Mit første og eneste tørklæde jeg har købt denne sæson, det er noget af en bedrift for en (tidligere) tørklædesamler. Jeg forsøger virkeligt at købe efter mit egentlige behov og ikke bare fordi jeg finder noget pænt, eller har følelsen af at jeg har brug for noget nyt (selvom det bestemt er rart at forkæle sig selv med nye ting). [Read more…]
Mine 8 favorit tørklæder
1. By Malene Birger – 2. Naledi Cph. – 3. Lanvin – 4. Louis Vuitton
5. By Malene Birger – 6. By Malene Birger – 7. By Malene Birger – 6. Bvlgari
Min samlermani fra barndommen har aldrig rigtig sluppet mig i voksenlivet og har du fulgt med på bloggen i lang tid, ved du måske også at jeg har samlet på tørklæder (det kan man vist godt kalde det). Jeg har dog i en lang periode slet ikke købt løs af dem, som jeg gjorde før i tiden og jeg har også planer om at gøre samlingen mindre. Hellere lidt men godt og hvis jeg skiller mig af med flere af de tørklæder jeg alligevel ikke rigtigt bruger, kan der vel godt blive plads til ét nyt lækkert et.
De 8 herover forsvinder dog ingen steder hen, det er mine favoritter som jeg helt sikkert kommer til at bruge meget denne sæson. Jeg påtænker at der kunne blive plads til endnu et By Malene Birger tørklæde, nu jeg er så glad for dem jeg har. Lanvin tørklædet nåede jeg faktisk ikke rigtigt at få brugt før det blev for varmt, så det glæder jeg mig til at tage i brug. I den helt dyre ende kunne jeg godt tænke mig et tørklæde fra Gucci, som jeg kunne bruge sammen med nogle af de andre ting jeg har.
Jeg brygger snart et indlæg sammen med mulige tørklædekøb, der er nemlig masser af fristende sager på de forskellige webshops!
Hjemmearbejde og overspringshandlinger
Jeg har arbejdet hjemmefra de seneste dage, det har været rigtig rart og passet mig ganske godt. Motivationen har været i top ikke mindst fordi solen har strålet alle dage og så står der to store blomstrende jasminbuske på terrassen og dufter så skønt, hvis terrassedøren er på klem spreder den skønne duft sig endda i hele stuen. Så jeg har været produktiv og faktisk nået mere end jeg plejer, også selvom jeg har en helt fantastisk egenskab i overspringshandlinger.
Jeg synes fx at det er alt for lang tid siden at jeg sidst har haft et af de der animerede billeder på bloggen, så det måtte lige afprøves samtidigt med at jeg så kunne vise det tørklæde jeg på et tidspunkt købte i Zara. At man så ikke kan se hvor fint tørklædet glitrer i solen og at jeg rent faktisk stadigvæk har morgenhår (og ej heller har nået frisørbesøg endnu) er en helt anden side af sagen. Hvis ellers det tekniske ikke driller kommer der flere af den slags gif’s på bloggen, men nu må jeg nok hellere få afsluttet de sidste arbejdsopgaver for i dag.
Lanvin tørklæde forkælelse
Det kan godt være at vi er på vej mod varmere tider og tørklædesagen herover i et lækkert mix af uld og silke, lige bliver en tand for varmt om ikke særlig lang tid. Men jeg har haft kig på det i flere måneder og var flere aftener i træk ved at klikke det hjem, men så skulle jeg lige tjekke op på hvor det kunne leveres og så skulle jeg lige finde dankortet, tiden trak ud og pludseligt var det ikke længere på lager. Så kom ærgelsen… first world problems opstod…ha ha, hvorfor havde ikke jeg været hurtig nok, nu havde jeg lige retfærdiggjort overfor mig selv, at en omgang selvforkælelse var helt i orden.
Jeg gav dog ikke op, holdte øje med shoppen og heldigvis kom Lanvin tørklædet online igen, så jeg klikkede det sidste tørklæde hjem på nul komma fem – til halv pris i øvrigt, det var også en af grundene til at jeg så gerne ville have det. Bliver det for varmt om dagen til at bære det, satser jeg på kølige aftener hvor det kan bruges som sjal.
Vind tørklæde på Facebook
Jeg vil lige tippe om at jeg lige har sat gang i en konkurrence på bloggens Facebook side, hvor der kan vindes et lækkert tørklæde fra Naledi Copenhagen og nåh ja, så kan jeg samtidigt lige vise mine påklædningsdukke-evner, he he – det ville da sidde ganske fint om min hals, men jeg kan jo ikke selv vinde det ;)
- « Previous Page
- 1
- 2
- 3
- 4
- …
- 12
- Next Page »