Tag-arkiv: Selected Femme

Kjoledage & Loretta in action

Loretta_1 Loretta_2
Min påklædning har været meget feminin den seneste uge, hvor jeg enten har været iført kjole eller nederdele. Jeg føler mig godt tilpas i det og så gør det kæresten glad, rent win-win! Forleden var jeg hoppet i kjolen herover og så med Loretta over armen. Tasken er altid med mig på arbejdsdage og så tænkte jeg, at jeg lige ville vise den med mig i helfigur, så I kan få en fornemmelse af taskens størrelse.

Når der skal tilføjes nyt tøj til klædeskabet det næste stykke tid, fordi jeg enten har slidt gammelt tøj op eller givet noget videre til genbrug jeg ikke går med, så bliver det kjoler. Jeg har allerede nogle stykker liggende i en indkøbskurv online, som jeg overvejer at klikke hjem. Synes det er på sin plads med lidt nyt, nu hvor jeg har fået ryddet så meget ud og det er blevet lidt plads i skabet.

Påklædning:
Kjole: Selected Femme (ældre model)
Taske: Rodtnes, Loretta
Ballerinaer: Stylesnob (ældre model)

En dunjakke in action

dunjakke_1 dunjakke_2
“Jeg lugter lidt af and” var mit første indskydelse, da jeg skulle give indlægget en titel. Det var nemlig hvad jeg sagde til kæresten, da jeg en morgen satte mig i bilen med min nye dynejakke på. Men jeg tænkte alligevel, at den nuværende titel giver lidt mere mening. Men den lugter altså ret ny, sådan en dunjakke, løsning er vel bare at få luftet den godt og grundigt.

Dunjakken er den jeg fik hapset til 150 kr. da den var nedsat hos Selected Femme og jeg fik den endelig hentet, da jeg var i DK for nogle uger siden. Jeg ved en læser returnerede sin, da hun ikke var så glad for taljen forsvandt når jakken kom på og det kan jeg sådan set godt forstå. Man har langt mere Michelinmand- end timeglasfigur i jakken, men jeg har valgt at beholde min alligevel. Jeg er fint tilfreds med den til den pris og skulle noget have været anderledes, så jeg gerne at den havde været lidt længere. Jeg kan godt lide at mine vinterjakker går ned omkring knæene, men kører man en del i bil er det måske meget fornuftigt at den ikke er for lang.

Billig vinterjakke fra Selected Femme

 

Selected_Femme_jakke
Jeg har i lang tid haft planer om, at købe en ny dun jakke. For et par dage siden tikkede der et nyhedsbrev ind fra Designers & Friends, hvor der bl.a. var tilbud på jakken herover fra Selected Femme. Førprisen stod til 800 kr. og nu kostede den så 369 kr. et ganske godt tilbud tænkte jeg, men da der kun var produktbilleder af jakken og jeg gerne ville se den på en person, begyndte jeg at søge efter andre billeder. Og så endte jeg inde på Selected Femmes egen webshop, der kostede den kun 149 kr. og så var førprisen i øvrigt kun 499 kr!

Det er jo egentligt ret billigt for sådan en jakke og da jeg ikke føler mig sikker på at finde en dunjakke i Zara under deres udsalg, slog jeg til på jakken her. Normalt ville jeg helst have en helt sort jakke, men den ser nu også ganske fin ud med det blå/sorte print og vigtigst af alt er, at den kan holde mig varm og tør på dage hvor vejret er tarveligt.

Hos Selected Femme er den i skrivende stund tilgængelig i str. 34, 36, 38 og 40 lige her, men str. 38 og 40 har tidligere været udsolgt, så de ryger nok hurtigt igen. Der er i øvrigt en del andre spændende tilbud i deres webshop med -70%.

SFKarmenBilledet her fandt jeg efter mit køb på Selected Femmes instagram, der virker jakken noget mørkere og mere shiny, så jeg er spændt på at se den når jeg modtager den.

Done! Sådan næsten

doneSå er bloggen endelig online igen, der mangler lidt små justeringer og tilføjelser, men det føles helt underligt og en anelse frustrerende at være offline så længe og når den nu stort set er ved at være der, så er bloggen røget online.

Det er første gang jeg skifter design med så store ændringer og måske også sidste, ha ha – ej det kan godt drille at få det hele til at spille, særligt når det skal fungere med alle ens tidligere indlæg, havde jeg startet som ny havde der ikke været de samme problemer. Men jeg synes nu det er meget sjovt at rode med, når tingene lykkes altså, for mange år siden påtænkte jeg faktisk at blive programmør så jeg kunne blive CSS haj, det droppede jeg og senere hen opstod lysten til at blive grafisk designer. Det var i 2.g, så det krævede at jeg droppede ud af gymnasiet og skulle finde praktikplads hvilket ikke var nemt dengang, jeg lod være og færdiggjorde i stedet min tid i gymnasiet. Det blev derefter aldrig til nogen uddannelse inden for de grafiske fag, men jeg kan godt lide at sidde og rode med det og det er en af de mange sjove ting ved at blogge.

Billedet er forresten fra arkivet, mit hår er jo kortere og selvom jeg ikke ville have noget imod det var lidt længere, så er det blevet meget mere medgørligt! I dag er jeg bare stået ud af sengen uden at børste håret eller noget som helst, det sidder bare – før i tiden lignede jeg en der havde været oppe og slås med puden hele natten ;)

Nåh men jeg håber I kan lide det nye, jeg trængte i hvert fald til at prøve noget andet, det gamle design havde jeg haft næsten helt fra start.

Gode udsalgsrabatter på Stylesnob og andet godt….

Nogle af mine forskellige Stylesnob ballerinaer er det fodtøj jeg bruger mest lige pt. og derfor opstod der forleden også et behov for et nyt par, som passende kunne være en fødselsdagsgave til mig selv på forskud tænkte jeg.

Efter lidt surfen forleden endte jeg på Essentials of Style, som jeg faktisk godt kendte i forvejen og når jeg nu fandt ud af de kører med ret gode rabatter på en hel del af deres udsalgsvarer måtte jeg lige dele tippet, jo mere der kan spares jo bedre, ikke sandt? ;)

Jeg har samlet et udpluk af nogle af de forskellige interessante ting i collagen herover. Ballerinaerne er det par jeg har bestilt, har dem bl.a. både i alm. sort og grå, og et ekstra fint par vil være perfekt til en aften ude i sommernatten. Den store taske er faktisk også klikket hjem, den er fra Selected Femme og jeg har stået og kigget på den før i en butik, så nu skal den altså være min. Pakken blev afsendt i går til min mellemstation i DK (moar) og det hele var heldigvis på lager, juhuuuu!

Find alle udsalgsvarerne her.