Sådan gik med med VitaViva 15 Day Cleanse

vitaviva15
Det er ved at være nogle uger siden, at jeg kastede mig ud i at prøve VitaVivas 15 Day Cleanse. Jeg var skeptisk, mest af alt fordi jeg ikke rigtigt troede at min krop ville reagere på det, men det gjorde den!

Jeg glemte at starte om fredagen, så det blev lørdag aften jeg startede med at tage 2 piller. Søndag kunne jeg ikke fornemme så meget, så der tog jeg to piller igen om aftenen og mandag kom der ellers gang i maven. Hvis kroppen reagerer for kraftigt på indtagelsen kan man trappe ned og nøjes med én pille, det var jeg nødt til for jeg syntes simpelthen at maveknebene blev for kraftige. Jeg ville ikke fortælle kæresten hvad jeg havde gang i, så jeg lod som om at det nok var morgenkaffen min mave ikke lige kunne klare. Efter 6 dage med pillerne valgte jeg simpelthen at springe en dag over. Der blev renset ud ja, men jeg fandt det ubehageligt at skulle gå rundt og have uro i maven i løbet af dagen.

Efter en dags pause fortsatte jeg 4 dage mere med pillerne, men så blev jeg syg. Ikke pga. af pillerne, det var en forkølelsesvirus, men det betød altså at jeg stoppede indtagelsen helt. Så jeg nåede altså ikke en hel kur på 15 dage og kan måske derfor ikke sige om det hjalp mod hovedpine, uren hud, gav vægttab osv. Det så jeg nemlig ingen indvirkning på, kun udrensningen og følelsen af at der skete noget i maven.

Nu har jeg stadig lidt piller tilbage, jeg kunne godt finde på at spise de sidste en gang i 2018, men jeg tror faktisk at jeg vil nøjes med én pille hver anden dag, for at køre hele processen meget langsomt og på et lavere niveau.

Er der nogle af jer der læser med der har prøvet pillerne?

VitaViva kosttilskud – jeg kaster mig ud i det

VitaViva
Nogle vil måske mene, det er at kaste penge ud af vinduet. Jeg kan jo bare spise fornuftigt, sundt og varieret. Men jeg vælger alligevel at kaste mig ud i at prøve et par kosttilskud. Jeg bestilte dem faktisk inden jeg tog til Danmark, men jeg er endnu ikke begyndt på at tage nogle af dem.

Jeg vil starte med 15 Day Cleanse, man skal tage 2 piller pr. dag og min plan er at starte nu på fredag inden jeg går i seng. Jeg tænker “hvad nu hvis der går helt ged i min mave”, jeg tror det ikke, men hvis nu det bliver til uro i maven og lidt flere toiletbesøg, så er det nok bedst at jeg ikke kaster mig ud i det med en almindelig arbejdsdag i vente. 15 Day Cleanse skulle hjælpe med at rense tarmene for affaldstoffer og som der står på deres hjemmeside, så skulle indtagelse af pillerne bl.a. reducere oppustethed, mavepiner, hovedpiner, uren hud og træthed. Spiser man sundt og motionere samtidigt, kan man også opleve flere kilos vægttab.

Nja, det vil jeg så se før jeg tror det,  men positiv indvirkning eller ej, så tænker jeg at denne udrensning kan påvirke mig lidt psykologisk, så jeg er mere bevidst om at nu starter showet altså med at leve sundere og motionere mere. Ikke at jeg lever vanvittigt usundt, men det er et helt andet indlæg.

Når jeg er færdig med udrensningen, vil jeg så småt begynde på Craving Crusher og se dér kommer pillerne på en prøve. Jeg har en god appetit og craver alt muligt, særligt slemt er det når jeg er hjemme. Men det er jo ikke sådan at jeg spiser pillerne og samtidigt fylder skabene med chokolade og så ser hvordan det går. Planen er at jeg hjælper pillerne på vej og sørger for at spise nogle store måltider, hvor hovedbestanddelen er grønsager, så jeg bliver godt mæt.

Nu må vi se, første udfordring er at jeg husker at spise den første pille fredag aften, tror bare jeg starter med at sætte alarmen på telefonen så jeg bliver mindet om det.

Skønhed i pilleform

kosttilskud_
Jeg har aldrig gjort mig særligt meget i kosttilskud og lignende. Det vigtigste er jo i første omgang at man sørger for at indtage en sund og varieret kost, så det har jeg altid bestræbt mig på i første omgang. Men jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt mere forfalden til at prøve nogle kosttilskud. Måske kan det give mig mere energi, gøre huden sundere, håret stærkere eller hvad ved jeg.

Jeg kan jo heller ikke lige løbe fra at jeg altså er tættere på de 40 end de 30, selvom der dog er nogle år endnu til jeg runder endnu et skarpt hjørne.

En udrensning kunne være en rigtig fornuftig start på en sundere tilværelse, så man ligesom bliver helt klar til at indtage alle de gode og sunde ting. VitaViva har deres 15 Day Cleanse piller, der som de selv beskriver det hjælper til at udrense tarmene, reducerer oppustethed, bidrager til øget energi samt vægttab i kombination med sund kost.
Prisen for 30 kapsler, hvilket er 15 dages forbrug, er 363,68 kr.

Jeg har en ting for gurkemeje og bruger det en del i min madlavning, ikke mindst fordi jeg har læst om de sunde egenskaber. Det får jeg nok ikke så meget ud af når jeg drysser lidt i maden, mere intenst tænker jeg det bliver i kosttilskuddet fra Pukka med deres Wholistic Tumeric piller. Gurkemeje er blandt andet kendt for at være godt imod inflammationer, smerter og fordøjelsesproblemer. Prisen for 30 kapsler er 136 kr.

Og så er der Imedeen, som jeg ser en hel del i blogland. Deres Tan Optimizer har jeg tit overvejet at prøve, da jeg sikkert vil have godt af at forberede min hud inden den for alvor bliver udsat for solen. Det er dog et andet kosttilskud jeg allerede har klikket hjem og det er deres Time Perfection, som skulle bl.a. skulle mindske synligheden af fine linjer og rynker. Egentligt er den til 40+ men hey jeg er jo snart ved at være der og jeg tænker at Derma One, som er til 25+ måske er for sent for mig at kaste mig ud i, jeg har i hvert fald allerede nogle rynker og fine linjer jeg gerne vil mindske synligheden af.

Jeg fandt et spansk apotek der havde en webshop hvor jeg kunne købe Time Perfection til en god pris. Men Imedeens produkter findes mange steder, bl.a. hos Matas, Med24 og Webapoteket.

Har du prøvet et kosttilskud, som du er blevet glad for? Jeg tager glædeligt imod tips!