Jeg har været en del på farten i dag og kun siddet ganske kort tid foran computeren, I skal dog ikke snydes helt for et indlæg og derfor bliver det lidt fra mine nærmeste omgivelser hernede. Jeg tøffede ned i gadeplan for kort tid siden lige efter solen gik ned, men dog inden det blev helt mørkt – og tog billeder i den helt særlige idylliske stilhed der er lige på det tidspunkt. Jeg elsker udsigten her, kunne nyde den i timevis og den bliver højst sandsynligt også en del af min nye header som bloggen efterhånden trænger til efter flere hårfarvninger, he he.
Den stod på en smule shopping i dag, men jeg var virkelig dårlig shopper ikke på “brugte for mange penge” måden, men “jeg kunne slet ikke finde noget” måden – det er ellers sjældent jeg kommer tomhændet ud af Zara, men jeg kan bare slet ikke finde nogle af de ting jeg ser online, så det er virkelig en dårlig idé at tjekke hjemmesiden ud før jeg går i de spanske butikker. Prøver lykken igen i morgen hvor jeg kan lægge vejen forbi en tredie Zara.