Tag-arkiv: Leollisho

Nyt tørklæde: Leollisho love

Som jeg tidligere har skrevet, så købte jeg Leollisho tørklædet fra By Malene Birger, så snart udsalget blev skudt i gang og det er helt sikkert et af mine bedste tørklædekøb i lang tid! Kvaliteten er den samme lækre bløde kvalitet som mine andre tørklæder fra mærket og så elsker jeg bare både print og farve på dette.

I dag er det kjoledag, må jo holde fast i fredagstraditionen, har sørget for billeddokumentation der nok først kommer på bloggen i morgen ;)

Lige nu er jeg bare glad for at der er weekend i sigte, er en smule træt grundet jeg stadig leger natteravn, men alligevel skal tidligt op næste dag. Og så trænger jeg desuden til at komme lidt ud og nyde den friske luft, de lover jo tørvejr og milde temperaturer for årstiden, så det er bare om at komme ud i weekenden – tror dog mere at det bliver strøgtur, end skovtur, he he.

New in: By Malene Birger Lincette

Tørklædesamleren har slået til igen, he he. For nogle måneder siden sad jeg og kiggede By Malene Birgers tørklæde packshots igennem, for at se om der var noget spændende i vente. Og selvom jeg var og stadig er ret begejstret for det blå Leollisho, så vidste jeg at jeg bare måtte eje Lincette når det engang blev muligt at få fingrene i det. Da det kom online her var jeg så heldig at der næsten samtidig kørte en god Sweetdeal og så kunne jeg ikke holde mig tilbage fra at klikke både deal og derefter tørklæde hjem. Jeg er sikker på det nok skal blive en af mine tørklædefavoritter, både grundet farverne i det der passer til det meste, samt den lækre kvalitet. Hvis man er helt vild med printet fås det faktisk også både på bukser, skjorte og kjole.

Leollisho, et tørklæde der frister

Jeg fik lige sat et tørklæde på ønskelisten i går aftes, det var på bloggen tilbage i februar da jeg havde kigget på det på By Malene Birgers stand på Gallery under modeugen. Jeg troede dog ikke helt det var noget for mig, for jeg var ikke så vild med kombinationen af blå og den gullige nuance. Jeg ved dog ikke om det bare var lyset eller de har ændret lidt på farverne frem til det er kommet i handlen, for på webshoppen hvor jeg så det i går og hvor de øverste billeder også er fra, er det godt nok beskrevet som blå og creme i farven, men det virker meget mere blåt og hvidt end på mit eget billede. Og på Malene Birgers egen webshop er nuancerne også mere blå/hvide, hvis det er tilfældet så er det meget sandsynligt at det skal ende hjemme i min samling.

Jeg er jo inde i en “blå periode” hvor mange nyerhvervelser ender med at være blå og så er jeg bare ret glad for BMB tørklæderne. Så snart jeg er retur i DK og har mulighed for det skal jeg ud og finde det i en fysisk butik, så jeg kan vurdere om det skal købes – det koster forresten 700 kr.