Da jeg første gang stødte på navnet Gai og Lisva blev jeg nysgerrig og bevægede mig videre ind på deres hjemmeside, jeg kendte nemlig ikke navnet i forvejen. Det er faktisk en af de ting jeg godt kan lide ved blogging, man “researcher” og får udvidet sin horisont på mange måder. Nåh men jeg kunne læse mig frem til at de gør sig inden for homeshopping og sælger deres tøj via deres webshop. Og så blev jeg faktisk positivt overrasket, for jeg har nok en lidt forudindtaget holdning om at homeshopping tøj er alt for konet til mig og ligger fjernt fra min stil – men Gai & Lisva er faktisk meget lig min stil og de har mange lækre basisvarer (nogle med et lille lækkert tvist) til rigtig fornuftige priser. Jeg havde ikke noget imod at klikke nogle af tingene herover hjem i mit klædeskab, især den grå asymmetriske bluse er jeg ret vild med og det glæder også nederdel og skjorte. Selvom grøn ikke lige er min farve, så er nuancen rigtig smuk alligevel og jeg kan godt lide snittet er lidt anderledes – og så er der leobukser, spændt på om det bliver dette efterår jeg bliver modig nok til at hoppe i sådan et par.
Ud over Gai & Lisvas eget mærke, så forhandler de også mærker som Yvonne Koné, Ash og Nailstation, så der er lidt for enhver smag. Kendte I Gai og Lisva i forvejen? Måske er jeg bare langsom, men så er det godt jeg får surfet og lært nyt at kende ;)
BRUUN by BRUUN says
Det er fantastisk at researche og udvide horisonten – forstår dig godt. Kendte godt webshoppen, og klikker tit forbi til inspiration, men priserne begrænser en SU modtager pt. :-D Lækre sager, og fedt koncept.
/Linda
Guapízimo says
Det bliver helt sikkert også en webshop jeg kommer til at klikke forbi ofte, især hvis jeg mangler basisting til garderoben.
BakgaardogCo says
De har 2 super lækre butikker i Århus:) Så har lagt en del penge der:) Det er altid skøn at få øjnene op for noget nyt:)
Guapízimo says
Okay, så er de måske ret kendt i Jylland, men bare ikke på Sjælland ;)
Trine Lykke says
Kendte slet ikke mærket, men det ser da ud til at skulle tjekkes ud. KAn god lide den sorte henley-skjorte, ville gøre sig godt som ammebluse til foråret…
Guapízimo says
Skjorten er super fin, tænkte også på at den måtte være noget for dig og jeg tror den vil fungere godt som ammebluse.
Marianne P says
Kender det slet ikke, men skal da lige ind og kigge :-)
Guapízimo says
Det er i hvert fald et kig værd :)
Beam says
Jep, de har fine ting. Har ind i mellem luret i deres butik her i Aarhus.
Guapízimo says
Det må være en af de butikker jeg skal besøge så, hvis jeg en dag kommer til Århus :)
Milana says
Jeg kendte det heller ikke før – superlækre ting! Og gode priser! Nederdelen minder meget om den fra AW.
Guapízimo says
Ja det lader til at være tøj i rigtig god kvalitet og nederdelen ser også ret lækker ud!
Betina, Styled Our Way says
Jeg havde også hørt om dem før, men troede ikke det var noget for mig. Jeg er dog helt vildt med nederdelen, både pris og materialesammensætning ser god ud, men hvorfor fås deres ting kun i medium og large? Det er altså lidt noget hø.
Guapízimo says
Det bemærkede jeg også, det er ret ærgerligt for nu hvor de lige netop tilbyder homeshopping forventede jeg at udvalget af størrelser ville være lidt bredere.
Bettina says
Tillader mig lige at svare. Gai & lisva kollektionen fåes i mange str. 36 – 42 og basis items i str. S-XL. Enkelte items som nederdelen fåes kun i str. M og L. Materialet har meget stræk og nederdelen kan derfor passe de fleste.
Guapízimo says
Tak for info Bettina :)
Pixels & Poesi says
Tak for oplysningen, men det hjælper ikke stort når det stadig er større end den størrelse jeg bruger.
Pixelerede finurligheder... says
Virkelig lækre sager, jeg kendte ikke mærket tidligere, men det kunne da godt være, man lige skulle se lidt nærmere på det hele :)
Guapízimo says
Det er i hvert fald en shop jeg er OBS på når der skal shoppes basis, det varer nemlig ikke længe før jeg nok skal have noget nyt og så er der også nogle af de andre ting der frister ;)
Jadore blog says
Wow – det er da nogle ret lækre sager de har ;)
Guapízimo says
Ja bestemt!
Ida / Fashionlab says
Jeg bor i Århus, hvor de har flere butikker, så jeg kender både deres eget mærke og butikkernes udvalg af andre brands. Jeg har handlet der inde flere gange, dog har jeg aldrig ejet noget fra selve mærket.
Men den flaskegrønne kjole og de lækre leo bukser må meget gerne finde vej til min garderobe!
Guapízimo says
Årh I er da heldige at have noget i Århus vi ikke har i København :D Og ja både kjole og bukser er rigtig flotte!
Nanna says
Jeg besøger af og til deres butikker i Århus – og det kan godt anbefales hvis du en dag kommer et smut forbi :-) De har mange fine ting, det er helt sikkert.
Guapízimo says
Jeg har aldrig været på et længere ophold i Århus, men det kunne være at jeg skulle gøre det en dag og så have et besøg i Gai og Lisva butikken på “to see” listen :)
Karen says
Hej
Jo, Gai&Lisva var på programmet sidste efterår, da en af nabokonerne, haha!, inviterede til homeparty.
Vildt lækre ting og lækre materialer, men jeg blev sindssygt provokeret af, at der stort set ikke var andet end 36/38 tilbage på hylderne… – så duer det bare ikke at stille op til bal for at sælge sine varer.
Anyway – jeg stak af med de ovenfor vist håndledsvarmere og de er altså geniale!
Korte ærmer/trekvartærmer bliver lige pludselig anvendelige om vinteren og giver et dejlig skævt look til noget af det “pæne” tøj.
VH
Guapízimo says
Ærgerligt der ikke var andre størrelser tilbage hvis der nu var noget du rent faktisk gerne ville eje, men i det mindste kunne du mærke på materialerne. Det kan man jo ellers godt savne når man shopper online og måske ikke kender mærket i forvejen.
Jeg har en svaghed for armvarmere og om vinteren kan man jo nærmest ikke få nok lag på her i DK, så jeg er da ret fristet af at købe dem ;)
Karen Visbech Hansen says
Tak, jeg ku’ ha’ slæbt af med en hel del, men sådan sku’ det så ikke være. Nå, men gemalen har inviteret på voksentur til Århus i efterårsferien, så måske man sku’ vende butikken? ;-)
Jeg kan kun tale varmt for dem, for de er altså fede. De bliver en kende “slaskede” efter en dags brug, men strikket strammer fint op igen efter vask, ulig Avocas der bare vokser og vokser…
VH
Guapízimo says
Lyder hyggeligt med Århus-tur, håber der bliver tid til at smutte forbi butikken. Og jeg vil helt klart overveje armvarmerne!
Ditte says
Gud hvor er det lækkert! Jeg elsker skønt loungewear, med den der yogafeel, der får en til at længes mod efterår (når nu Danmark har besluttet sig for at sommer er overvurderet) :-)
Som lidt mere end kurvet, må jeg nok nøjes med at vælge deres strik, eller oversize produkter ;-)
Men det er helt ok, for jeg må bare eje den asymmetriske trøje! <3
Ditte/ Marilyns Closet.dk says
Blev så ivrig over det lækre tøj, at jeg helt glemte at rose din blog!
Elsker når jeg falder over fantastiske bloggere, på tredive+med lidt på sidebenene og masser af frække unger ligesom mig :-)
Håber ikke der gør noget at jeg deler dit fund, med egne læsere, skal nok huske at linke og kreditere :-)
Guapízimo says
Den ser super lækker ud den asymmetriske bluse og ja generelt virker det bare som lækkert tøj, med godt udvalg af basisting.
Og så er jeg bare glad for at blive “opdaget” og kan vist hverken købe fra alderen, det ekstra på sidebenene eller de frække unger jeg har ;) Helt OK at du vil dele fundene :)
Natulia says
Tak for tippet! Det ser virkelig lækkert ud deres tøj, tør man må kigge forbi deres hjemmeside? ;)
Guapízimo says
He he, det kan hurtigt blive dyrt :P
Walkinrunout says
Jeg kendte det heller ikke…. så jeg siger tak for introduktionen :)
Guapízimo says
Det var så lidt :)
StyleStories says
Har aldrig hørt om det før, men det ser da virkelig ud til at være lækre ting! Må holde øje med shoppen fremover :-)
Guapízimo says
Ja jeg synes bestemt også meget af det virker interessant!
Chau says
Kender det ikke, men din collage ser fine ud med lækre sager. Så skal lige forbi og kigge.
Det kan jo også blive farligt for pengepungen ;-)
/Chau