Guapízimo header image 1

2 af mine favoritter

maj 25th, 2013 · Dagens outfit

Jeg havde to af mine favoritter på i går, den ene har I allerede set adskillelige gange, da jeg havde den på under pressedagene og den blev foreviget sammen med de mange favoritter jeg blev fotograferet med. Det er selvfølgelig den orange bluse fra Saint Tropez, et af mine bedste farverige køb i lang lang tid og ikke noget jeg havde forestillet mig, at jeg ville købe for år tilbage.

Jakken er fra Selected Femme og den blev fundet til en favorabel pris i Fisketorvet i sin tid, knuselsker den virkeligt og jeg behøver jo ikke engang at spekulere i at tage smykker på, sådan som pailletterne glitrer i solen og alligevel ville overshine dem ;)

→ 3 CommentsTags:·····

Maybelline Color Show Polka Dots

maj 25th, 2013 · Skønhed

Er den blå skal den prøves, det må næsten være mit mantra når det gælder neglelak, jeg er i hvert fald svært forfalden til at købe lige netop den farve når jeg står med et udvalg foran mig. Det var også tilfældet da jeg så Maybellines Polka Dots i en spansk Druni butik. Jeg kunne vælge mellem rød, grøn, blå og neutral, alle med de såkaldte Polka Dots og selvom den neutrale udgave er set før hos L’oreal var jeg nødt til at prøve en farve, selvfølgelig den blå.

Lakken er relativ gennemsigtig, så der kræves to lag og ”polka dots” flagende efterlader en lettere nubret overflade, end ikke to lag topcoat kan få bugt med. Men lakken er nu fin og sjov, også selvom den minder mig lidt om et terrazzogulv og jeg skal nok få den brugt mere end den ene gang. Jeg forventer ikke at de lige sådan bliver til at få fat på i Danmark, alternativt kan man prøve ebay, som jeg ofte selv gør når jeg skal have fat på knap så tilgængelige lakfarver.

→ 5 CommentsTags:··

2ND DAY & Day favoritter lige nu

maj 24th, 2013 · Mode

Måske ikke voldsomt farverigt i betragtningen af jeg gerne vil have flere farver i garderoben, men så er der tilgengæld fede detaljer hist og her.

1. Den gule bluse er for mig en af de der helt perfekte sommerbluser, både farve og snit er lige som det skal være og så har den gennemsigtige paneler på bagsiden der gør den ekstra luftig. Pris 800 kr. Den blev faktisk udsolgt inden jeg fik udgivet indlægget her og jeg kan umiddelbart ikke finde den gule udgave andre steder, så det er ud i butikkerne eller nøjes med en sort der fås til 599 kr. her.

2. Det er længe siden tørklædesamleren her har blogget om tørklæder, men behovet for nyt har ikke lige været der og det er der som sådan stadigvæk ikke. Jeg kan dog alligevel godt lide den grå zebrastribede udgave fra Day, særligt til efteråret ville jeg helt sikkert bruge det virkeligt meget, da det indeholder uld og vil lune så dejligt. Pris 499 kr.

3. En t-shirt, godt nok fra Day men snittet ser ud til at være det samme som der bruges på dem fra 2ND Day og der er jeg jo fan. Printet på denne er rigtig fint og så fås den også i hvid til de skønne lyse sommerdage. Pris 395 kr.

4. Jeg er stadig glad for tie dye og finder derfor disse bukser ret cool, hvis ikke det var fordi det er shorts og nederdele jeg stod og manglede, så skulle jeg fluks ud og prøve bukserne her i en butik! Pris 900 kr.

5. Et stk. lækker sweatshirt, så snart jeg opdagede den for nogle uger siden var jeg faktisk i Bahne for at kigge nærmere på den, desværre havde de kun købt den lyse udgave hjem, som den også findes i. Men i dette tilfælde synes jeg den mørke er mest cool. Må ud og finde den i en anden fysisk butik, for den vil jeg egentligt også helst prøve først. Pris 700 kr.

6. Guld om sommeren er så smukt og jeg er derfor meget forfalden til det smukke guldbælte, der helt sikkert vil være en lækker detalje til mange outfits. Pris 500 kr.

7. Her er der tale om lidt lækker farve til de mange sommer outfits, et fint sæt bestående af 3 neonorange armbånd, i skrivende stund er der faktisk kun det ene sæt tilbage på deres shop, men de er sikkert også at finde andre steder. Pris 200 kr.

Vil lige ønske jer alle en dejlig weekend, jeg har virkeligt set frem til min, der skulle gerne være nogle solrige dage i vente her, så de skal nydes! :)

→ 10 CommentsTags:···

BitterSweet “Holiday”

maj 23rd, 2013 · Rejser

Jeg vågnede tidligt i morges med kvalme, virkelig dårlig start, har prøvet det der morgenkvalme under alle mine fire graviditeter, så jeg kender det alt for godt! Der er dog ikke en femte i maven og jeg gik ud fra det var sult, så der var ikke andet for end at stå op og indtage morgenmaden tidligere end normalt, det virkede heldigvis.

I går blev en stor del af dagen brugt med ryggen mod vinduet, arbejdet er lidt krævende, det er tid til årsregnskab i firmaet og jeg kunne i de pågældende arbejdstimer ikke være mere ligeglad med vejret uden for vinduet. Tilgengæld nød jeg virkeligt at have fri efterfølgende, fri efter arbejde i Spanien er bare noget helt andet – vi gik en tur ned til den nærliggende havn og nød udsigten i mellemtiden, nød lidt mere udsigt og solstråler på en bænk ved vandet og sluttede til sidst af på en loungebar med danskvand, chips og tid ved poolbordet – så føltes en lang arbejdsdag knap så slem.

Jeg tjekker lidt sent ind i dag da jeg har været til møde tidligere, nu står den på lidt arbejde inden jeg igen kan holde fri og nyde det gode vejr.

→ 4 CommentsTags:

Konkurrence: VIND armbånd fra Karma De Luxe

maj 22nd, 2013 · konkurrence

Som lovet er der en ny konkurrence på bloggen i dag, jeg har tidligere vist nogle af de fine farvede armbånd fra Karma De Luxe og nu har to heldige læsere muligheden for at vinde et hver til en værdi af 299 kr. stk.

Det eneste du skal gøre for at deltage er først og fremmest at like Facebooksiden for Karma De Luxe og derefter skrive i en kommentar hvilken farve du ønsker:

  1. Marineblå
  2. Rød
  3. Pink
  4. Grøn
  5. Sommer koral
  6. Azurblå
  7. Solgul
  8. Sort

Sidste chance for at deltage er søndag d. 2 juni og jeg trækker efterfølgende lod blandt kommentarerne og finder 2 heldige vindere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

→ 26 CommentsTags:···