Tag-arkiv: Stars by P

Dagens detaljer

Nogle af detaljerne fra i dag, hvor vi tog ud på en lille aftentur. Jeg havde valgt at lade den store taske blive hjemme og tog istedet min Lommé clutch med, den kan jeg lige have i hånden og så matcher remmen så fint mine armbånd fra det spanske markedet. De to andre armbånd fra Mono & Me har I efterhånden set nogle gange og så blev der tilføjet lidt bling-bling i form af ring fra Stars by P.

I morgen bliver en spændende dag, der får vi af vide og bilen vitterligt bliver klar, eller om vi lige skal vente til torsdag formiddag. Så imorgen jeg skal også begynde at pakke sammen, glæder mig jo på mange måder til at komme hjem, men jeg ved også at jeg lige skal omstille mig til normal hverdag og andre vejrforhold igen. Som jeg har nævnt herinde tidligere er jeg meget sensitiv som person og derfor reagerer jeg kraftigere på sådanne små forandringer, men jeg håber nu alligevel at jeg er heldig og alle de gode ting overskygger “post vacation blues”.

Dagens detaljer med nyt bælte

Da jeg forleden kiggede på nitter i Blanco kom der rent faktisk en enkelt nitte-sag med hjem, nemlig et bælte med guldnitter. Jeg ejer kun ganske få bælter, så dem kan jeg godt tillade mig at købe lidt flere af. For at matche nitterne stod den på masser af gulddetaljer i dag i form af halskæder fra Stars by P og Asos, armbånd fra nOir og ringe fra Bvlgari og Bilka, sidstnævnte må man sige er et godt mix af dyrt og billigt ;)

Her er stadig køligt så jeg var nødt til at tage en langærmet bluse på under min Designers Remix t-shirt, jeg fik hapset billigt under sidste udsalg. Håber på at gøre flere udsalgs-scoop inden længe!

Husk desuden konkurrencen om en clutch fra Depeche, den slutter i aften ved midnatstid.

Gyldne detaljer

Bracelets: nOir, Stars by P and Asos // Necklace: Pieces

Efter at have set gulddetaljer hos Viva Luxury i går, havde jeg selv lyst til at iføre mig nogle i dag, dog gjorde jeg det slet ikke lige så sommerligt som hun formåede at gøre det. Armbåndene er faktisk de eneste smalle guldfarvede jeg har og derfor er jeg på udkig efter nogle flere jeg kan sætte sammen og så bruge hen over sommeren. Jeg har kig på nogle stykker, men vil lige snuse lidt videre rundt online så skal jeg nok vise alle dem jeg har haft kig på og fortælle hvilke jeg er endt med at have købt.

Onsdag i 5Preview trøje nr. 2

Sweatshirt: 5Preview // T-shirt: 2ND Day // Scarf: Bon’a Parte // Jeans: Gina Tricot // Boots: Mango // Jewelry: Asos, Stars By P, French Connection, Bvlgari

I onsdags på showroom turen havde jeg lyst til at være iført behageligt tøj med iøjnefaldende detaljer, derfor blev det bl.a. til t-shirten fra 2ND Day med nitter, pailletbesat tørklæde fra Bon’a Parte og så min store hættetrøje fra 5Previews udsalg, der bare er så rar at have på. Den grå trøje er ikke lige så lang i ærmerne som den anden sorte model jeg har, men så kan man tilgengæld få glæde af de armbånd man evt. vælger at tage på.

Jeg ville egentligt gerne købe endnu flere sager fra 5Preview, men der er også så mange andre ting på ønskelisten, så det handler jo lige om at prioritere ;)

Jeg vil male dagen gul….

Selvom græsset udenfor er ramt af frosten og nu mere hvidt en grønt, så gør solen mig i forårshumør og jeg havde derfor lyst til at binde et gult tørklæde om halsen i morges. Det blev købt i Zara i Spanien i sommers da colorblocking var på sit højeste, men jeg ville nu bare have det fordi jeg ikke havde noget gult i garderoben i forvejen og så står gul godt til sort! Jeg valgte desuden at tage min nye nude læbestift på idag, en dejligt neutral farve jeg helt sikkert kommer til at bruge meget, når tøjet skriger på opmærksomhed ;)

Jeg skal forresten lige huske at sige, at hvis nogle af jer klikker ind på bloggen efter midnat er det muligt siden er helt blank. Jeg er nemlig begyndt at rode lidt med en anden template og for at det ikke skal se meget mystisk ud er det bedre jeg lader den være offline i mellemtiden. Jeg vil gerne have et mere simpelt layout med mere fokus på mine billeder, derfor skal de også være større, men nu må jeg se om templaten gør som jeg vil. Jeg har altid sagt “kan selv, vil selv” men allerede i går måtte jeg skrive til min udbyder fordi det drillede, jeg er dog helt sikker på deres er deres server der laver fejl og nu hvor de har 24/7 support skal jeg nok holde dem godt beskæftiget det næste stykke tid – jeg håber det lykkes og bliver godt!