Tag-arkiv: strik

Jeg skal nok snart pakke mine strik væk

Dagens_260218_ Dagens_260218
I de få dage jeg var bortrejst i sidste uge og fik oplevet vinter med lidt sne og is, nåede foråret at snige sig lidt mere ind på os hernede og det varer nok ikke længe før jeg skal pakke strikbluserne væk. Det gør bestemt ikke noget, jeg er stor fan af forår og kan godt undvære mine stik for en stund, dog er jeg glad for at jeg har kunne nyde at bruge et af mine udsalgskøb fra Custommade, som jeg faktisk bloggede om her. Jeg elsker mine strik, men glæder mig mest af alt til at pakke dem væk fordi de tager så meget plads og så er lune dage altså en hel del bedre.

Denne uge har jeg en hel del på programmet, men det er alle ting som skal afsluttes og derfor satser jeg på at føle mig helt lettet når ugen er slut, fordi jeg har fået styr på en masse ting. Jeg sigter direkte mod en påskeferie, som jeg satser på bliver vældig rar, fordi jeg får mulighed for at slappe lidt af og ikke skal nå at indhente en hulens masse.

Den ultimative blå hættetrøje…

BMB_hoodie
…det kan den bløde sag herover godt ryge ind i kategorien som. Det var kærlighed ved første blik, da jeg i sin tid spottede den på By Malene Birgers webshop, men jeg havde bestemt ikke mod på at klikke den hjem til den fulde pris, for billig var den ikke! Jeg besluttede mig for, at kunne jeg nappe den under udsalget, så slog jeg til og det skete altså for nogle uger siden, da den blev sat ned med 50%. Den er så skøn, blød, fluffy og rummelig, og den kan nemt komme til at agere overtøj, på dage hvor det ikke er så koldt eller vådt, at jeg er nødt til at have yderligere tøj ud over.

Jeg har i mange år rigtig godt kunne lide de ting By Malene Birger laver, særligt tørklæderne har jeg haft en svaghed for, men hættetrøjen her er der egentligt ikke så meget BMB over og så alligevel jo, for når der nu endelig skal laves en hættetrøje, så skal det selvfølgelig være en omgang luksusfluff, i en skøn blå farve <3

Dagens strik er fra Inwear

Inwear_strik
Da udsalget i sin tid startede gik jeg lidt shop-amok i strik fordi vi netop havde været igennem en relativ kold december. Men januar blev så pludseligt usædvanlig varm og jeg kunne ikke lade være at tænke, at det var en anelse tosset med de nye strik. Men men, kulden er vendt tilbage med mere ustadigt vejr og sne i store dele af Spanien, hos os er det dog kun helt oppe på bjergtoppene det faldt forledem, hvilket gav et ret smukt landskab.

Så nu nyder jeg for alvor mine udsalgskøb, bl.a. denne skønne sag fra Inwear. Den er tæt i strikken og derfor føler jeg at det holder ekstra godt på varmen. Den er det jeg normalt ville kalde en efterårsstrik grundet farven, men pyt, foråret er her jo alligevel ikke rigtigt endnu.

I skrivende stund er der stadig én af hver på lager i str. L og XL lige her til 440 kr. Hvis du vil prøve at finde strikken online, så hedder modellen Jamal.

Bunken med strik er vokset

nyestrik
Jeg har tilføjet nye strik til garderoben her de seneste uger. Her kan godt blive koldt om vinteren og selvom jeg ikke behøver vanter og hue, så er en varm strik under jakken eller trøjen en rigtig god idé. Jeg er også en af de få der næsten ikke fryser her og folk kommenterer også af og til min påklædningen, fordi jeg bestemt ikke ligner en der fryser. Jeg forklarer det altid med, at jeg er fra Danmark og derfor er godt forberedt på kulde.

På billedet er det en blanding af strik fra henholdsvis b.Young og Gestuz, særligt Gestuz synes jeg laver nogle ret fine strik. Generelt er jeg glad for strik fordi jeg kan putte mig lidt i dem og en stor fluffy strik gemmer langt bedre på madbabyen end sommertøj gør ;-)

Selvom jeg gerne klikkede langt flere strik hjem har jeg lovet mig selv allerede nu at fokusere mere på sommertøjet. Faktisk burde jeg fra nu af kun købe kortærmede bluser og skjorter, så jeg bare lidt påklædningen at vælge imellem til sommer, men mit problem er at jeg har absurd mange krav til perfekt sommertøj, så det er sjældent at der er noget der bliver godkendt.

Jeg har haft min lillebror på besøg

PartTwo_Knit
Siden fredag har jeg ikke været meget online, i fredags skulle jeg nemlig hente min lillebror i lufthavnen så han kunne fejre nytår hernede med os. Jeg synes selv at jeg har mange bolde i luften, men føler at min lillebror har endnu mere at se til, så han havde godt af et lille get-away. Og det blev nogle virkeligt gode dage ikke mindst fordi vejret var absolut fantastisk og rent faktisk er det et par dage endnu, dagtemperaturerne sniger sig op over 20 grader, hvilket bl.a. har været en perfekt undskyldning for at lege det var sommer og drikke sangria.

Min lillebror er lige som jeg ret glad for god mad og derfor blev det nogle dage, hvor højdepunktet var, at vi fik noget godt at spise mens vi fik snakket snakket løs. Desuden er han en god legeonkel og min børneflok fik også stor glæde af hans besøg. I morges kørte jeg ham til lufthavnen, det er altid lidt vemodigt, da jeg ikke lige ved hvornår jeg ser ham igen. Men heldigvis er flybilletterne ofte billige, så jeg har mulighed for at planlægge en hurtig smuttur.

Her er der få dage tilbage af børnenes juleferie, jeg tror det bliver lidt hårdt at starte op igen, ikke mindst fordi temperaturerne lige dykker 10 grader over weekenden. Så vejret der normalt hjælper til med at holde humøret højt er lige pludseligt ikke den store hjælp længere. Tilgengæld er der jo altid lysere dage og ikke mindst forår i vente, så det kan jeg i stedet gå rundt og glæde mig over.