Det blev ikke til billeder efter bogen, så jeg har lysnet dem lidt for at de rent faktisk gav mening. Jeg vil nemlig gerne vise at jeg stadigvæk kan finde ud af at hoppe i andet end bukser, samt at det denne gang blev min nye nederdel fra Allez Allez der kom på, det var endnu en ting jeg købte da de havde et super tilbud på A Good Sale. Det er en rigtig lækker grå sag i uld jeg kun gav 210 kr. for og nu hvor jeg har haft den på for første gang er jeg sikker på at jeg får den brugt meget.
Resten af påklædningen blev hovedsageligt holdt i grå og sorte toner, med en smule farver fra t-shirt og neglelak, lige som jeg kan lide det.