En plysset cardigan… Dagens #18

Jeg er vist blot en blandt mange der kan berette om hvor fantastisk jeg synes vejret var i går, men jeg gik altså nærmest rundt i en lykkerus bare fordi solen skinnede fra en skyfri himmel og på en smuk dag som i går kunne man også godt fornemme at dagene er blevet en smule længere. Vores stue var badet i sol og altandøren fik lov til at stå på vid gab i nogle timer da der blev relativt varmt, så jeg havde heller ikke lyst til at bevæge mig nogle steder.

Jeg var blot hurtigt ude for at handle og derfor tillod jeg mig at have bare tæer i mine Ganni pumps, savner at kunne gøre det! Desuden havde jeg et udsalgsscoop på fra Gestuz, en virkelig skøn cardigan jeg har ønsket mig længe, men den er godt nok lang (eller også er jeg lav), så det er en nødvendighed for mig at have heels på, for at undgå at ligne en på 1 meter og 10. Halskæden er også relativ ny, købte den på Smartgirl for en 50’er da jeg i forvejen havde noget andet i kurven. Ulven er mit yndlingsdyr, så jeg kunne altså ikke lade den være ;)

20 tanker om “En plysset cardigan… Dagens #18

  1. Jeg tror cardigans er det stykke tøj som jeg elsker mest. De kan give et helt nyt look til et par sorte jeans og en almindelig top. Din er virkelig lækker. Jeg er også vild med ulven – det er ikke tit man møder dem i smykker! :)

    1. Det samme her, det er noget af det jeg har mest af i klædeskabet og altid er tilbøjelig til at købe nyt af ;)

    1. Glæder mig også til at man kan snige sig til det i ballerinaer, for det er jo egentligt stadigvæk for koldt ;)

    1. Ja den østenvind de lover sidst på ugen kan altså godt blæse den anden vej, vi vil have vinden helt nede fra Sahara :D

    1. Ja jeg forventer bestemt også at kunne bruge den til sommer på de aftener hvor det godt kan blive lidt køligt.

  2. Den er altså fin med pelsstriberne! Det minder mig om, at jeg ønsker mig en vest med noget langt pels ala dem fra Creme de la creme ala edgar.

  3. Det er så dejligt og smukt vejr i øjeblikket – Ih den sol har været savnet og bliver så positivt overrasket hver dag, når jeg har fri og at det stadig er lyst :)

    1. Det er altså også bare skønt, jeg nyyyyder det og glæder mig helt til at vi snart skal stillet uret en time frem, så det er lyst i endnu længere tid :)

  4. Rigtig lækker cardigan – og det gør det jo bestemt heller ikke mindre lækker af, at du har hæle på til… smuk kvinde, smuk cardigan og smuk baggrund :-)

Der er lukket for kommentarer.