Tag-arkiv: SS12

Lidt mere Munthe….

Jeg faldt tidligt i søvn i går, da jeg skulle putte en af børnene der var vågnet og da jeg så selv vågnede kl. 02 var jeg lettere forvirret og lidt ærgerlig over hele aftnen var gået med at sove, men jeg må vist have haft brugt for det. Jeg håber det giver lidt mere energi i dag, men det føles ikke umiddelbart sådan, jeg har brug for forår, ferie og rent garderobemæssigt, at kunne gå rundt i noget helt andet end tykke strikbluser og varme støvler!

Jeg ville fx. ikke have noget imod at hoppe i disse skønne shorts fra Munthe plus Simonsen, jeg beundrede dem allerede tilbage i august da jeg kiggede på SS12 kollektionen. De kommer nok ikke til at sidde på mig grundet lår-issues, men fine er de i hvert fald. Dem på billedet er altså helt sorte, lyset driller bare lidt de fås også i en grå model og koster 999,- pr. par.

Jeg har tidligere vist jer mine favoritter fra showroomet, men denne strik fangede også min opmærksomhed særlig grundet lynlåsene. Det er dog den sorte udgave jeg også viste her, jeg gerne vil have fingrene i! Og kunne jeg vælge og vrage ville jeg heller ikke have noget imod at eje både en af deres guld og sølv strik i modellen Move.

Uanset hvad, så skal jeg snart ind forbi deres butik i Grønnegade og kigge på varerne igen og få prøvet nogle ting for at se om de sidder som de skal og finde ud af om jeg skal stile efter at få dem købt. Jeg blev fx meget klogere i lørdags hvor jeg var ude og prøve tøj og kunne strege nogle ting fra ønskelisten.

Vadum: Donna & Daphne

Jeg har stadig svært ved at forestille mig, at jeg skulle kaste mig ud i farver når årstiden skifter men måske melder lysten sig når alting langsomt bliver grønnere. Indtil da vil jeg føle mig meget mere bekvemt i sådan noget som sort/hvidt print og jeg faldt pladask for dette print da jeg så det i Vadums lookbook for SS12.

Normalt er jeg ikke så meget til maxikjoler, da jeg ikke synes de klæder mig, men printet kommer virkeligt til sin ret på maxikjolen her og derfor ville jeg også vælge den hvis jeg skulle ud og købe en af kjolerne. De kommer i butikkerne omkring marts måned og så må jeg ud og opstøve den, så jeg kan få den prøvet – jeg kan vel evt. vælge at tage mine nye stylter på, så skulle der ikke være fare for at jeg ser lav ud i kjolen, som ellers er det jeg frygter når jeg har maxi på.