Tag-arkiv: lip scrub

Santa lip scrub fra Lush

Santas_Lipscrub_Lush_ Santas_Lipscrub_LushEn dum forkølelse og en hel del vejrtrækning gemmen munden, gjorde mine læber relativt medtagede. Og da jeg også ved at vintervejret kan være hård ved læberne og de oftere tørre ud, tænkte jeg at det nok var en god idé med en ny lipscrub. I Düsseldorf hvor jeg var for et par uger siden vidste jeg at der lå en Lush butik og da jeg tidligere har været glad for deres Popcorn lip scrub, tænke jeg at det var oplagt at besøge butikken og prøve en af deres andre lip scrubs.

Vi nærmer os juletid og derfor var det da oplagt at vælge Santa’s lip scrub i en knald rød farve, med coladuft i øvrigt og små røde hjerter, som ikke rigtig har nogen anden funktion end pynt. Jeg ville rigtig gerne have købt flere ting fra butikken, men jeg fløj kun med håndbagage og kunne derfor ikke rigtigt fylde kufferten med alt muligt flydende. Når jeg skal retur til Düsseldorf igen omkring nytår, skal jeg helt sikkert have købt flere ting jeg kan prøve af, jeg håber især på at de har nogle lækre produkter til håret!

Læbepleje – Lush Lip Scrub

Inden læberne blev malet røde i går, fik de en omgang med min Popcorn Lip Scrub fra Lush, som jeg købte da jeg var i Dubai. Det er første gang jeg har brugt den, for mine læber har faktisk haft det fint indtil nu. Det er en form for sugar scrub og man kunne sagtens lave det selv af fx sukker, olivenolie og honning – det vil jeg nok prøve af når den lille sag her er tom. Jeg har dog ikke fortrudt mit køb af denne, for den dufter af slik på den virkeligt gode måde, så det er lidt af en gevinst den bare kan slikkes af når den har haft sin effekt. Jeg kan ikke længere finde produktet på deres hjemmeside, men de har fx en ved navn Mint Julips, som sikkert også dufter lækkert og virker på samme måde.

Det er i øvrigt Balance Me Stellar Face Balm, som jeg engang bloggede om her, der får lov til at fugte mine læber når der er brug for det og den havde jeg selvfølgelig også taget på efter Lip Scrub, hvis ikke jeg havde lagt læbestift på.