Nye 2ND Day t-shirts – når selvforkælelse føles godt!

Jeg føler mig altså nogle gange helt heldig når jeg spotter et godt tilbud på en vare, jeg allerede gik og drømte lidt om. Jeg er jo meget begejstret for de t-shirts 2ND Day laver, pasformen er rigtig god til mig og jeg ville også gerne have nogle af de nye fra SS13 kollektionen. Sidste weekend opdagede jeg så et opslag på Noun’s Facebookside, hvor der var tilbud på 3 forskellige 2ND Day t-shirts til 199,- stk. mod normalt 499,-, tilbuddet galt kun den ene dag og så var jeg hurtig med at slå til og kunne selvfølgelig heller ikke nøjes med én. Jeg ville gerne have haft en lys og en mørk, men kunne ikke få den lyse i min str. så jeg valgte to af de mørke, de er næsten ens men alligevel ikke helt og det gør heller ikke noget når jeg nu er så glad for de t-shirts.

De krøller lidt nemt, men man kan selvfølgelig også bare lade være med at pakke dem i tasken inden man tager et billede af dem, de andre jeg har hænger faktisk på en bølje, så de tager sig pænt ud når de kommer på.

Og det med selvforkælelsen, jo det føles godt at de kom med posten i går, når selvmedlidenheden napper i en. Man er meget på når man sådan er alene med ungerne i flere dage og det så lige bliver toppet med et stk. syg mini (der selvfølgelig bliver syg midt om natten) – håber vi kan komme med flyet senere, jeg tæller timer og krydser fingre! Læste i øvrigt en artikel forleden om hvad (engelske) kvinder ønsker sig på mors dag og det var ikke blomster og chokolade, men at sove længe og have tid til sig selv mv. Tænkte ha’ jeg vil sgu gerne have blomsterne og chokoladen – det trækker jeg så i mig igen, det må godt være far dag i morgen, så holder jeg spa-dag sammen med selvforkælelsen og selvmedlidenheden ;)

17 tanker om “Nye 2ND Day t-shirts – når selvforkælelse føles godt!

  1. jeg tager hatten af for at du kan have job, 4 børn og så have en så professionel og skøn blog, thumps up for dig, søde!!

    1. Årh tak hvor er du sød Katja, det kan bestemt være udfordrende, men også sjovt at have så mange bolde i luften.

  2. Kunne ikke være mere enig med Katja – hold fast du er sej :-) Og så med 3 blogs pt :-) Jeg kan ikke engang holde fast i min ene lige pt, og så har jeg altså ikke engang 1 barn ;-)
    Synes det er nogle fede t-shirts. Bliver mere og mere lun på dem. Og sikke en pris, godt du købte 2 :-)

    1. Det må være lidt det samme som når nogle mennesker arbejder bedst under pres, produktiviteten bliver sat op når der pludseligt er 3 blogs der skal opdateres, men den ældste af dem får jo i sidste ende første prioritet hvis der ikke lige er tid til de andre.

      Og ja jeg er bestemt også glad for jeg nappede to ;)

  3. Hvor er det bare nogle fede print. Var bestemt også slået til, hvis jeg havde set dem til den pris :)

    1. Og de farver kan bruges hele året, siger hende der godt kan lide det mørke ;)

  4. Mødre fortjener virkelig alverden! Trods træthed, udkørthed og selvmedlidenhed er de i stand til alt, også at bære verden på deres skuldre.
    Hvis jeg var mor, ville jeg ønske mig en omgang selvforkælelse i form af massage og ansigtsbehandling…

    1. Ja man kan virkeligt bare blive ved hvis det er strengt nødvendigt. Jeg ville heller ikke have noget imod en gang massage og ansigtsbehandling, jeg har faktisk aldrig prøvet noget af det.

Der er lukket for kommentarer.