ikke komme som den store overraskelse når man sidder i Spanien, chancerne for at man har været sød er ret stor ;)

Jeg er nødt til at fejre dagen uden kæresten da han er i DK og arbejde, der er faktisk min egen skyld, for jeg havde pænt bedt hans kollega om ikke at holde ferie i uge 32 når der er modeuge i København…..jeg havde så bare ikke taget højde for at det ville gå ud over min fødselsdag i stedet. Men man kan jo ikke få det hele og til mit store held er d. 16 juli altid en speciel dag flere steder i Spanien, grundet deres Virgin del Carmen festival – så vigtigst af alt, der er udsigt til fyrværkeri i aften.

Nåh men til det med gaver, sådan nogle kan man jo altid ønske sig og evt. købe selv hvis ikke man lige skulle være heldig at få dem. Jeg kunne sagtens lave en lang liste hvis jeg lagde hovedet i blød, men lige nu og her ville jeg blive rigtig glad for disse få ting, som jeg synes er ganske fornuftige ønsker og nogle ting har jeg haft på ønskelisten længe.

wishes
1. Thallo Trolley fra Samsonite – Sukkede over den hos et PR Bureau for lang tid siden og den har også været på bloggen på et tidspunkt. Jeg har i evigheder manglet en trolley til min håndbagage og selvom kærestens er en anden fix Samsonite model, så vil jeg altså hellere have min egen, end jeg vil låne hans.

2. Michael Kors Ballerinaer – Jeg vil gerne have et par Chanel ballerinaer en dag, men indtil da ville jeg bestemt ikke have noget imod at eje dette par.

3. La vie est Belle fra Lancôme – Duften har været på bloggen tidligere, jeg har endnu ikke fået den købt, så den står selvfølgelig stadigvæk på ønskelisten.

4. Clarins Radiance-Plus Golden Glow Booster – Jeg har jagtet den et stykke tid, men den er udsolgt i flere butikker, så må nok klikke disse gyldne dråber hjem fra en onlineshop i stedet, så jeg kan få dem blandet i min bodylotion og give min hud en sund glød.

5. Fitbit Flex – Jeg er blevet bidt af træning og sund kost og derfor altid frisk på noget motivering. Dette Fitbit Flex armbånd kan måle mine skridt, kalorier, distance og søvn, samt synkronisere med min computer eller smartphone, så jeg kan holde øje med mine resultater.

6. Guldarmbånd fra Michael Kors – Meeen et rigtigt armbånd ville nu heller ikke være dårligt, vil gerne have et i guld eller guldbelagt, som kan matche nogle af mine andre smykker. Jeg har egentligt ikke lagt mig fast på et bestemt, synes det ville være en ret personline gave at få og ville nu hellere have kæresten fandt et han synes er smukt.