Kategoriarkiv: Bolig

Noget om at hænge tøjet klar på bøjler

Jeg overvejede at gøre det allerede før sommerferien, men det blev aldrig rigtig en realitet, selvom det at hænge tøjet klar på bøjler til den kommende uge virkede som en ganske god idé. Hvis jeg ved at jeg har en travl morgen i vente, har jeg i forvejen altid en idé om hvad jeg skal tage på og jeg lægger det også frem, så jeg ikke skal lede efter det om morgenen. Men det kunne være meget rart at planlægge påklædningen om søndagen, til alle de kommende hverdage, idéen kom fra de labels herunder.

stress-less2De er fra den spanske webshop 24Dientes, måske kunne man selv lave en pænere løsning der passer til ens stil. En lille pose hvor man fx lægger de smykker man vil have på den pågældende dag, kunne også være en idé at hænge på bøjlen. Nu hvor jeg ikke selv har fundet på en anden løsning overvejer jeg bare at købe de Stress-Less Labels fra 24Dientes.

strees-less-labels
Min bøjlestang hænger i øvrigt ikke på langs i skabet, da det ikke er dybt nok, i stedet hænger den på tværs og kan trækkes ud, så jeg tænker at jeg har gode muligheder for at hænge tøjet klar og have overblik over hvad jeg skal have på, så der ligesom også er rotation i tøjet.

Lægger du også tøj klar aftenen før eller finder du bare ud af samme morgen hvad du skal have på?

Dage med smil og latter…

newprint
…er nu engang de bedste og dage foruden er spildte. Lidt groft stillet op måske, men jeg holder nu vældigt meget af de dage, der har indeholdt smil og latter, gerne sammen med rare mennesker. Jeg er faktisk en meget smilende person og er ofte fyldt med en stor portion overskud, så jeg kan rumme at smile til folk på min færden. Her er det lidt mere normalt at hilse på fremmede på gaden, I Danmark krøb jeg ofte bare langs husmuren.

Anyway, det printede citat herover kan jeg vældig godt lide og derfor har jeg valgt at bestille en A4 størrelse hjem fra siden her. Det fås også i A3, men jeg kan forestille mig at det kommer til at stå op ad en væg på et bord (drømmer om ny lækker kontorplads) og derfor er A4 en fin størrelse.

Black & White – Simple Living

Marvis_2 Marvis_1Lige for tiden foretager jeg små ændringer i hjemmet for et mere enkelt udtryk. Efter at have købt små hvide tandbørsteholdere i porcelæn fra Muji i Düsseldorf tænkte jeg, at vores farverige tandbørster og ditto tandpasta, skulle skiftes ud. Det står nemlig fremme i vores badeværelse og derfor må det gerne se pænt ud. Så det blev Marvis, for at fortsætte den sort/hvide stil fra andre steder i hjemmet og så kunne jeg lige så godt købe ny sæbe også. Da jeg er lidt øm overfor min tandbørste og ikke har lyst til at kæresten tager fejl, får min lige en lille stribe neglelak i bunden, så vi kan kende forskel.

Min kæreste har faktisk en endnu mere minimalistisk tankegang end jeg har og han knytter sig heller ikke til ting på samme måde som jeg gør. Selvom der ikke står alle mulige dimser og nips fremme i hjemmet, så er det mine kasser med alt muligt (vigtigt selvfølgelig) der fylder i skabene. Nåh men han har faktisk endnu ikke set den lille opstilling, så jeg er da spændt på hvad han egentligt siger til det.

Jeg fandt tingene i en spansk webshop, men du kan bl.a. finde Marvis i denne danske webshop. Og sort håndsæbe her.

En mere overskuelig hverdag

SantuaryJeg er sikker på at der er en masse dejlige oplevelser i vente de næste to måneder og jeg har slet ikke travlt med at det bliver d. 1. januar 2015. Men jeg ved, at jeg altid går i gang med den store oprydning og organisering når et nyt år er skudt i gang. Ofte kan jeg ikke rigtigt rumme det forinden, der sker alt for meget om ørerne på mig i månederne op til årsskiftet, men denne gang kan jeg komme det lidt i forkøbet.

Fx. har jeg allerede været i gang med at minimere antallet af nyhedsbreve i min private mailboks (hold k*** hvor har jeg tilmeldt mig meget gennem tidens løb!). Og jeg vil påbegynde at købe små notesblokke og andet lir, som jeg vil mene er vejen mod mere “simple living”. Alt det vil jeg selvfølgelig også dele herinde, for måske sidder nogle af jer derude og nyder inspiration til en mere overskuelig hverdag. Lige en ting der gerne måtte bo på mit sengebord, opladerstationen Santuary som ses på billedet herover. Den er fra BlueLounge, et mærke jeg stødte på i en Applebutik og jeg var nødt til at tjekke deres udvalg online, de har mange smarte ting, må se om noget af det ender hjemme på mit bord.

Og lige på falderebet et blogtip, hvis du har lyst til at læse mere om minimalisme, den perfekte garderobe og simple living, så tag et kig forbi bloggen Into Mind.

CLEAN Home kollektionen med god rabat!

Clean_Home_CollectionFor et par måneder siden bloggede jeg om CLEAN Home Kollektionen og jeg var ret sikker på at jeg selv skulle have noget, når den engang blev tilgængelig online. I går surfede jeg så lidt rundt på nettet for at se hvem der forhandlede produkterne og hos Cocopanda fandt jeg dem, endda med rabat. Der er 25-26% at spare på deres duftlys, duftpinde og roomspray og så kan du oven i købet spare flere penge.

De kører en konkurrence i øjeblikket hvor man kan vinde et ghd glattejern (lige her), tilmelder man sig får man en rabatkode på 100 kr, som kan benyttes ved køb over 399 kr. Både jeg og kæresten er vild med Rain duften og derfor har jeg klikket duftlys og duftpinde hjem for at prøve det af. Jeg slipper med 378 kr. mod de normale 650 kr. og så får jeg fri fragt. Det er da et tip der kan bruges til noget hvis man er vild med CLEAN og vil have noget til hjemmet :-)