- Plus: Jeg har masser af gode intentioner
- Minus: Jeg er ikke særlig god til at føre dem ud i livet
Jeg har sådan en smart to-do app der synkroniserer på tværs af mine teknologiske remedier, problemet er bare at jeg ikke får den fyldt ud. Alle de ting jeg skal huske at gøre, eller bare gerne vil have gjort, er på min to-do liste inde i mit hoved og så hænder det jeg glemmer tingene for at komme i tanke om det dagen efter. Det gælder ikke så meget arbejdsopgaverne, men mere praktiske ting jeg skal huske og de der ting jeg så gerne vil gøre for mig selv. Nogle gange udskyder jeg bare tingene, det kan være rart at lave absolut ingenting, men det er jo også irriterende hvis listen bare vokser og så føles det altså godt hver gang man får gjort en lille ting, så det kan slettes fra listen.
I dag spekulerede jeg på om det ikke var en god idé dagligt lige at skrive 5 ting ned som jeg vil nå den pågældende dag og det behøver altså ikke være store uoverkommelige opgaver, måske er der bare lige en mail der skal svares på, en regning der skal betales, noget bestemt der skal handles ind så der kan bages eller en hårkur der skal prøves. Det kunne være fint med en lille post-it blok jeg kunne bruge til lejligheden, men et stempel så jeg kan lave hvilken som helst blok eller stykke papir om til en smart og fin to-do liste er da også en ret god idé. Jeg har fundet et hos etsy til 15.45€ eller kun 11.04€ hvis man kan undvære træhåndtaget der sidder oven på.
Jeg har ikke lavet nogen liste i dag, men er begyndt på at lave nogle af de ting jeg burde og i morgen skriver jeg de 5 første ting ned!
Er der mon andre end mig der er god til det der med at have en masse gode intentioner, men er lige så god til at udskyde dem?