Den stod på festligt arbejdstøj i fredags, da min fine hvide skjorte med guldtråde sørgede for at efterlade drys af guldconfetti hvor end jeg befandt mig længere tid ad gangen. Det er måske årsagen til at jeg ikke har den på så tit, fordi jeg simpelthen er bange for, at den en dag er helt uden de fine guldtråde. Men i fredags fungerede den altså perfekt til en gang Fancy Friday outfit.
Jeg er den forgangne uge gået ind i den mest travle tid på året for mit vedkommende. Der er regnskab der skal laves for virksomheden jeg arbejder i, det er der dog en revisor der sørger for, men han stiller spørgsmål jeg skal besvare. Og så er det eksamenstid for børneflokken, de to mellemste på 8 og 11 skal igennem 2 eksamener hver dag den kommende uge, næste uge igen er det ældstebarnets tur. Så jeg prøver så godt jeg kan, at hjælpe dem med at forberede sig.
Selvfølgelig glæder jeg mig så til at det hele er overstået, når regnskab er færdigt og skoleferien starter. Indtil da prøver jeg at nyde de små huller med fritid der er og bare gøre mit bedste for at lade batterierne op, så jeg ikke pludseligt føler det hele ramler. I morgen er det helt almindelig hverdag her og jeg skal passe mit arbejde, men jeg har dog sneget en frisørtid ind for lang tid siden, så jeg har mulighed for at lade lidt op.