Tag-arkiv: smykker

Scherning neon smykker

Det er kun en lille uges tid siden jeg udtrykte min begejstring for farvede smykker på forårs- og sommerdage og nu er de på banen igen, denne gang fra Scherning. De har neonsmykker i farverne gul, orange og pink i deres kollektion der er i handlen nu, jeg fik et lille kig på det hos et af PR Bureauerne da jeg var på rundtur. Jeg kendte godt mærket på forhånd da jeg engang har vundet et par fine øreringe fra en webshop, så jeg ville ikke tøve med at købe andet fra mærket.

Ringene på øverste billede koster 299 kr. stk. jeg synes det var lidt sjovere at sætte to sammen. Halskæde og armbånd på nederste billede koster også 299 kr. stk. I kan se flere smykker og priser på hjemmesiden her.

Er der kun mig der bliver ekstra glad for farverige smykker i det gode vejr?

Et kig på smykker fra Zöl

Da jeg var på Vision for en uge siden lagde jeg bl.a. vejen forbi Zöl‘s stand og da smykkerne her ikke er noget vi skal vente på et halvt års tid, finder jeg det selvfølgelig relevant at poste billederne nu. Jeg kendte godt mærket i forvejen, men det er altid rart at komme helt tæt på og få en bedre idé om kvalitet og se de små detaljer. Selvom jeg er glad for masser af bling-bling, så kan jeg også godt lide de mere enkle og gerne rå smykker man bemærker, men som ikke fuldstændigt overstråler resten af ens påklædning. Zöl har meget lækkert at byde på og nogle af deres smykker finder helt sikkert vej til min samling en dag.

Der var også flere smykker med kors og som de selv nævnte er de ret oplagte til konfirmation. Det eneste jeg bar dengang jeg blev konfirmeret var mit Dagmarkors fra min dåb, hvilket også er en ganske fin tradition, men skulle jeg konfirmeres den dag i dag, ville jeg da ikke have noget imod et lille korsarmbånd.

Kender I Zöl og i så fald, hvad synes I om smykkerne?

Smykker fra Biquin

I får lige de  sidste billeder fra Blickfang, der var nemlig et enkelt smykkemærker mere jeg stoppede op hos. Navnet er Biquin og det er to veninder fra Tyskland, Katharina Baur og Sabine Roth der står bag. De laver disse fantastiske smykker der på sin vis er enkelte, men alligevel har noget ganske særligt over sig. Jeg var især betaget af de små snoede kæder og var bare nødt til at fotografere dem, deres egen hjemmeside rummer nu også mange billeder af de forskellige smukke kollektioner, for der er endnu mere end i ser her.

Så vidt jeg ved er priserne i den noget dyrere ende, men priserne på bl.a. guld er jo også steget voldsomt de seneste år og så har vi nok også at gøre med noget særligt håndværk her. Men man kan jo stadig godt beundre og drømme – det er helt gratis ;)

TouChé – smykker af genbrugte cykelslanger

Noget af det jeg var spændt på at se på Blickfang var smykkerne fra danske TouChé, jeg havde i forvejen taget et kig på deres hjemmeside og kunne lide hvad jeg så. Både designet og deres brug af materialer tiltaler mig, en del af materialerne er nemlig genbrugte cykelslanger hvilket jeg finder godt og kreativt tænkt. Bag smykkerne står Christine Graabeck og Tanja Fossdal sidstnævnte har været med i denne omgang af Voice og sidste uge bar hun en af TouChé øreringene, måske kan nogle af jer også genkende smykkerne fra Vild Med Dans, der har de nemlig også være med.

Smykkerne er altså håndlavede og sælges til meget fornuftige priser, jeg fik fotograferet lidt på deres stand, men der er selvfølgelig meget mere på deres hjemmeside. Jeg overvejer i øvrigt at købe en ørering på billede nr. 3, der blot kan bruges enkeltvis og halskæden på det første billede er nu også virkelig cool!

Der er endnu ingen webshop der forhandler smykkerne, men man kan enten bestille via deres Facebookside eller pr. mail.

Blond Accessories

Som jeg har skrevet tidligere, så var Blond Accessories at finde mange steder rundt omkring i Norr i sidste uge. Der var rigtig mange af smykkerne der tiltalte mig, flere flotte statement halskæder og særligt ét armbånd, som jeg ikke engang fik taget et ordentligt billede af, men det lykkes forhåbentligt en anden gang. Ud over det armbånd jeg fik med i goodiebagen, så tror jeg nok der er flere af deres smykker der finder vej til min samling i løbet af året, da jeg elsker det rå udtryk mange af smykkerne har!