Tag-arkiv: Zara

Outfit med Storm & Marie print

storm-marie
Efteråret er begyndt at trænge sig lidt på og temperaturen holder sig pænt lige under de 30 grader. Det føles virkeligt rart for når det har været aller varmest, har jeg været drænet for energi og det har været rigtig svært, at holde en siesta på afstand hvis jeg alligevel var hjemme, hvor jeg lige kunne smide mig på seng eller sofa.

Men t-shirt vejr er det i hvert fald stadigvæk og derfor var jeg forleden hoppet i en printet sag fra Storm & Marie. T-shirten bestilte jeg online for lidt over en måned siden, således at jeg kunne få den med retur fra Danmark når jeg alligevel var på ferie der.

I øvrigt er det vist ret tydeligt på billedet, at det efterhånden er meget lang tid siden at jeg har fået farvet håret og de lyse striber vokser stille og roligt ud. Af og til (især når jeg ser billeder af mig selv) får jeg lyst til at give det en hurtig omgang lyse striber hos frisøren. Men jeg forsøger faktisk at lade det lyse vokse ud og i første omgang bare beholde min egen hårfarve, men med tiden nok farve det i brune nuancer, bare sådan lige får at undgå de grå hår overtager hele manken. Jeg vil så også lige sige at jeg har lidt “frisør-skræk”, hende jeg brugte før synes jeg ikke længere er så dygtigt og jeg orker slet ikke at skulle prøve en ny hvis det ikke går godt, yikes!

Et typisk hverdagsoutfit

outfit_uge13
Det er ikke så tit jeg får foreviget hvad jeg har på af tøj. Om morgenen har jeg ikke tiden til at stå og bakse med kamerastativ mv., det har de færreste nok og når jeg kommer hjem fra arbejde føler jeg mig lidt for flad til at stå og posere foran et kamera.

Men i sidste uge var jeg i parken med ungerne lige efter arbejde og da der ikke var så mange mennesker omkring os fandt jeg det passende lige at benytte datteren som fotograf til at forevige et outfit. Jeg har overhovedet ikke bevæget mig over i lyse forårs gevandter, jeg føler stadig det er lidt vinteragtigt så længe jeg går rundt og småfryser og så er det også svært for mig pludseligt at skifte til lyse farver, når klædeskabet ikke rummer særligt meget af det.

Min påklædning er bare et nemt highstreet mix af Zara, Mango og Stylesnob. Kjolen er med korte ærmer, men det blev aldrig så varmt at jeg følte trang til at smide jakken. Pt. jagter jeg lyst tøj i butikkerne, men jeg havde ikke heldet med mig under det seneste forsøg, faktisk blev det kun til en enkelt sort basisnederdel i H&M til 10€.

3 pæne par sandaler fra Zara

3_sandaler_ZaraDet er ikke længe siden jeg var efter Zara, fordi jeg synes meget af deres design er kørt lidt af sporet og jeg har meget svært ved, at finde noget brugbart i deres butikker/webshop. Men pæne sandaler, det kan de stadigvæk godt finde ud af at lave. Nu ved jeg godt at det er ret tidligt at begynde at snakke om sandaler, end ikke her er det blevet varmt nok til at hoppe i dem endnu og sådan som vejret arter sig her tænker jeg, at der går mindst en måned, hvis ikke længere, før fødderne kan slippes fri i let fodtøj.

Men sandalerne herover er allerede landet i Zaras webshop og jeg tænker, at hvis man venter helt til sommer med at købe dem, så er de nok udsolgt for længst. Derfor overvejer jeg nu om jeg skal have et par og evt. hvilket.

Zara-sandaler-1
Første par, som har en lys bundfarve og en hel del bling. De vil ikke være en alt for hård kontrast til kridhvide vinter-stænger, som et par sorte sandaler kan være og derfor kunne de være et godt bud på et par sandaler til at starte ud med, når varmen sætter ind. Pris 329 kr.

Zara-sandaler-2
Andet par sandaler er den sorte og rå udgave. Faktisk er min stil ikke så rå som den har været, men jeg kan nu godt lide sandalerne her, dog ville jeg gerne lige tjekke dem ud i en af deres butikker inden køb, for at sikre mig at de ikke ser for billige ud, nu det ikke er læder (det er de to andre par i øvrigt heller ikke). Pris 279 kr.

Zara-sandaler-3
Det sidste par er vældigt fine, men  tåsplitten kan sikkert godt være et problem for nogle. Enten hvis den ikke er lavet ordentligt og irriterer tæerne eller hvis ens fødder simpelthen ikke kan vænne sig til den. Jeg plejer ikke at have problemer, med mindre det er sandaler af virkelig dårlig kvalitet. Men det her par er altså pænt bling til fødderne. Pris 459 kr.

Zara, vi er så langt fra hinanden, kom tilbage!

Zara_fail
Måske er det bare mig og min stil, den er lidt enkel, måske for minimalistisk, for kedelig? Well det synes jeg nu ikke. Jeg kan godt lide de små fine detaljer og er da ikke bange for lidt dyreprint, glimmer, glitter osv. men det meste er sort i klædeskabet. Dog føler jeg lidt at stilen i Zara gennem årerne er begyndt at stikke i en helt anden retning end min, lige pt. sidder de fast i 70’erne, hvilket ikke er så heldigt for min personlige stil. Søde Zara, kom tilbage og lav lidt flere af de der “let tilgængelig ting” med små fine detaljer – jeg mangler pænt sommertøj i mit klædeskab!

A. Det er ikke alt i mit kædeskab der behøver at være sort, men farven på disse culotte bukser ville aldrig gå an til mig og længden, well jeg hoppede ikke på culotte trenden da den var på sit højeste sidst og jeg tror også bare at jeg springer over denne gang!

B. En hæklet overdel, uanset hvad jeg havde under ville jeg aldrig kunne få den til at fungere.

C. Brunt fodtøj kan være vældig fint, jeg har dog en tendens til altid at falde for sort, alternativt gråt. Her er det farven kombineret med designet af moccasinerne, der altså ikke lige tiltaler mig.

D. Vi var der næsten, hey blusen er sort, men med ærmerne bliver det altså et no-go for mit vedkommende.

Jeg har et “drop-off” i det lokale shoppingcenter i dag og derefter lidt tid for mig selv, så det kan da godt være at jeg smutter i Zara og prøver at lede efter alt det pæne tøj ;-)

 

Lidt teknisk udfordret og noget godt i vente

Me_170216
Det er efterhånden noget tid siden at jeg selv har figureret her på bloggen og i dag blev jeg mindet om hvorfor. Jeg kan ikke finde fjernbetjeningen til mit kamera, og jeg benytter mig hverken af børn eller kæreste til at tage billeder af mig, så i dag var jeg overladt til selvudløseren. Billedet herover er så det mest normale/skarpe der kom ud af det. Jeg har to fjernbetjeninger fordi jeg tidligere ikke har kunne finde den første og måtte købe en ny, nu kan jeg så bestille en til og så finder jeg sikkert de to andre, he he.

Videre til det gode der er i vente, inden længe kan jeg endelig indtage en kontorplads, så jeg ikke behøver at arbejde hjemmefra eller på kaffebaren. Godt nok er det til tider praktisk at arbejde hjemmefra, så jeg lige kan smide en vask over eller lign. og det er også meget hyggeligt at sidde i kaffebaren, hvor der altid er den bedste nybryggede kaffe lige ved hånden. Men det kan også være vældigt uoverskueligt og jeg vil gerne have én base hvor mine papirer godt kan blive liggende på skrivebordet til næste dag, så jeg ved hvad jeg skal i gang med og hvor jeg altså ikke behøver at pakke alt væk når dagen er omme. Og bedst af alt, så ligger kontoret i gåafstand fra den kære kaffebar og heller ikke så langt fra stranden, ikke at jeg skal derhen og solbade i frokostpausen, men det er ret skønt med muligheden for at kunne nappe en gåtur på strandpromenaden når det passer ind.

Går alt vel kan jeg rykke ind engang i næste uge og jeg forudser, at det pludseligt bliver meget nemmere at organisere alt det jeg skal nå ifm. mit arbejde, så jeg aldrig behøver at sidde med arbejde om aftenen eller i weekenderne.