Det lykkes mig lige at få taget et dugfrisk og meget autentisk “dagens”, da jeg var færdig med arbejde og dagens gøremål for nogle timer siden, nemt når sådan noget lige kan klares med mobilen.
I dag har jeg været iført sweatshirt fra Suite Blanco, der havde økonomiske problemer i sommers og har lukket en masse butikker (hvis ikke dem alle), men jeg kan heldigvis stadig benytte deres onlineshop. Jeans fra Gina Tricot og mine H&M wedges fra sidste år, der giver lange stænger! Desuden taske fra Naledi Copenhagen og solbriller fra Ray-Ban.
Hvis jeg fremover kan forevige outfittet i et snuptag som det blev gjort her, så er det nok det jeg vil benytte mig af noget oftere – håber så på det bliver mindre sløret og med mindre dobbelthage (kind?), ha ha.