Tag-arkiv: den spanske krise

Nødhjælp i Spanien

Selvom vi nærmest kan gå rundt med skyklapper på her i området og undlade at bemærke Spanien er i krise, så berører det mig alligevel. Vi ser ikke problemerne her, på overfladen virker der ikke anderledes end for 8-9 år siden, jeg har dog hele tiden i baghovedet at jeg gerne vil være med til at gøre en forskel hvis muligheden byder sig og det gjorde den i dag i et af shoppingcenterne hvor supermarkedet Eroski var med til at støtte op omkring organisationen Banco de Alimentos.

På vej ind i supermarkedet stod 3 frivillige forsigtigt og opfordrede folk til at købe noget med ud som ris, pasta, konserves og lign. Jeg har vist nævnt det før, vi har prøvet lignende indsamling hernede på børnenes skole, dengang var nødhjælpen bare til Afrika, men sådan er det ikke længere, Spanien har selv brug for hjælpen.

Jeg er meget sentimental og blev næsten helt rørt over at se alt det der var doneret (alene i dag vil jeg tro, for folk kom jævnligt hen med ting) og jeg besluttede også hurtigt at gå på jagt efter olie, ris og mælk sammen med pigerne, som de kunne få lov til at aflevere efterfølgende. Dejligt at se så mange gerne vil hjælpe og jeg håber inderligt at det gør en forskel selvom der er så mange ting (også mentaliteten hos nogle) der skal ændres før det begynder at gå den rigtige vej – men så har jeg da også været pædagogisk i dag og lært pigerne lidt om hvad det vil sige at hjælpe andre ;)