Tag-arkiv: Naledi Copenhagen

Garderobeønsker for 2016

Det blev ikke til så meget shopping i 2015, faktisk mindre og mindre som året gik, fordi jeg blev mere og mere bevidst om hvad jeg havde brug for og hvad jeg egentligt ikke lige behøvede at købe.

Jeg har derfor også allerede gjort mig lidt tanker om hvad jeg gerne vil have på plads i 2016, så jeg bliver tilfreds med indholdet i mit klædeskab.

sort_basis
Ordentligt styr på basistingene
Her snakker vi både, strømper, strømpebukser, undertøj og toppe. Det er både vigtigt for mig at jeg har nok af det hele og det har en ordenligt plads i min skuffe, så det er til at finde. Jeg har ikke meget plads til opbevaring af mit tøj, så jeg skal gøre mig lidt umage for at det ikke roder sammen. Jeg køber mine basistoppe i Zara (kan ikke lige finde dem i onlineshoppen) og jeg har brugt dem i flere år. De ændrer ikke form eller farve efter vask og de sidder godt, her i Spanien hænger de altid tæt ved kassen og så gætter jeg på, at de koster omkring 80 kr. i Danmark.

Stylesnob-ballerinaer
Ballerinaer
Her i Spanien er det muligt for mig at gå ballerinaer hele året hvis vinteren er mild som den er nu. Derfor er ballerinaer blevet must fodtøj for mig, ikke mindst fordi jeg også finder dem ganske bekvemmelige at gå rundt i. Jeg havde Stylesnob ballerinaer på ”skal købes” listen, fordi jeg har et slidt par der skal smides ud og i går satte de så deres udsalgsvarer ned med 60%, derfor skyndte jeg mig at bestille to par hjem og kan nu krydse dem af på ønskelisten. Find deres udsalg her.

sortekjoler
Sorte kjoler
En klassisk sort kjole er også et must for mig. Jeg har en fra Vero Moda, som efterhånden har en del år på bagen og snart ikke kan holde sig pæn længere. Så jeg skal finde en, gerne to, som bare er perfekt på alle måder. Sådan noget med at den sidder pænt uden at sidde for stramt, kan gå i vaskemaskinen og ikke behøver at blive strøget. Prisen skal være god og så må kjolen gerne kunne holde en del år, selvom den vil blive brugt meget.

Generel oprydning
Jeg synes at jeg det seneste år har været god til at skille mig af med de ting jeg ikke rigtigt får brugt. Men i 2016 vil jeg blive endnu bedre til det! Jeg har nogle gange meget svært ved at give slip på ting og det kan godt ligge pakket ned længe, før jeg giver mig selv ok til, at give det væk til et godt formål. Der er dog ingen grund til, at jeg har ting liggende der bare optager plads og jeg er desværre ret sikker på, at jeg har ting der slet ikke har været i brug i 2015 (og sikkert ikke kommer i brug i fremtiden) – nu må det videre.

wishes_2016
Bonus
Tingene som egentligt ikke er nødvendige, men som ville være et ekstra lille lækkert krydderi til indholdet i garderoben.

  1. Tørklæde fra Naledi, det er så pænt og lige nu kan man spare 50%. Det vil passe ret perfekt sammen med mange af de ting jeg har i klædeskabet og køber jeg det vil jeg love mig selv, at skille mig af med mindst 5 tørklæder, som jeg nok ikke lige får brugt.
  2. Mere Naledi, men hey jeg har jo en lille bitte samling, som gerne må vokse sig større! Tasken her er virkelig fin og kan rumme lidt mere end Sascha.
  3. Rodtnes er et andet dansk mærke jeg er meget begejstret for. Jeg har den store arbejdstaske Loretta og kunne godt tænke mig en “lillesøster” til den, har bare svært ved at vælge!

Efterhånden som jeg får ryddet ud i garderroben, opnår jeg formentlig et bedre overblik og så kan det da også være at der opstår nogle nye behov – så en opdatering herinde om et halvt år tid eller måske før, vil sikkert være på sin plads.

Er der noget du gerne vil føje til din garderobe i 2016?

Da Sascha blev luftet

Sascha_bag
Min taske fra Naledi Copenhagen var egentligt tiltænkt sene aftendates med kæresten, hvor jeg kun lige skulle have de mest nødvendige ting med. Det har der bare ikke været tid til siden jeg købte tasken, derfor tog jeg den i brug i søndags hvor vi bare lige skulle ud for at spise burger til frokost. Billedet blev taget på en farverig legeplads, måske et lidt andet scenarie end jeg først havde tiltænkt.

Nu står den mere eller mindre på forlænget weekend, det er helligdag her i regionen i dag og på mandag i hele Spanien, det betyder selvfølgelig at ungerne har fri fra skole, jeg skal godt nok stadig arbejde. Men bare det at kunne sove en smule længere er lykken. Jeg har befundet mig i lidt af en arbejdsbobbel de sidste 14 dage og lukket af for en masse andet rent mentalt, for at undgå at “bægeret ville flyde” over. Det  har heldigvis fungeret fint, for jeg har undgået stressede situationer, men jeg håber på at komme helt up-to-date den kommende uge, da den står på længe ventet familiebesøg hernede i uge 43.

Et outfit med nye ballerinaer

Stylesnob-ballerinas Outfit_140915 Naledi-bag
Blomstrede ting har aldrig været noget af det der har været mest af i mit klædeskab. Jeg kan bedst lide at min påklædning er relativ enkel, selvom der da er spraglede print ind i mellem. Da Stylesnob for noget tid siden havde -70% på deres udsalgsvarer, valgte jeg dog alligevel at slå til da jeg så de blomstrede ballerinaer. Jeg er jo glad for Stylesnobs fodtøj og så tænkte jeg at de blomstrede sko kunne være et frisk pust til meget af mit sorte tøj og de synes jeg nu også at de er.

Desuden er et nyt par ballerinaer kærkomne, jeg formår altid at få slidt et par op inden jeg får købt et nyt og så kan man jo aldrig have for mange sko ;-)

Skjorte: ASOS (gammel)
Bukser: Vero Moda
Taske + vedhæng: Naledi Copenhagen
Ballerinaer: Stylesnob

New in – Naledi Copenhagen Sascha clutch

Naledi_Sascha_1 Naledi_Sascha_2 Naledi_Sascha_3Her er den anden fødselsdagsgave jeg valgte at købe til mig selv fra Naledi Copenhagen, en smuk clutch i lækker kvalitet med de fineste detaljer.

Jeg har længe manglet en mindre taske hvis jeg skulle ud og ikke behøvede at slæbe alle mine arbejdsredskaber med mig. De små tasker jeg havde i forvejen, var ikke til at hænge over skulderen og det kunne nemt blive et irritationsmoment, hvis jeg gerne ville have frie hænder.

Sascha som modellen hedder, kan både bruges som taske eller som clutch, da man kan tage kæden helt af. Den har magnetlukning og et mindre rum indvendigt til mobilen el. lign.

Der er netop landet en helt ny udgave i Naledis webshop i blå nubuck. Den er simpelthen så flot og jeg tror det er heldigt at den først kommer nu, ellers havde jeg haft meget svært ved at vælge! Det kan godt være sort kan gå til alt, men jeg har også en forkærlighed til blå, særligt de mørke nuancer men det er vel ikke forbudt at sætte den på ønskelisten? ;-)

En gave til mig selv – Naledi taskevedhæng

Naledi_Bagcharm_1 Naledi_Bagcharm_2
Nåh det var fødselsdagsgaverne jeg havde købt til mig selv, jeg kom fra. Lovede i indlægget i går at vise dem her på bloggen og jeg synes i øvrigt det er en ganske fin lille tradition at købe fødselsdagsgaver til sig selv….og for den sags skyld også julegaver.

Den første ting er dette fine hjertevedhæng til min taske, som i øvrigt også er fra Naledi Copenhagen – jeg har skevet om den her. Jeg synes at de nye vedhæng de har lavet er så fine og selvom jeg normalt ikke gør mig så meget i taskepynt, så måtte jeg altså eje et. Det var ikke helt nemt at vælge farve, men jeg endte med Dusty Rose, som jeg også tænker vil passe bedst til en grå taske (sådan en vil jeg gerne eje, jeg har dog ikke fundet det rette endnu).

Et hjertevedhæng koster 298 kr. og det fås i 8 forskellige farver her. Jeg overvejer allerede endnu en farve og tænker at det sorte hjerte de har kunne være fin til et nøglebundt, mit eget, tror ikke kæresten vil dele nøglebundt med mig, hvis der sidder et stort hjerte i det ;-)